Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:
»Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«
Og han sagde:
»Den, der har ører at høre med, skal høre!«
Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem:
»Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.«
Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«
Markusevangeliet 4,1-20
Den gode jord og overfladiskhedens jordbund
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Da Jesus blev forklaret på bjerget, lyder Guds røst fra himlen: ’Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!’ Og denne lignelse handler netop om at høre ham. Lignelsen understreger vigtigheden af at høre Guds søn. Denne lignelse er på flere måder selve nøglen til at forstå andre af Jesu lignelser. Jesus vil have os til at fokusere på, hvordan vi hører ordet og behandler det. Vigtigheden af denne lignelse understreges også af, at tre af evangelisterne har denne lignelse med næsten enslydende, nemlig. Matt 13,1-23, Mark 4,1-20 og Luk 8,4-15. Og endelig gengiver Johannes nogle ord af Jesus om hvedekornet, der må lægges i jorden, for at noget nyt kan vokse frem. (Joh 12,20-26)
Troen
Det lille sædekorn har et enormt potentiale i sig. Hvis det bliver sået i godt forarbejdet jord og får tilstrækkelig med varme, lys og vand, spirer det og vokser op til en ny plante, der giver mange gange igen i form af nye aks med nye korn. Kornet kan opbevares i en tør pose i flere år uden at miste sin grokraft. Men det er først, når det puttes i jorden, det kan udnytte sin spirekraft. Jesus sammenligner sig selv med hvedekornet. Det er nødvendigt, at han som hvedekornet lægges i jorden og dør, for at noget nyt kan vokse frem. Han siger: ‘Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Joh. 12,24)
Sædekornet har en iboende kraft til at spire. Men det har det kun, hvis det får de rette vækstbetingelser. Og det sker, når ordet om Jesus bliver hørt og modtaget af et godt hjerte. Når det bliver hørt og passet og plejet, vokser det og bærer mange gange igen. Hvis såsæden ikke lykkes med at vokse op, er det ikke, fordi denne sæd er dårlig og mangler spirekraft. Det er den samme sæd, der sås, uanset hvor det spredes. Spirekraften er den samme. Det er derimod jordens beskaffenhed, der bestemmer, hvordan sædekornets skæbne bliver. Noget faldt på vejen, og fuglene kom og pikkede det op, inden det nåede at spire. Det er overfladiskheden, det flygtige sind, der hele tiden er på jagt efter nye erfaringer. Men sæden, der blev sået, var den samme. Den havde den samme spirekraft i sig som den sæd, der faldt i god jord. Den sæd, der faldt på klippegrund, havde også potentiale til at udvikle sig godt. Spirekraften var den samme her som den, der faldt i den gode jord. Der er heller ikke noget i vejen med den sæd, der bliver sået mellem ukrudt og tidsler. Den har nøjagtig den samme gode spirekraft som den, der bliver sået i den gode jord. Det er altså ikke, fordi noget af den sæd, der bliver sået er af en ringere kvalitet. Det er derimod et spørgsmål om den jordbund, det falder i.
Jesu ord her taler lige ind i vores dagligdag. Jeg kender mennesker, som glade og villige har sagt ja tak til Guds ord. De begyndte så godt, og alt så lovende ud. De var med i en studiegruppe, de kom i kirke og til møder, hvor Guds ord blev sået. Men så holdt de lige så stille op med at deltage i de kristne aktiviteter, og til sidst blev de helt borte. Hvad var der sket? Jo, tvivlens tidsler havde fået magten over dem, som tiden gik. Eller når deres idealforestilling om livet med Gud brast, mistede de modet, frimodigheden og troen på ham. Eller det kunne være oplevelsen af, at når de havde sagt nej tak til en aften i byen, så mærkede de, hvordan kammeraterne trak sig. Og langsomt gik det op for dem, hvad det medførte at følge Kristus. Og den pris var de ikke villige til at betale.
Gud er generøs! Det er det billede, der toner frem hos Markus. Bondemanden strør om sig med sin såsæd. Han bekymrer sig ikke om jordbundsforholdene og om, hvor der er en chance for størst udbytte. Gud strør om sig med sit ord. Det slår mig, at Gud interesserer sig så lidt for, hvad der kommer ud af hans ord. Det er tankevækkende for alle os, der arbejder for at skabe menighedsliv og bygge kirke sammen. Omvendt havde der ikke været meget evangelium og glædeligt budskab, hvis Gud var i færd med at lave cost -benefit analyser på sit ord. Og for os mennesker havde det hele set grumset ud, hvis han gjorde. Han strør gavmildt om sig. Kender vi andre, der er så gavmilde? Ja, hvem er det mest generøse menneske, du har mødt? Jeg tænker tilbage på en pige med Downs syndrom, jeg skulle konfirmere i den kirke, hvor jeg var præst. Hun sagde ikke noget i alle de uger, hvor hun gik til præst. Hun så ned i gulvet og hun havde ikke meget sprog. Den dag, hun skulle konfirmeres, var ingen i kirken i tvivl om, at det var det, hun ville. For da jeg spurgte hende, om hun ville konfirmeres i den kristne tro – svarede hun højt og klart JA! Det kom som et råb helt indefra uden forbehold, det var et JA fra hjertet. Det ja, hun sagde, er som den gode jord, der bærer mange fold.
Udfordringen
Hvordan ser dit liv ud lige nu? Er det overfladiskheden, de mange vigtige gøremål og bekymringer, tvivlen, angsten for at være anderledes, der præger dit sind lige nu? Eller er dit sind som den gode jord, hvor Guds ord kan spire?
