Vor Frue Kirke, København. Foto: Matthias Schalk

S. s. i kirkeåret: Mit åg

På den tid tog Jesus til orde og sagde:
»Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Matthæusevangeliet 11,25-30

Tag mit åg på jer og lær af mig

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Når Jesus her lovpriser de umyndige i modsætning til de vise og forstandige, tænker han hverken på børn eller umyndiggjorte voksne, men på helt almindelige mennesker, som uanset intellektuel udrustning tager imod Guds åbenbaring i Jesus. De umyndige er de fattige i ånden, dem der bliver som børn. Der er nogle, der mener, at man helst skal være dum for at være troende – eller at det i hvert fald hjælper. Det er selvfølgelig noget sludder. Jesu kritik af de forstandige går på, at de er kloge i egne tanker, og det kan mindre kloge også være.

Jesus viser her sin messianske bevidsthed ved at hævde, at han er den, som Gud har overladt alt til, og at ingen kender Sønnen udtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen. Det, som Gud har skjult for de selvkloge, men som han viser de umyndige, er selve åbenbaringen af Jesus som Guds søn.

Troen

Den indiske evangelist, Sadhu Sundar Singh, der voksede op i Sikh-religionen og blev kristen og døbt som 16-årig, blev engang spurgt: ‘Hvad har du fundet i kristendommen, som du ikke finder i din barndoms religion?’ Han svarede: ‘Kristus.’ ‘Jamen hvilke tanker, hvilke lærdomme har du fundet, som ikke findes i indisk religion.’ ‘Jeg har fundet Kristus’, svarede han, ‘det er ham, der er forskellen.’

Baggrunden for de her ord af Jesus er, at beboerne i Korazin, Betsaida og Kapernaum har forkastet Jesus. De kunne ikke se, at han var noget særligt. Og så er det, at Jesus siger: ‘Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje.’ Prøv at tænke den tanke, at der over kristendommen stod skrevet: ‘Kun for dem, der kan tænke, kun for vidende og kloge, kun for dem, der mener, at de har styr på tilværelsen, kun for dem, der kan mestre de religiøse og moralske krav. Kun for de store og stærke. Sådan er det i mange religioner. Og jeg kan faktisk ikke komme på nogen anden religion, der henvender sig til livets tabere: dem, der ikke er noget, ikke kan noget og ikke har noget. Det var derfor, Sundar Singh så frimodigt hævdede, at Kristus var den afgørende forskel for ham.

Det er et kendetegn for vestlig protestantisk kultur, at vi skal bidrage til det samfund, vi lever i. Noget af det værste, man kan være, er at være arbejdsløs. Det er ikke bare et spørgsmål om at være udenfor arbejdsmarkedet. Det opleves også af mange som et moralsk stempel. Og når vi så er på arbejdsmarkedet, så sætter vi vores arbejde frem for alt. Vi knokler og slider os selv op. Arbejdet er vores identitet.

Evangeliet lærer os, at for Gud har vi værdi, uanset om vi ikke har noget arbejde, eller om vi sidder med der, hvor de store beslutninger tages. Vi skal ikke slide os trætte og bære mange byrder for at få Guds anerkendelse. Men nu er det ikke arbejdsmarkedet, Jesus her kommenterer. Han tænker på de mennesker, der føler sig underlagt farisæernes og de skriftkloges strenge krav til, hvordan et rigtigt liv skulle leves. Jødedommen havde 613 forbud og påbud, man skulle rette sig efter som rettroende jøde. Og det åg, som det er, giver et menneske åndelig stress. Det er et hamsterhjul at skulle leve op til alle de forpligtelser, alle disse ‘ det må du ikke’ og ’det skal du.’ Det fritager Jesus sine disciple for. Han løfter moralismens tunge åg af os. Men han lader os ikke bare ligge og dase dagen lang. Han giver os et nyt åg at bære på. ‘Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.’ (Joh. 13,34-35) Og det åg kalder Jesus for let. For vi lærer af ham, hvad det vil sige at være sagtmodige og ydmyge af hjertet. Vi kan ganske enkelt ikke være sammen med Jesus, uden at hans sagtmodighed, dvs. tålmodighed og ydmyghed smitter af på os.

Udfordringen

Er du en af de kloge og en af dem, der mener, at de har styr på tilværelsen?