na@teologi.dk

Den 1. april stopper jeg som landssekretær på MF efter godt 21 års ansættelse. Mine tanker glider tilbage på tiden siden august 2002, hvor jeg blev ansat. Med god hjælp fra studerende kom jeg i gang med at arrangere informature rundt om i landet og udgive dengang 12 numre af ’Vennebladet’ med kyndig bistand fra stud.theol. Peter Dahl, som var ferm til at håndtere redigeringsprogrammet InDesign. Siden er antal numre dalet, sidetallet vokset og navnet skiftet til ’MF-bladet’ og opsætningen af bladet overgivet i professionelle hænder.

Den teknologiske udvikling fostrede nye digitale kommunikationsmuligheder, så mit arbejde blev stadig mere koncentreret om computeren med udvikling og pasning af nye hjemmesider, udgivelse af nyhedsmails og udsendelse af direct mails samt pressemeddelelser. Heldigvis rejser vi ansatte og mange studerende stadig rundt og holder forkyndende møder i MF’s bagland, når der er bud efter os. Og gør det med stor glæde.

Dedikerede samarbejdspartnere

Jeg føler en stor trang til at sige tak til alle gode samarbejdspartnere. Især:

  • De studerende

Det har været et privilegium uden lige at være tæt på de mange studerende, der gennem tiden har haft deres gang på MF. Jeg har ofte følt mig sat midt blandt blomsten af Danmarks ungdom og har glædet mig langt ind i hjerterødderne over at mærke deres dybe engagement, deres voksende indsigt i teologien og Guds Riges hemmeligheder, deres smil og varme blikke og villighed til at bidrage med deres talenter på både MF og ude i Danmarks menighedsliv. Og det har været fantastisk med tiden at se dem besætte vigtige poster som præster og andre nøglepersoner i kirke og mission. Det er der store perspektiver i og har givet mig oplevelsen at være med i et vigtigt projekt.

  • Mine kolleger og bestyrelse

At være ansat på MF er at dyrke holdsport, hvor vi hjælper hinanden og bakker hinanden op i tykt og tyndt. Når en underviser opnår en ph.d.- eller doktortitel, er det os alle, der glæder os og mærker stoltheden. Mangler pedellen i en presset situation en hånd, springer andre til og hjælper med at få tingene til at glide. Sådan har jeg selv utallige gange fået hjælp til gennemførelse af sponsorløb med meget mere.

Jeg vil også gerne takke en måske lidt overset gruppe. MF er velsignet med en dygtig og visionær bestyrelse, der er sammen med fakultetslederen ambitiøst og fremsynet har formået at takle alle hånde udfordringer på det strategiske plan. Deres dygtighed og seriøsitet har gang på gang imponeret mig, og deres arbejde skal ikke undervurderes for betydningen af, hvor MF er i dag.

  • MF’s bagland

En særlig glæde har det været at møde MF’s bagland ved forkyndende møder i især Indre Missions regi. Overalt er der udelt opbakning til MF’s vision om at uddanne præster på kirkens eget trosgrundlag, og ofte har jeg mødt ældre, der fortæller, at de var med i det praktiske arbejde med at bygge det nuværende MF op i 1981-82. Tak til alle givere, store og små, unge og ældre. Uden jeres vedvarende opbakning var der intet MF. Jeg håber, at den ældre generation af givere, som udgør flertallet, suppleres af yngre, der vil tage et medansvar for uddannelsen af kirkens kommende præster og ledere.

 

HVAD STÅR TILBAGE I ERINDRINGEN?

Tre ting står særligt tydeligt for mig:

  • MF i rivende udvikling

Da jeg blev ansat i 2002, tilbød MF supplerende undervisning for teologistuderende på Aarhus Universitet. Lærerne hængte ved starten af hvert semester en simpel A4-seddel op på opslagstavlen med et tilbud om undervisning i et bestemt emne i et bestemt fag. Så kunne de studerende skrive sig på de forløb, de fandt mest spændende. Hvis læreren var heldig, kom der nok navne til, at undervisningen kunne blive til noget. Jeg tænkte uvilkårligt: hvilket spild af lærerens ressourcer, hvis ikke der var studerende nok, der skrev sig på til deres undervisning.

