Af Walther Plauborg Hansen, sekretariatsleder
Regnskabsåret slutter ved udgangen af juni, og det er altid med nogen spænding: Når vi mon helt i mål? MF drives i kraft af private gavebidrag og er derfor helt afhængig af jeres støtte og Gud velsignelse. Det er den brede opbakning fra mange givere, der gør arbejdet muligt.
De almindelige gaveindtægter har i regnskabsåret frem til nu ligget næsten en kvart mio. kr. under sidste år. Det er et faresignal, som understreger, hvor afhængig MF er af den løbende støtte fra mange givere. Gud ske lov har et par store enkeltdonationer givet et afgørende løft i gaverne og styrket MF økonomisk.
Når vi ser frem mod udgangen af juni, er behovet for gaver på ca. 1,5 mio. kr. Selvom beløbet er på samme niveau som de seneste par år, når vi kun det mål, hvis mange bærer med – også gennem mindre og mellemstore gaver. Og med tanke på året indtil nu er det afgørende, at flere vil det. Vi beder igen med frimodighed om jeres støtte: Hvis du har mulighed for at give 500 kr., 1.000 kr. eller et andet beløb, vil det have en stor betydning for MF.
Med MF’s godkendelse efter ligningslovens §8H, er der fuld fradragsret uden beløbsloft, når beløb gives til forskning. Den fradragsmulighed kan med fordel benyttes, hvis du ønsker at give et større engangsbeløb, eller hvis fradragsretten for almindelige gaver på 20.000 kr. ikke slår til. Du kan støtte MF’s forskning her: teologi.dk/stoet-forskning – og få skattemæssigt fradrag uanset beløbets størrelse.
På forhånd tak til alle, som har mulighed for at støtte med en særlig gave i juni – og som bærer med i arbejdet gennem bøn og opbakning.
SÅDAN KAN DU STØTTE
Benyt en af nedenstående muligheder eller se flere på www.teologi.dk/stoet-mf
- Fastgiver
- Gavebrev
- Dankort
- MobilePay til nr. 21204. Skriv ›Gave‹ og din adresse i beskedfeltet.
- Netbank: Overførsel til reg.nr. 3409 kontonr. 8177600
- Støt MF’s forskning: Der er fuld fradragsret uden beløbsloft.
