Podcast: Årets teolog 2025 – med sognepræst Jakob Søe Esmarch

Hvert år kårer Menighedsfakultetet en teolog, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats. I 2025 gik prisen som Årets teolog til sognepræst i Nørrelandskirken Jakob Søe Esmarch.

I denne særudgave af MF’s podcast Udblik kan du høre, hvordan det gik til, da Menighedsfakultetets formand Sune Skarsholm tog mikrofonen i kølvandet på gudstjenesten i Nørrelandskirken 1. søndag i advent og bekendtgjorde, at Jakob Søe Esmarch var Årets teolog 2025.

Efter overrækkelsen og de mange lykønskninger ved udgangsdøren satte Jakob Søe Esmarch i et interview flere ord på arbejdet med bogen “Gud, hvor jeg savner ham”. Vi kommer undervejs omkring emner som sorg, håb, Jobs bog og to tilgange til teodicé-problemet.

 

Tidligere modtagere af prisen Årets Teolog
Siden 2005 har Menighedsfakultetet kåret Årets teolog. De seneste år har det været:
2024: sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen, Gjellerup Kirke
2023: højskoleforstander Robert Blandt, Børkop
2022: sognepræst Flemming Baatz Kristensen, Sct. Pauls Kirke, Århus

 

 

EKSTRAMATERIALE

Hvis du gerne vil se, hvordan det gik til, da Jakob fik prisen, kan du se en video fra Nørrelandskirken.

Medvirkende: Jakob Søe Esmarch, sognepræst i Nørrelandskirken, samt Sune Skarsholm, formand for Menighedsfakultetet og sognepræst i Løsning Kirke
Vært: Stefan Vase

 

VIDSTE DU, at du kan støtte Menighedsfakultetets arbejde?
Læs mere her.
Eller giv en gave via MobilePay: 21204.