Derfor oplevede jeg det som et giga fremskridt, da MF i 2005 i samarbejde med University of Wales tilbød en selvstændig akkrediteret bacheloruddannelse i teologi under mottoet ’Teologi for kirkens skyld’.

Siden er det gået slag i slag med en stadig udbygning og udvikling af MF som et ressourcecenter for kirke og mission. Det ville gå alt for vidt at gå i detaljer, men lad mig blot nævne nogle få afgørende begivenheder som:

Opførelse af tilbygningen TORVET i 2012 med samarbejde med Israelsmissionen og Promissio om teologi og mission.

Oprettelsen af Center for Kristen Apologetik (trosforsvar) i 2014 under ledelse af professor Kurt Christensen.

Initiativet til en omrejsende kirkehøjskole i 2016 med MF-lærere og præster med tilknytning til MF som undervisere.

Oprettelse af akademisk efteruddannelse i 2017 for præster og andre kirkeligt ansatte.

Oprettelse af Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik i 2022 under ledelse af professor Kurt E. Larsen.

Forbedringen af de studerendes vilkår i 2023 med nye rettigheder for at få SU ved indskrivning på både Aarhus Universitet og Fjellhaug International University Colleges lokale afdeling på MF.

  • Sejlads i isfyldt farvand

MF er og bliver et trosprojekt, hvor rigtig meget kan gå galt. Utallige udfordringer har vi mødt omkring akkrediteringsspørgsmål, sikring af vore studerendes muligheder for at fortsætte deres studier på kandidatuddannelsen på universitetet, pludselig forhøjet ejendomsskat, et udsat byggeri, langtidssygemeldte medarbejdere, en trængt økonomi. I perioder har jeg oplevet det som en sejlads i et isfyldt farvand, hvor vi har skullet undgå at kollidere med de mange små og store isbjerge, der dukkede truende op.

  • Afhængigheden af Gud

Min bibelskolelærer i Oslo spurgte en gang: hvad vil der ske, hvis Gud tog Helligånden fra sin kirke? Min umiddelbare tanke var: så ville kirken kollapse. Men min lærer var af en anden mening: han påstod, at få ville opdage Helligåndens fravær, og at 90 % af det kirkelige arbejde ville fortsætte ufortrødent, som om intet var hændt.

Det var virkelig tankevækkende for mig.

Jesus forkynder tydeligt, at uden ham kan vi slet intet gøre. Men også, at vi i ham kan bære frugt, ja formå alt. Derfor skal vi bevare den levende forbindelse til ham. Dette er helt elementær kristendom. Men det er ikke nogen selvfølge, at vi på en akademisk uddannelsesinstitution bevares i denne erkendelse. Derfor tillægger jeg vore andagter og vores fællesbøn fredag afgørende betydning. Her mødes vi som de små mennesker, vi er, vores store Gud, som kan og vil bære vore byrder. Det har været så rigt for mig at mærke troens liv gennem kollegers og studerendes bønner.

De mange udfordringer som MF i en lind strøm udsættes for, minder os igen og igen om, at vi er små og magtesløse og har brug for Guds hjælp og vejledning og nåde. Som jeg nogle gange udtrykker det: når vi ser fremad, bliver vi ængstelige på grund af udfordringerne, som tårner sig op. Når vi ser tilbage, beroliges vi, fordi vi ser, at Gud har hjulpet os gennem alle problemer og bevaret MF indtil i dag. Min ansættelse på MF har styrket mig i troen på, at Gud har magten og intet er umuligt for ham.

Tak for godt 21 velsignede år! MF er vokset fra at være primært en bevægelse i opposition til kirkefremmed teologi på universiteterne til også at være en positiv medspiller i kirke og mission med stadig større betydning, senest eksemplificeret ved Morten Hørning Jensens centrale placering i chefredaktionen for den kommende bibeloversættelse. Linjevogterne er begyndt at spille med på banen,

Jeg kommer til at savne fællesskabet på MF, men vælger at stoppe, mens legen er god.

