Kirkehøjskole i Grindsted & Omegn
Over 5 onsdage i vinterhalvåret har du mulighed for at fordybe dig i den kristne tro, når Kirkehøjskolen kommer til Grindsted. Det er teologi for alle, hvor præsten og professoren giver indsigt, perspektiv og udrustning til at leve som kristen i dagens Danmark.
På skift vil en præst fra området og en underviser fra Menighedsfakultetet fokusere på et emne, der optager dem.
Undervejs nyder vi på bedste højskolemanér et aftensmåltid sammen, og der er mulighed for, at du som deltager kan bidrage med spørgsmål og kommentarer.
Velkommen til en enestående mulighed for at komme på højskole i dit lokalområde og for at dykke ned i den kristne tros skatkammer, hvor vi i fællesskab reflekterer over kirke og kristentro i mødet med kultur og samfund.
På gensyn!
Henrik Vejlgaard Kristensen, Varde
Heinrich Pedersen, Nørup
Jon Poulsen, Ølgod
Daniel Præstholm, Grindsted
Steen Frøjk Søvndal, Grindsted
Menighedsfakultetet, Århus
.