En anonym giver ønsker at opmuntre flere til at give til Menighedsfakultetets arbejde. Derfor har vedkommende lovet, at for alle, der melder sig som fastgivere eller tegner gavebrev, vil beløbet blive matchet – op til 100.000 kr.
Mange af de præster og medarbejdere, som brænder for evangeliet og i dag tjener i kirke og mission, har fået en del af deres uddannelse på MF. Også fremtidens generation skal have mulighed for at blive rustet til tjenesten.
Menighedsfakultetets uddannelse af kommende præster og teologer bæres af private bidragydere, og mange vælger at støtte MF fast over tid. Dem vil vi gerne have flere af.
Netop nu har en anonym giver stillet 100.000 kr. til rådighed for at opmuntre flere til at blive fastgivere eller tegne gavebrev.
Derfor bliver nye fastgiveraftaler og nye gavebreve matchet krone for krone, indtil de 100.000 kr. er udløst.
Mange vælger at støtte med et fast månedligt beløb. Andre tegner et gavebrev og forpligter sig for en længere periode.
Hvis du har lyst til at være med blandt dem, der bærer arbejdet over tid, kan du oprette en fastgiveraftale eller tegne et gavebrev. Det vil have stor værdi for MF.
VIDEO: Nøglen er ikke bygninger, men præster
I denne video sætter Morten Hørning Jensen, professor i Ny Testamente ved Menighedsfakultetet, ord på, hvordan vi sammen kan tage ansvar for kirkens fremtid.
