Regnskabsåret slutter ved udgangen af juni, og det er altid med nogen spænding: Når vi mon helt i mål? MF drives i kraft af private gavebidrag og er derfor helt afhængig af jeres støtte og Gud velsignelse. Det er den brede opbakning fra mange givere, der gør arbejdet muligt.
De almindelige gaveindtægter har i regnskabsåret frem til nu ligget næsten en kvart mio. kr. under sidste år. Det er et faresignal, som understreger, hvor afhængig MF er af den løbende støtte fra mange givere. Gud ske lov har et par store enkeltdonationer givet et afgørende løft i gaverne og styrket MF økonomisk.
Når vi ser frem mod udgangen af juni, er behovet for gaver på ca. 1,5 mio. kr. Selvom beløbet er på samme niveau som de seneste par år, når vi kun det mål, hvis mange bærer med – også gennem mindre og mellemstore gaver. Og med tanke på året indtil nu er det afgørende, at flere vil det. Vi beder igen med frimodighed om jeres støtte: Hvis du har mulighed for at give 500 kr., 1.000 kr. eller et andet beløb, vil det have en stor betydning for MF.
Med MF’s godkendelse efter ligningslovens §8H, er der fuld fradragsret uden beløbsloft, når beløb gives til forskning. Den fradragsmulighed kan med fordel benyttes, hvis du ønsker at give et større engangsbeløb, eller hvis fradragsretten for almindelige gaver på 20.000 kr. ikke slår til. Du kan støtte MF’s forskning her: teologi.dk/stoet-forskning – og få skattemæssigt fradrag uanset beløbets størrelse.
På forhånd tak til alle, som har mulighed for at støtte med en særlig gave i juni – og som bærer med i arbejdet gennem bøn og opbakning.
SÅDAN KAN DU STØTTE
Benyt en af nedenstående muligheder eller se flere på www.teologi.dk/stoet-mf
PODCAST: Hvordan forholder kristen tro sig til seksualitet, begær og identitet i en tid, hvor debatten ofte bliver polariseret mellem progressive og konservative positioner?
I denne episode af Udblik møder vi forfatter og teolog David Bennett, som voksede op som ateist og homoseksuel aktivist i Sydney, før et overraskende møde med kristendommen vendte op og ned på hans liv. I dag arbejder han teologisk med spørgsmål om seksualitet, begær, discipelskab og menneskets identitet i lyset af kristen tro.
I samtalen udfolder Bennett blandt andet:
sin egen vej fra LGBTQ+-aktivisme til kristen tro,
forskellen mellem de såkaldte “side A”- og “side B”-positioner,
hvorfor kirkefaderen Augustin spiller en central rolle i hans tænkning om begær,
og hvorfor han mener, at kirken må finde en “tredje vej” mellem progressive og klassisk konservative positioner.
Samtalen kredser også om skam, kærlighed, celibat, menneskesyn og kirkens møde med LGBTQ+-personer – og om, hvordan kristne kan tale om disse spørgsmål med både sandhed og omsorg.
Medvirkende: forfatter og teolog David Bennett
Interviewer: Emil Børty Nielsen
Vært: Stefan Vase
I de kommende år går en stor generation af folkekirkepræster på pension, og udfordringen bliver stadig mere tydelig i menigheder over hele landet.
Derfor sætter Menighedsfakultetet nu gang i et nyt fremstød for at uddanne flere præster og samle en ny generation af givere, som vil være med til at bære kirkens fremtid.
Ifølge fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen står MF ved et vigtigt vendepunkt:
– Det har altid ligget dybt i vores DNA at uddanne teologer til tjeneste i kirke og mission. I dag er behovet mere presserende end i mange år – og samtidig ser vi, at den generation af givere, som bar MF frem, er ved at blive afløst. Derfor har vi brug for ny energi og nye skuldre til at bære arbejdet, udtaler Thomas Bjerg Mikkelsen.
Fremstødet handler først og fremmest om at få flere unge til at overveje teologistudiet og et liv i præstetjeneste.