Gud i vold!

 

Nils Andersen

Afgående landssekretær

Undertegnede er i dette forår gæsteprofessor på universitetet i Nuuk, Grønland. Jeg har opholdt mig i Nuuk i fem uger, og de resterende undervisningstimer gennemføres så online. Faget hedder kirke- og teologihistorie, og til sommer skal de studerende til skriftlig eksamen i faget.

Kirken og præsteuddannelsen i Grønland

Den grønlandske kirke er et stift i den danske folkekirke – og det stift, der har den højeste medlemsprocent. Siden 1993 har det været eget stift, som må være blandt verdens største i udstrækning. Der bor 57.000 mennesker i Grønland, og der er omkring 85 kirker/kirkelokaler, der betjenes af 23 præster.

Da Hans Egede rejste til Grønland i 1721, var det for at drive mission blandt de mange grønlændere – og for at finde eventuelle efterkommere af de gamle nordboere deroppe. Det sidste lykkedes ikke, men grønlænderne ville gerne høre evangeliet. Hans Egede gik i gang med at lære deres sprog, så han kunne prædike og undervise på det. Hans børn, der fortsatte hans kirkearbejde, blev meget bedre til sproget, og man fik også hurtigt uddannet lærere og medhjælpere, så det kirkelige arbejde i Grønland kom til at foregå på deres eget sprog.

Kirken er i dag meget grønlandsk. Så vidt jeg ved, er det kun i Nuuk, at der afholdes gudstjenester på dansk – og det er på grund af de mange derboende danskere. For at uddanne tilstrækkeligt mange grønlændere til at være præster fik man for ca. 40 år siden oprettet en teologisk uddannelse deroppe. I dag kan man på universitet i Nuuk tage en treårig bachelorgrad i teologi, og derefter blive præst i kirken, når man har været forbi det grønlandske pastoralseminarium.

Grønland – en særlig del af rigsfællesskabet

Der er i øjeblikket omkring 12 teologistuderende i Nuuk i alt, og jeg havde den glæde at undervise de to første årgange (i alt 8) i faget Kirke- og teologihistorie.  Jeg er meget taknemlig for den mulighed, jeg endnu engang har fået for at besøge Grønland og møde de teologistuderende der. Det er nogle motiverede og dygtige studerende, og det er spændende, at de stiller nogle andre spørgsmål end danske studerende. Jeg underviser på dansk, og opgaver afleveres på dansk, men i pauserne tales der grønlandsk.

Mit indtryk af den grønlandske kirke er, at den på godt og ondt er meget traditionsbundet. Fx har man bevaret en gammel god kirkeskik fra Danske Lov 1683 (!) med at holde fastegudstjenester hver onsdag aften i fasten.  Jeg deltog i en sådan, og selvom jeg ikke forstod ordene, gjorde det indtryk at mærke den alvor, der prægede den pænt store menighed under oplæsningen af lidelseshistorien og salmesangen. Til gengæld er det et savn, at der ikke i Grønland er særligt gode muligheder for at være med i søndagsskole, mini-konfirmandundervisning, ungdomsforening, bibelkreds osv. – sådan som vi i Danmark er velsignet med det. Oplæring og undervisning i kristendom kommer på den måde til at stå forholdsvis svagt, og jeg vil meget ønske for det grønlandske folk, at en ny generation af præster kan være med til at styrke dette.

 

Kurt E Larsen

Professor, dr.theol.

 

MF-teologen Kent Grinderslev Rasmussen, der er landsleder i Israelsmissionens Unge, blev ordineret den 19.3.2024 i Aarhus Domkirke af biskop Henrik Wigh Poulsen. Kent skal være frivillig valgmenighedspræst i Favrskov Bykirke, hvor han bliver kollega til sin studiekammerat fra MF, Rasmus Breindal.

