Teolkursus 14. – 17. januar 2025
Hvad er evangeliet?
Hvad er evangeliet? Kan man forestille sig et mere soleklart og trivielt spørgsmål? Næsten fornærmende dumt – i lyset af 500 års reformationstradition med netop “evangeliet” som kerne og stjerne. Men vent engang: Det var præcis det spørgsmål, der fik Paulus i det lilla felt og fik ham til at skrive et brev, hvor han nægtede at bede en indledende takkebøn, men straks gik til angreb på “et andet evangelium.” Der var altså i den tidlige kirke flere evangelier i kamp om prædikestolen og livet som kristen.
Ret beset har intet ændret sig. Vi kan skære kirkens historie over evangeliespørgsmålet. Der går i virkeligheden en lige linje fra vores egen evangelieforståelse til vores kirkelige tro og praksis. Derfor er der måske knapt noget teologisk bedre end at sætte spotlyset på vores indgroede evangelieforståelse. Hvad har vi forstået, og hvad trænger vi til at forstå bedre? Det vil vi undersøge på Teolkurset 2025.
Teolkurset 2025 er samtidig også et jubilæumskursus. I 2025 er det nemlig 20 år siden, vores første hold begyndte på vores egen bacheloruddannelse. Det vil vi fejre ved at holde et kursus om det mest centrale bibelske og reformatoriske emne, vi kan finde på – med egne kræfter fra MF’s lærerkollegie som hovedbidragsydere og med en skøn og helt uforglemmelig fest-jubilæums-gensynsaften for ALLE, der har studeret på MF: 20 års bachelorstuderende – og 58 års studerende, der har knyttet til ved MF!
Sæt dette kursus i kalenderen. Tag din bedste hold- eller årgangskammerat med – og sig Gud tak for “evangeliet” i alt dets skønne glæde og kraft.
Morten Hørning Jensen
.
Program
Tirsdag 14 | Onsdag 15 | Torsdag 16 | Fredag 17 | |
---|---|---|---|---|
9.00-9.45 | Bibeltime v/ Henriette Engberg Vinkel: At føre et liv, som svarer til Kristi evangelium. Fil 1,27. | Bibeltime v/Christoffer Højlund: Evangelielængsel. Sl 10,1.12-18; Matt 4,23 | Bibeltime v/ Michael Nygaard: Evangeliet om nyskabelsen. 1 Mos 2 og Joh 19. | |
9.45-10.15 | Kaffe og brød | Kaffe og brød | Kaffe og brød | Kaffe og brød |
10.15-12.00 | Kursusåbning og forelæsning v/ Morten Hørning Jensen. "Evangeliet" før evangelierne | Foredrag v/ Morten Hørning Jensen: "Evangeliet" og Paulus | Foredrag v/ Asger Højlund: "Evangeliet" hos Luther og i den lutherske reformation | Foredrag v/ Bodil Skjøtt: "Evangeliet" i missionsteologien - her og nu |
12.00-12.10 | Bøn | Bøn | Bøn | Bøn |
12.15-13.30 | Frokostpause | Frokostpause | Frokostpause | Frokostpause |
13.30-14.30 | Forelæsning v/ Anja Smedstrup Christensen: "Evangeliet" i GT | Foredrag v/ Kurt E. Larsen og Michael Thunbo: "Evangeliet" i kirkehistorien og prædikenen | Gudstjeneste i Christianskirken. Prædikant: Peter Leif Hansen. Liturg: Lasse Iversen. | |
15.00-17.00 | Sådan gør vi hos os. Korte indlæg med konkret inspiration til tro og tjeneste. | Seminarer | Seminarer | |
18.00-19.30 | Festmiddag | |||
19.30-21.00 | Foredrag v/ Thomas Reinholdt Rasmussen: Evangeliet og præstetjenesten - mellem ord og gerning, retfærdiggørelse og helliggørelse | Festaften med 20 års jubilæumsfejring af vores bacheloruddannelse | Debataften: Evangeliet i Ny Testamente og dogmatikken. Medvirkende: Peter Olsen, Peter Søes og Morten Hørning Jensen (ordstyrer) |
Seminarer
Onsdag | Torsdag |
---|---|
Evangeliet" og Lukasevangeliets prædikentekster v/ Klaus Vibe. Evangeliet er ifølge Lukas, at Jesus er Kristus, Herren. Vi vil se nærmere på, hvorfor det er et evangelium og på hvordan det kommer til udtryk i udvalgte prædikentekster. | |
Evangelisk Luther-læsning v/ Peter Søes. I dette seminar vil vi gennemgå Luthers forord til julepostillen: ”En lille vejledning om, hvad man skal søge og forvente at finde i evangelierne”. En tekst han skrev i 1521 efter at have oversat NT på Wartburg.. Teksten bedes læst på forhånd og kan hentes på luther1521.mflink.dk. | "Evangeliet" og studenterkulturen v/Anders Kildahl Keseler. Hvilke strømninger rører sig blandt studerende i dag, og hvad vil det sige, at formidle "evangeliet" i en nutidig storbykultur? |
Dåbsritualerne i norsk belysning v/ Emma Kirk Pedersen. Hvilket lys kaster norsk dåbsliturgi og dåbsteologi over den nuværende danske debat om samme - og kan evangeliet komme tydeligere frem ved dåben her hos os? | "Evangeliet" og verdenskirken ifølge Lausanne v/ Lærke Søes. Hvad jeg tog med mig hjem af udfordringer og opmuntringer fra Lausannebevægelsens netop afholdte fjerde verdenskongres. |
Priser
I alle priser er inkluderet kaffe og mindre serveringer formiddag og eftermiddag.
Normalpris | Reduceret pris * | |
---|---|---|
Hele teolkurset ekskl. festaften | 1700 kr. | 1190 kr. |
Hele teolkurset inkl. festaften | 1950 kr. | 1365 kr. |
Tirsdag, torsdag | 600 kr. | 420 kr. |
Onsdag - jubilæumsdagen | 200 kr. | 140 kr. |
- inkl. festaften | 450 kr. | 315 kr. |
- KUN festaften | 250 kr. | 175 kr. |
Fredag | 400 kr. | 280 kr. |
* Organisationsansatte og pensionister har mulighed for at deltage med reduceret pris (30% rabat). Benyt rabatkoden org30 ved tilmelding.