– Nogle unge ved tidligt, at de vil læse teologi. Andre har brug for et opmuntrende ord. Et ‘jeg tror faktisk, det her kunne være noget for dig’ til et ungt menneske kan få afgørende betydning. Kirker og fællesskaber spiller en afgørende rolle her, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Samtidig er målet at samle flere faste givere, som vil være med til at sikre rammerne for uddannelsen af fremtidens præster.
– Vi tror med ydmyghed og frimodighed på, at MF tilbyder en stærk teologisk uddannelse og dannelse. Når nogle vælger at støtte os fast, er det ikke bare en støtte til MF – det er en investering, der kan sætte varige spor i folkekirken og vil præge samfundet med evangeliet.
Menighedsfakultetet inviterer derfor kirker, fællesskaber og enkeltpersoner til at stå med i indsatsen for fremtidens kirke.
I dette videointerview fortæller Mads Peter Kruse, præst i Kolding Valgmenighed og tidligere studerende på Menighedsfakultetet, om undervisere, der forenede personlig tro, teologisk dybde og intellektuel redelighed – og hvorfor det er afgørende for kirkens fremtid.
Hvad siger Bibelen om håb i en verden, der tørster efter fred og håb? Det har du mulighed for at gå i dybden med over fire grøn-orange efterårsdage på Virksund sammen med Israelsmissionen, Promissio og MF.
Hvad er håb i et bibelsk perspektiv, i et evighedsperspektiv og i et praktisk perspektiv? Det spørgsmål undersøger hhv. Michael A. Mørch (lektor i etik og religionsfilosofi ved Menighedsfakultetet), Daniel Lønborg (bibelunderviser ved Israelsmissionen og BA fra MF), Anne Marie og Hans Jørgen Hansen (præstepar i Jerusalem) samt Kent Kjær Andersen (generalsekretær i Promissio) over tre dage i september på Virksund Kursuscenter ved Struer.
Torvets Højskole er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil have lidt højskolestemning og fordybe dig i det spændende tema om håb sammen med nogle dygtige og vidende undervisere.
Det begynder mandag den 21. september og slutter torsdag den 24. september.
Hvordan giver vi børn de bedste byggesten til en kristen tro og spiritualitet? Hvordan skaber vi gode rammer, så de kan vokse, trives og tale om tro – og alt det andet, der rører sig i dem?
De spørgsmål er omdrejningspunktet for Spirekraft, et nyt kursus på Menighedsfakultetet, der over to dage klæder medarbejdere i kirker, organisationer og institutioner på til at arbejde kvalificeret med børns tro og spiritualitet.
– ”Troen kommer af det, der høres,” siger Paulus et sted. Men hvad er det egentlig, børnene hører? spørger Oline B. Kobbersmed, undervisningslektor ved Menighedsfakultetet og én af kursets undervisere.
Hun peger på, at børn sjældent først og fremmest har brug for et dogmatisk pensum – men for voksne, der giver dem tillid til Gud og plads til at stille spørgsmål, undre sig og finde sprog for troens rum:
– Vi tror, at en sund, bæredygtig tro kan spire i børn – også dér, hvor livet er svært. Når vi tænker barnet med i forkyndelsen, giver vi ikke blot viden, men et sted at høre til. Nogle gange kan en fortælling give større billeder af Gud og os selv, end mange forklaringer kan, siger hun.
Kurset samler faglige perspektiver fra sjælesorg, religionspsykologi og religionspædagogik. Deltagerne får både oplæg, refleksioner og praktiske øvelser – bl.a. gennem case-arbejde og en Godly Play-fortælling.
Spirekraft er målrettet alle, der arbejder med børn i kristne sammenhænge – præster, kirke- og kulturmedarbejdere, frivillige, undervisere og medarbejdere i kristne organisationer.
Kurset finder sted på Menighedsfakultetet i Aarhus den 13. april og 11. maj – begge dage kl. 10–16.
Den vigtigste opgave for et menighedsråd er at vælge præst. Det er ikke blot en personalemæssig beslutning, men et grundlæggende teologisk valg. Når et menighedsråd kalder en præst, kalder det en stemme til at forkynde evangeliet, forvalte sakramenterne og være kirke i mødet med mennesker.