MF afholder en bogreception den 5. marts kl.15-16 for Leif Andersens nye bog: ‘Bibelen læst af…’ om Galaterbrevet. Bogen kan til receptionen købes til rabatpris på 100 kr. mod normalt 120 kr. Se invitation til receptionen HERDu kan tilmelde dig HER
Leif Andersen er lektor emeritus i Praktisk Teologi ved MF, og bogen udgives på forlaget Eksistensen. Den er skrevet i essaystil, og Leif udtaler selv om bogen: ‘Måske den gladeste bog jeg har skrevet’.

Foto: Lars Salomonsen

Menighedsfakultetet ansætter ny landssekretær til at løfte arbejdet med kommunikation til bagland og kirkelige samarbejdspartnere

(Foto: Lars Salomonsen)

Fra 1. april ansættes Stefan Vase som landssekretær og kommunikationsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus, hvor han afløser Nils Andersen, der går på pension efter godt 21 år på posten.

Opgaven som landssekretær er alsidig og indebærer at have hovedansvaret for Menighedsfakultetets kommunikation, fundraising og relation til det kirkelige bagland, som bærer stedet økonomisk og åndeligt.

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen udtaler:

En forudsætning for at drive et privat uddannelsessted som Menighedsfakultetet er opbakning fra et engageret og generøst bagland. Det har vi gennem alle år været beriget med. Stadig flere studerende og stadig flere udbud af relevante ressourcer til kirke og mission øger behovet for de kommende år at finde nye samarbejdspartnere og at udvide vores bagland for at fremtidssikre og styrke vores økonomi. Til det er der brug for en dedikeret, dygtig og erfaren kommunikator og fundraiser. Det er vi overbeviste om at have fundet i Stefan.

Se mere i pressemeddelelse HER

Menighedsfakultetet er en uddannelsesinstitution, hvor der konstant sker spændende ting og er gang i nye tiltag. Du kan få en dugfrisk opdatering på rigets tilstand på MF til det årlige medlemsmøde den 20. april, hvor fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen afslører, hvad vi pt er optaget og udfordret af.

Adjunkt Klaus Vibe vil give et fagligt input ud fra Paulus’ brev til menigheden i Rom om emnet: ‘Er det retfærdigt, at Gud tilgiver den ugudelige?’, og valget til repræsentantskabet bliver afsløret.

Du kan deltage fysisk på MF i Aarhus eller følge med online hjemmefra, og alle – også ikke-medlemmer – er velkomne.

Se programmet for medlemsmødet HER

Du kan tilmelde dig HER

Den kristne kirke har potentiale til at formidle håb til en lidende verden. Det gælder også sognemenigheder i Danmark. Hvordan det kan gå for sig, vil der blive givet et kvalificeret bud på til sognekirkekonferencen fredag den 24. maj i Kristkirken i Kolding, hvor Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut samt Menighedsfakultetet er indbydere og arrangører.

Se program for sognekirkekonferencen HER
Du kan tilmelde dig HER

22 unge deltog i studieintroduktionsdagen torsdag den 22.2, hvor de fulgte noget af undervisningen, mødte studerende og undervisere, så MF’s faciliteter og blev introduceret til bacheloruddannelsen i teologi og mission, som FIUC-Aarhus tilbyder.

Se programmet for studieintroduktionsdagen HER

De 22 deltagere til studieintroduktionsdagen fylder godt op til torsdagsandagten

Og til 2023-årgangens undervisning i bibelsyn ved Peter Søes

Dryp fra en konference om børn, unge, tro og liv 20. januar 2024

Af Oline B. Kobbersmed, undervisningslektor i religionspædagogik

Der var nærmest en følelse af folkekirkelig familiefest på Diakonhøjskolen i Aarhus den 20. januar. En helt ny begivenhed fandt sted: en fælles folkekirkelig konference med fokus på børn, unge, tro og liv. Her var en følelse af samhørighed, fælles erfaringer og historie – selvom vi deltagere kommer fra forskellige kirkelige sammenhænge.

