Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham:
»Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«
Jesus svarede ham:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«
Nikodemus sagde til ham:
»Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?”
Jesus svarede:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
Nikodemus spurgte ham:
»Hvordan kan det gå til?”
Jesus svarede:
»Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«
Johannesevangeliet 3,1-15
Du må fødes på ny
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Vi går nu over i trinitatistiden – treenighedstiden. Her skal alt det, vi har fået gennem Jesu fødsel, hans død og opstandelse, himmelfart og Helligåndens komme, udfoldes og omsættes i de mange trinitatissøndage fra nu og til sidste søndag i kirkeåret. Den liturgiske farve er grøn og fortæller os dermed, at det nu er den åndelige væksts tid.
Troen
En mand er begyndt at tænke. Og det er nu ikke det værste, der kan ske et menneske. Manden er Nikodemus. Ikke en hr. hvem som helst. Han hørte til den åndelige elite i jødefolket. Han tilhørte farisæernes parti, et parti, der var kendt for at tage Guds lov meget alvorligt, og så var han ovenikøbet medlem af det store råd, jødernes åndelige og politiske lederforum. Og han kommer da heller ikke som privatperson, men som repræsentant for jødernes råd. Han siger jo: ‘Rabbi, vi ved, …’ Nikodemus er tydeligvis repræsentant for det religiøst søgende menneske, der nærmer sig Jesus for at lære lidt mere om Guds rige.
Nikodemus er ikke rigtig tilfreds med sit liv. Han ligger ofte vågen om natten og tænker. Især er der en mand, som hans tanker kredser om: ham galilæeren, der er begyndt at prædike om, at Guds rige er kommet nær. Og som rettænkende farisæer er han på den ene side tiltrukket af ham, og på den anden side er der mange ting i Jesu forkyndelse, der strider imod hans overbevisning.
Men hvorom alt er, så er Nikodemus’ ellers så klippefaste religiøse system begyndt at vakle. Kan det virkelig passe, at Jesus er Messias, jødernes længe ventede konge? Kan han være Guds søn? Alle disse tanker lå Nikodemus og spekulerede på i de mange søvnløse nætter. Og så opstod tanken i ham: hvorfor ikke opsøge denne rabbi selv, og stille ham de mange spørgsmål?
Nikodemus løb en stor risiko ved at opsøge Jesus, for tænk, hvis det kommer rådet for øre, at et af dens medlemmer ligefrem har opsøgt denne vildfarne lærer? Så risikerer han at miste sin position i det jødiske etablissement. Men Helligånden er begyndt at ryste Nikodemus i hans grundvold, og når Ånden sådan begynder at kræve taletid i et menneskes liv, så kan alting ske.
Vi kan lære en del af Nikodemus. Han vil i kontakt med Jesus. Han vil ikke nøjes med rygterne eller de fordomme, andre måtte have om denne Jesus. Han vil møde manden selv. Det er altid et sundt tegn, når man ikke vil nøjes med, hvad andre mener og tænker, men selv undersøge sagen. Og Jesus har træffetid både dag og nat. Til ham kommer du aldrig ubelejligt.
Nikodemus nærmer sig høfligt Jesus og siger: ‘Rabbi, vi ved, at du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.’ Og Nikodemus må have opfattet Jesu ord som en spand kold vand, for Jesus svarer med: ‘Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.’ Nikodemus vil gerne vide noget mere om, hvordan han når frem til Guds rige. Og så siger Jesus, at det kan han godt opgive. ‘For det, som er født af kødet, er kød…’
Indrømmet, det er et uhøfligt svar at give til et ærligt søgende menneske, men det er altså det svar, Jesus giver, og derfor må det også være det svar, kirken i dag giver til religiøst søgende mennesker, som af al magt forsøger at nå Guds rige via deres åndelige bevidsthed. Sådanne søgende og åndelige mennesker har vor tid rigtig mange af, og de må protestere over, at Jesus kalder deres åndelige søgen for ‘kød.’ Men det er det, det er, siger Jesus. Og kirken må gentage Jesu ord og sige til den søgende menneskehed, at al dens søgen er forgæves. Det er og bliver kød. Der går ingen vej fra jorden til himlen.
Men til gengæld går der en vej fra himlen til jorden: ‘Det der er født af Ånden, er ånd,’ siger Jesus. Derfor må et menneske fødes på ny, for at kunne komme ind i Guds rige.
‘Blive født på ny.’ Det var totalt nyt for Nikodemus. I hans religiøse system drejede det sig om at overholde visse religiøse ritualer og love, og på den måde vokse op til at blive kandidat til Guds rige. Men at måtte fødes på ny, dvs. blive et helt nyt menneske, så alvorligt havde Nikodemus aldrig forestillet sig, at det stod til med ham. Hidtil havde han regnet med, at lidt forbedring nok skulle slå til, men han havde ikke regnet med, at der skulle ske en så total forvandling af ham, for at han kunne gå ind i Guds rige. Med sit svar om, at mennesket må fødes på ny for at kunne gå ind i Guds rige, har Jesus givet svaret på menneskets dybeste problem, nemlig hvordan bliver jeg et Guds barn, hvordan får jeg adgang til Guds rige? Se, det er de spørgsmål, Helligånden vil sætte på dagsordenen i dit liv.
Udfordringen
Hvornår har du sidst reageret på søvnløse nætters uro og opsøgt Jesus og stillet dine spørgsmål til ham? Og hvordan går det med at være født på ny?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
