Nytårsdag: Ingen dispensation

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Lukasevangeliet 2,21

Ingen dispensation

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Dagens tekst er det korteste evangelium i hele kirkeåret. Her i Danmark var det først i 1700-tallet, at 1. januar blev gjort til nytårsdag. Men da 1. januar i forvejen var ottendedagen for Jesu fødsel, og dermed hans omskærelsesdag, blev det så sådan, at fra 1770 blev første januar fejret som både Jesu omskærelsesdag og nytårsdag.

Troen

Prøv at stille dig op på gaden og råb Jesus, og du vil opdage, hvordan mennesker går i en stor bue uden om dig. Jo, Jesusnavnet vækker stadig opsigt. Og skiller vandene. Og det skiller familier og venskaber, og på arbejdspladsen og i skolen vækker det stadig opsigt. Og helt galt bliver det da, hvis du synger, så alle kan høre det:

‘Navnet Jesus må jeg elske,
det har sat min sjæl i brand.
Ved det navn min sjæl fandt frelse,
intet andet frelse kan.’

… så regnes du da virkelig for at være langt ude i hampen.

Nu var Jesusnavnet ikke nær så ualmindeligt på Jesu tid, som det er i dag. I dag regnes man for klar til indlæggelse, hvis man giver sit barn navnet Jesus. Men på Ny Testamentes tid hed naboens dreng Jesus, ligesom der blandt ens slægtninge var mange der hed Jesus. Og sådan er det også i flere lande i dag, bl.a. i spansktalende lande. Fx. er der flere kendte fodboldspillere, hvor Jesusnavnet indgår, bl.a. Navas Jesus, som har spillet i flere store europæiske klubber.

Jesu omskærelsesdag, den ottende dag. Kan denne jødiske tradition med at skære forhuden af et drengebarns lem ikke være ligegyldig for os? I dag forsøger vi at forbyde denne tradition i menneskerettighedernes navn. Heldigvis besluttede et flertal af vore politikere at afvise borgerforslaget om at forbyde rituel omskæring af drengebørn. Også for os kristne har det betydning, at Jesus blev omskåret på ottendedagen.

Paulus skriver i Gal. 4,4 at:
‘Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven…’

Jesu omskærelse betyder, at Jesus ikke fik nogen dispensation fra at være menneske. Han gik ind under de samme vilkår som os. Ved sin omskærelse gik Jesus ind under lovens mange påbud og forbud, og han forpligtede sig som jøde på loven. Han, den eneste, der ikke behøvede nogen lov over sig, han gik frivilligt ind under loven. Blev omskåret på syndemaner. Lige fra sin fødsel blev han regnet som synder og blev behandlet som en synder.

Også for os, der ikke lever under loven mere, gælder det, at han gik ind under loven. Fx. den menneskelov, der siger, at det er vores lod at sørge og græde – nogle mere end andre. Og at vi alle engang skal dø. Heller ikke fra den lov ønskede Jesus nogen dispensation. Han kom ikke bare på et flygtigt visit og kunne trække sig tilbage, når livet blev for slidsomt for ham. Nej, han kom, og han blev her hos os. Han blev menneske under den lov, der gælder for alle mennesker. Guds søn ønskede ikke særbehandling. Vel kunne tanken opstå i ham. Fx. den nat i Getsemane have, hvor han bad sin far om at lade denne kalk gå sig forbi, hvis det kunne forenes med hans faders vilje. Men han fik heller ikke denne gang dispensation for lidelsens bæger. Han kunne ikke begynde sit liv med at blive omskåret, det vil sige gå ind under loven, og så springe fra i sidste øjeblik. Der går således en lige vej fra omskærelsen til korset.

Navnet Jesus eller Jeshua betyder: ‘Gud frelser.’ Og det er netop det, han gør. Han hedder Jesus, og han lever op til sit navn. Vore navne skal helst være flotte eller nuttede, men vi behøver ikke leve op til vore navne. Vi kan godt hedde Svend og alligevel være mester, og vi kan hedde Frede og alligevel være stridbare og nogle kværulanter. Og vi kan hedde Solveig og alligevel have mørke stunder. Men Jesus var sit navn. Han havde ikke blot et navn, men han var sit navn.

‘Jesus, Gud frelser.’ Det er den overskrift, der står skrevet hen over det nye år. Tænk sig alle de herlige lyse såvel som mørke dage, der ligger foran os i det nye år 2025. Vi kan møde disse dage på to måder: Vi kan enten vælge at frygte dem og grue for at komme igennem dem. Eller vi kan møde dem som Guds gode gaver til os. Og vi kan under alle omstændigheder trygt gå dem i møde. For Jesus krævede ingen dispensation, men lod sig omskære og gik ind under loven, både Guds lov og menneskers lov. Ham, hvis navn er ‘Gud frelser’, han har ført dig gennem det sidste år, og han vil heller ikke i det nye år svigte dig. Han vil også i det nye år leve op til sit navn.

Jesus os til trøst og gavn
frelsernavnet ville bære;
men han måtte tidlig lære,
at det var et smerte-navn;
dog, for han er Jesus blevet
og min jammer på sig tog,
derfor står mit navn indskrevet
dejligt udi livets bog.
(DDS nr. 59,1.)

Udfordringen

Hvad betyder det for dig, at Jesus ingen dispensation krævede, men blev 100 % menneske?