Efteruddannelse

Efteruddannelse på Menighedsfakultetet

Kirken har brug for reflekterende praktikere, der besidder viden, dybde og holdning. Derfor tilbyder Menighedsfakultetet efteruddannelsesfag for dig, der er præst, kristendomsunderviser, ansat i en kirkelig organisation, diakon, kirke- og kulturmedarbejder eller på anden vis formidler kristen tro og teologi i kirke, samfund og skole. De enkelte fag giver mulighed for at opnå ny viden og uddybe egne erfaringer i samspil med andre. Vi håber, at du har lyst til at være med!

I foråret 2024 afvikles faget Menneskesyn, dannelse og formidling. Dette kursus fokuserer dels på, hvad troens menneskesyn er, og dels, hvordan det former kristen dannelse, oplæring og formidling. Det henvender sig til alle, som er optaget af disse spørgsmål. Underviserne er Carsten Hjorth Pedersen og Peter Søes. Se mere om faget her:

Du kan læse mere i folderen HER

Du kan læse den fulde kursusbeskrivelse for faget HER

Du kan se undervisningsplanen for faget HER

Der er nu lukket for tilmelding til faget Menneskesyn, dannelse og formidling. Første undervisningsdag er d. 26. januar 2024.