Mariæ bebudelses dag: Født

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene:
»Herren er med dig, du benådede!«

Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende:
»Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«

Maria sagde til englen:
»Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«

Englen svarede hende:
»Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.«

Da sagde Maria:
»Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«

Så forlod englen hende.

Lukasevangeliet 1,26-38

Født af jomfru Maria

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Mariæ bebudelses dag kommer som et afbræk i fasten. Her ni måneder før jul fejrer vi festen for, at Gud blev menneske ved at undfanges som et foster i Marias livmoder. Underet kalder vi inkarnationen, dvs. at noget bliver kød. Gud, der er ånd, materialiserer sig og blive kød, noget fysisk.

I kirkens første århundreder var talen om Marias undfangelse ved Helligånden en sikker gevinst. Når de kristne kom med deres prædiken om, at Jesus Kristus er Guds søn, spurgte folk selvfølgelig, hvordan dette kunne gå til. Og så fik de forklaret, at Jesus Kristus var ‘født ved Helligånden af jomfru Maria’ som det hedder i Hippolyts dåbsbekendelse fra ca. år 215, og at det var sket uden nogen mands mellemkomst. Og så nikkede folk som regel og sagde: ‘Nå sådan.’ Det var en forklaring, som gik lige ind.

Helt anderledes i dag. Den forklaring duer ikke hos det moderne menneske. At forklare at Jesus er Guds søn med, at han er undfanget ved Helligånden, er at forklare noget svært med noget endnu sværere.

Troen

Johannes Møllehave fortæller om en mand, der erklærede, at hans forstand hindrede ham i at tro. Konen, der kendte omfanget af sin mands forstand, sagde trøstende og opmuntrende:
‘Nå, men det er da en meget lille forhindring.’

Den historie er god at begynde med, når vi skal tale om undfangelse ved Helligånden. Nogle hævder, at det er en beretning, der er kommet til efter, at NT er skrevet, og sat ind som en forklaring på Jesu guddommelighed. Det har dog vist sig op gennem historien, at kvitter man jomfrufødslen, ender det hurtigt med, at man også kvitter troen på Jesus Kristus som Guds søn. Som en har sagt:
‘Jomfrufødslen er vor Herres navlestreng, og klipper man den over, falder troen på Guds søn også.’

Englen kommer til Maria, hilser hende og taler nogle ord til hende. Og så er det sket. Helligånden overskygger hende, og hun er gravid, og Jesus er på vej, og lader sig føde ni måneder senere. Undfangelsen er en realitet ved, at Gud siger nogle ord til Maria.

Jeg fyldes af beundring og respekt for denne purunge kvinde, som Gud valgte som sin søns mor. Maria giver indtryk af at være en usædvanligt oprigtig, from og helstøbt kvinde. Læg mærke til hendes reaktion på englens besøg. Den går fra forfærdelse over forundring til mistro, men hun ender med at hvile i bevidstheden om at være Herrens tjenerinde og med villighed til at bøje sig for hans ord.

Hun er for mig at se det største og bedste eksempel på en Guds tjener i hele Bibelen. I al ubemærkethed bliver hun redskab for det største af alle Guds undere: hans inkarnation. Tænk sig, hvis Maria havde trukket sig tilbage af frygt for, hvad det her kunne ende med? Tænk sig, hvad det havde betydet, hvis Maria havde undslået sig af frygt for, hvad det her gjorde ved hendes gode rygte? Tænk sig, hvis Maria havde svaret Gud med ordene:
‘Jeg kan desværre ikke opfylde din bestemmelse med mig. Lige nu har jeg andre planer for mit liv. Jeg har ikke tid til en baby lige nu, hvor jeg er under uddannelse. Jeg vil også gerne nå at rejse og gøre karriere, inden jeg skal have børn. Jeg bliver nødt til at sige nej tak til opgaven nu, kære Gud?’

Så ville vores frelse have hængt i en tynd tråd.

Men, priset være Maria til evig tid – som det lyder i en engelsk julesang:

Nej, alt dette vidste Maria ikke, da hun sagde ja til at føde Guds søn. Men efterhånden, som tingene skete, og hun oplevede påskemorgen, fyldte det hende med stor taknemmelighed og jubel, og hun har tænkt: ‘Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter din dit ord.’

Udfordringen

Er du villig til at lade dit liv forme af Guds ord og lade hans vilje ske gennem dig?