Krydsfelt var arrangeret af en række folkekirkelige aktører, bl.a. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, KFUM og K, IMU, FDF og DetMedGud.dk.  Det er ikke set før, at så mange forskellige organisationer mødes på midten med fokus på børn, unge og tro. Og der er meget godt at hente ved sådan en fest.

Et godt grin

Både sang og latter var med til at løfte stemningen og samhørigheden. At begynde med et godt grin er et fint modspil til den indvending, som en del af os har mødt gennem tiden: ”Jamen, kristne er jo kedelige…” Og indrømmet: en gang imellem kan der måske være noget om snakken. Som om det at grine er en unødig overfladiskhed.

Jakob Svendsen, der er kristen komiker, hjalp på vej med både grin og eftertanke under overskriften: ”Grin med Gud”. Det handlede ikke om at gøre grin med Gud, men om at give plads til humor og latter, også i kirken.

Når vi griner sammen, giver det os en erfaring af fællesskab. Vi slapper af og føler os hjemme. Bliver vågne og opmærksomme. Så: underkend ikke latteren i fællesskab eller forkyndelse. Og vær samtidig varsom: humor kan også grave grøfter, udstille og udskille. Humoren er ikke en erstatning for det, der går i dybden. Men den er en værdifuld brik i det samlede billede.

Feltstudier med blik for børnene                    

I løbet af dagen var der 17 forskellige ’feltstudier’ i form af fordybelsesseminarer. Nogle var meget praktiske, andre med fokus på det overordnede. Selv underviste jeg om børn og involvering i gudstjenestearbejde og mødte en spændende bredde i forsamlingen. Her var spørgelyst, værdifulde erfaringer og en vilje til at arbejde med, hvordan kirken bliver et fællesskab, hvor børnene også føler sig hjemme.

Som et fælles træk for de mange feltstudier så jeg en tendens til, at voksne både ønsker at tage ansvar og samtidig være i øjenhøjde og dialog med børnene. Der var næsten ingen feltstudier om forkyndelse eller mere klassisk undervisning for børn. Jeg ser meget godt i, at man er optaget af at være i øjenhøjde, have meningsfulde aktiviteter og være gode samtalepartnere for børn og unge. Men der er også et element af tidstypiskhed i underfokuseringen på den verbale formidling, hvor den voksne har ordet.

Utilstrækkelig

Dagen blev rundet af med et foredrag ved Christian Hjortkjær, ph.d. og højskolelærer. Her blev tegnet et billede af ungdomsgenerationen under overskriften ’Utilstrækkelig’. Ikke fordi unge er mere utilstrækkelige end andre, men fordi følelsen af utilstrækkelighed tydeligere kommer til udtryk blandt unge. Der er en anden sårbarhed, som fylder i mange unges liv. På godt og ondt.

Hjortkjær gjorde ikke selv arbejdet med at oversætte til forkyndelse. Her må vi andre gøre vores hjemmearbejde. For sårbarheden og utilstrækkeligheden er ikke blot et tidstypisk eksistentielt tema, men også et menneskeligt grundvilkår, som finder så mange ord at følges med fra Bibelen.

’Salig er de fattige i ånden…’ sagde Jesus. Ja, saligt at være en utilstrækkelig ung, som rækker ud efter ham. Måske flere unge kunne have brug for på nye måder at høre fra os andre, at vi også kender til utilstrækkelighed og til at træde ved siden af. Og at svaret ikke bare er accept, men noget som stikker langt dybere: Guds nåde og fred, som overgår al forstand.

Om Gud vil, krydses vejene igen på Krydsfelt i 2026. Jeg ser frem til næste familiefest!

 

Det er en stor glæde, at MF fra den 1. februar har fået en ny pedel: Christian Brask. Christian er 25 år og har med sin håndværkerbaggrund fra blandt andet ansættelse i et tømrerfirma og arbejde på byggeplads gode forudsætninger for at forestå en lang række praktiske opgaver på MF. Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen bød Christian velkommen og introducerede ham for de ansatte på TORVET på sin første arbejdsdag, der gik med en tiltrængt oprydning i kælderen.