Af: Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder
En præst skal udfylde mange roller. Ud over at være en fagligt velfunderet teolog skal præsten være en dygtig formidler, kunne møde mennesker med indlevelsesevne og indgå i et forpligtende samarbejde med kolleger og frivillige. Præsten spiller dermed en central rolle i at fastholde, inkludere og integrere mennesker i kirkens liv.
Præsteforeningens vejledning Værd at vide om præste- og provsteansættelse er et solidt redskab til en velordnet ansættelsesproces. Den hjælper menighedsråd til at stille de rigtige spørgsmål om procedure og kompetencer, men afdækker i mindre grad, hvad kandidaten faktisk står for teologisk.
I materialet skriver Præsteforeningen, at det er særligt vigtigt, ”at få stillet spørgsmål om teologi og embedssyn og få svar på denne type spørgsmål under samtalen. Eksempelvis bør spørgsmål om syn på ordningen med kvindelige præster, vielse af fraskilte og vielse af personer af samme køn stilles.”
Selv om det er vigtige spørgsmål, siger de for lidt om den teologiske substans, der bærer kandidatens forkyndelse. Det er ensidigt og blodfattigt.
Der er brug for mere grundlæggende spørgsmål:
Hvad er det centrale i den kristne tro?
Hvordan forstås Jesu opstandelse?
Hvordan beskrives den personlige relation til Gud?
Skal den kristen tro have etiske konsekvenser, og i givet fald på hvilke områder?
Hvad er synd og nåde?
Osv. osv.
Ved ordinationen aflægger præsten et præsteløfte, som tydeligt angiver, hvad man kan forvente af en evangelisk-luthersk præst. Det bør også være en rettesnor for menighedsrådets overvejelser. Professor emeritus Kurt E. Larsens korte gennemgang af præsteløftet er derfor anbefalelsesværdig læsning.
Menighedsråd skylder deres sogn at tage den opgave alvorligt ved at stille gode spørgsmål til alle kandidater – uanset uddannelsesmæssig baggrund.
Kan teologien stadig være samtalepartner i en teknologisk tidsalder?
Michael Agerbo Mørch er trådt ind i en nyoprettet lektorstilling i etik og religionsfilosofi på MF – et hus, han kalder et “epicenter for dansk kirkeliv”, hvor uddannelse og kirkelige organisationer mødes.
Vi udfolder hans skifte fra systematisk teologi til et tydeligere fokus på etik og religionsfilosofi, hans ph.d.-arbejde om, hvordan teologi kan føres som en robust, rationel samtale om Gud, og hvorfor der i akademia findes mere åbning for teologiske forklaringsmodeller, end mange tror.
Samtalen kredser også om AI, transhumanisme og menneskesyn – og om Mørchs håb for MF-studerende: at forkynde Jesus som verdens frelser med frimodighed og omsorg, drevet af kirkens liv og mission.
Medvirkende: ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi Michael Agerbo Mørch
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase
Hvad vil det egentlig sige at blive lektor – og hvorfor giver teologien først mening, når den tjener kirken?
I denne episode møder vi Peter Søes – ny lektor i systematisk teologi på MF – til en samtale om hans vej ind i teologien, hans mange år som præst, og hvorfor teologien for ham altid må tage udgangspunkt i kirkens liv og mission.
Vi taler om processen frem mod at blive lektor, om betydningen af forskning i menneskesyn og skabelsesteologi, og om hvordan erfaringerne fra præstegerningen fortsat præger hans undervisning. For Søes er teologiens opgave klar: At hjælpe kirken til at være kirke – søndag, mandag og resten af ugen.
Medvirkende: ph.d., lektor i dogmatik og centerleder for Praktisk Teologi og Religionspædagogik Peter Søes
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase
Hvorfor bliver Paulus ved med at udfordre, provokere og begejstre?
I denne episode møder vi Klaus Vibe – ny lektor i Ny Testamente på MF – til en samtale om hans vej ind i teologien, hans erfaring som præst, og hvorfor akademisk fordybelse åbner teksterne i stedet for at lukke dem.
Vi taler om processen frem mod at blive lektor, om hans forskning i Filon og Paulus, og om det modige i at lade sig udfordre af bibelteksterne. Som Vibe siger: “Virkeligheden er ofte større, end vi lige forestiller os.”
Medvirkende: ph.d., lektor i ny testamente Klaus Vibe
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase