Spirekraft

Spirekraft

– Et kursus om børns tro og liv med Gud

Arbejder du med børn og tro? Og ønsker du at fordybe og forny din praksis?

Disse to kursusdage fokuserer vi på den gode formidling og de trygge rammer for mødet  med børn om tro og liv. Med afsæt i sjælesorg, religionspsykologi og religionspædagogik vil vi arbejde med vigtige spørgsmål i forhold til børns trosudvikling, fx: Hvordan giver vi børn de bedste byggesten til en sund tro og spiritualitet? Hvordan møder vi børn, der bærer på noget tungt? Undervisningen veksler mellem faglige oplæg og samtaler, fx arbejde med cases.

Kurset er særligt relevant for dig, der arbejder i en kirke, kristen organisation eller institution.

Dan K. Månsson er teolog, ekstern lektor ved Menighedsfakultetet og master i sjælesorg. Han har arbejdet som sognepræst og arbejder nu med formidling, supervision, diakoni og sjælesorg.

Oline B. Kobbersmed er teolog og undervisningslektor ved Menighedsfakultetet og har gennem egen praksis og akademisk arbejde fordybet sig i religionspædagogik, bl.a. som certificeret underviser i Godly Play.

Kurset er arrangeret af CPTR – Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik

13. april og 11. maj 2026 kl. 10-16
Hele kurset: 1.400 kr.

Én dag: 800 kr.

(inkl. forplejning)

.

Undervisere

Dan K. Månsson er teolog, ekstern lektor ved Menighedsfakultetet og master i sjælesorg. Han har arbejdet som sognepræst og arbejder nu med formidling, supervision, diakoni og sjælesorg.

Oline B. Kobbersmed er teolog og undervisningslektor ved Menighedsfakultetet og har gennem egen praksis og akademisk arbejde fordybet sig i religionspædagogik, bl.a. som certificeret underviser i Godly Play.

Indhold

Barnets spiritualitet og trosudvikling

Godly Play: at hjælpe børn til et sprog for tro – inkl. en Godly Play fortælling

At skabe rammer for kristen spiritualitet – og have tillid til Gud i hverdagen

Ritualer og liturgi for sorg og glæde

 

Om at være barn i hjemmet og i verden

Børnekultur, sekularisering og åndelighed

At støtte hjemmene

I den bedste mening… Når voksnes tro og tjeneste belaster børns tro

 

Sjælesorg – den fortrolige samtale med børn

Omsorg for det barn, som bærer på noget svært. Børn og sorg.

Sjælesorg – ikke som med voksne.

Hvordan skaber vi gode rammer for og give plads til børns egen tro, egne tanker?

 

Forkyndelse for børn

Hvad er målet med forkyndelsen?

At påvirke med respekt

Et holistisk perspektiv på forkyndelsen: forkyndelsen gennem mere end ord