Forside nyheder

For det kommende 2023-hold bliver det muligt at kombinere teologiuddannelsen på FIUC-Aarhus med teologiuddannelsen på Aarhus Universitet.

Pressemeddelelse:

Nye muligheder for studerende ved Menighedsfakultetet

Siden 2020 har Menighedsfakultetet i regi af Fjellhaug International University College (FIUC) tilbudt en bachelorgrad i teologi med norsk offentlig akkreditering. Dette er et studium med akademisk kvalitet og en profil, som Menighedsfakultetet (MF) er glad og stolt over at kunne tilbyde. I de senere år har MF’s studerende dog mødt det problem, at de efter endt bacheloruddannelse ved FIUC risikerer ikke at kunne studere videre på universitetets kandidatuddannelse på grund af manglende pladser. Der er tale om en politisk bestemt dimensionering, som sætter et loft for, hvor mange studerende der må optages.

I sommer blev det klart, at de studerende, som bliver afvist på grund af for få kandidatpladser, i stedet kan blive optaget på universitetets bacheloruddannelse. Her skal de tage enkelte tillægsfag, inden de kan optages på universitets kandidatuddannelse. Men det er ikke en optimal situation, da de reelt vil blive forsinket i op til et år. Derfor har Menighedsfakultetet gennem samtaler med studieadministrationen ved Aarhus Universitet (AU) undersøgt muligheden for at henvise vores studerende til en mere sikker vej gennem brug af de gældende regler om forhåndsmerit i forbindelse med studier i udlandet.

Muligheden er som følger:

  • MF anbefaler kommende studerende at søge optagelse på AU’s bacheloruddannelse i teologi på lige fod med alle andre.
  • Sideløbende med studierne ved AU vil de studerende, som vælger at gå ind på denne ordning, også tage en række fag ved FIUC’s norske bachelorprogram. De studerende vil på forhånd kunne søge om merit for disse fag, og en sådan ansøgning vil blive behandlet individuelt af Afdeling for Teologi på AU efter gældende regler. Ved at søge om forhåndsmerit i god tid er det muligt at lægge en studieplan, som tager højde for meritmuligheder.
  • De studerende kan fortsat deltage i Menighedsfakultetets studiemiljø og i de frivillige praktisk-teologisk dannende kurser og forløb på MF.
  • FIUC udbyder fortsat en fuld norsk bacheloruddannelse ved MF i Aarhus. Det er vigtige fag fra denne uddannelse, som kan meritoverføres til uddannelsen ved AU efter reglerne om forhåndsmerit. Det betyder, at fag fra udlandet bliver godkendt som en del af et dansk studium. Modsat er det også muligt at få meritoverført fag fra AU til FIUC, og studerende, der vælger at gå denne vej, vil derfor også opnå en norsk bachelorgrad ved FIUC.
  • De studerende, der optages, vil være studerende på AU og tage deres bachelorgrad fra AU, og dermed kunne få SU som andre.

Hovedparten af vores studerende læser teologi med henblik på at søge ansættelse som præster i folkekirken. Vi vurderer, at ovenstående mulighed i den aktuelle situation sikrer den mest lige vej frem til en sådan ansættelse, men også en ideel integration i det arbejdsmiljø og kollegafællesskab, som de senere skal indgå i.

Læs uddybning HER

Oplev studiemiljøet på MF og snus til FIUC-Aarhus’ teologiuddannelse til studieintroduktionsdag torsdag den 2. marts.På studieintroduktionsdagen vil du kunne deltage i nogle undervisningslektioner, møde undervisere og studerende, se vore ideelle studiefaciliteter samt blive orienteret om Fjellhaug International University College’s spændende uddannelse i teologi og mission på Menighedsfakultetet.

Program er under udarbejdelse.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studiekoordinator Brian Hansen på bkh@teologi.dk eller + 45 7356 1248

Programmet for Teolkursus 2023 har været længe undervejs, men nu er det her.

Teolkurset rummer et festfyrværkeri af inspirerende og opbyggelige bibeltimer, foredrag, seminarer, festaften, gudstjeneste, kulturaften med meget mere. Kurset er for teologer, præster, kirkeligt ansatte, teologistuderende og alle andre interesserede.

Se programmet HER

Du kan tilmelde dig HER

Oplev studielivet og undervisningen og mød både undervisere og studerende til studiepraktik den 26.-27. oktober.

Hvis du overvejer at læse teologi og gerne vil blive klogere på, hvad FIUC-Aarhus’ bacheloruddannelse i teologi og mission på Menighedsfakultetet går ud på, anbefaler vi, at du kommer til studiepraktik den 26.-27. oktober. Her kan du være med til noget af undervisningen, se faciliteterne, møde de studerende og nogle af underviserne.

Se programmet HER.

Du kan tilmelde dig HER Sidste frist for tilmelding er d. 24. oktober.

FIUC-Aarhus er Fjellhaug International University College’s uddannelsesafdeling i Aarhus, som har til huse på Menighedsfakultetet.

Følg med online hjemmefra, når cand.theol. Emil Børty Nielsen forsvarer sin ph.d.-afhandling om trosforsvar fredag den 26. august i Oslo.

Emil Børty Nielsen forsvarer fredag den 26. august kl.12.15 på MF vitenskapelig høyskole i Oslo sin ph.d.-afhandling om apologetik. Titlen er: ‘Apologetics beyond Arguments. An Analysis and Evaluation of the Apologetics of Richard Swinburne, Alister McGrath and Stanley Hauerwas.’

Emil introducerer sin ph.d.-afhandling i en video HER.

Du kan følge forsvaret live HER.

Find flere oplysninger HER.

Hele tre løb blev gennemført i Aarhus den 15. august foruden løb ude i landet. Trods temperaturer tæt på 30 grader gennemførte alle deltagere.

Mandag den 15. august kl.17-18 afholdt MF sponsorløb 2022 til fordel for stipendier til de studerende, som må klare sig uden SU. Resultatet kom de efterfølgende dage op på 400.000 kr., hvilket er flot ikke mindst i lyset af baglandets massive opbakning i MF’s økonomiske slutspurt i juni 2022. Tusind tak til alle over 450 sponsorer for flot opbakning!

Du kan endnu nå at give en gave til løbet ved at benytte dette link https://www.collect.nu/mf/sponsor.

Du kan se en video med indtryk fra Sponsorløb 2022 HER.