Stefan Vase

Af

– Der er grund til håb for fremtiden, men der er også behov for at prioritere anderledes. Sådan lød det fra Thomas Bjerg Mikkelsen ved lørdagens medlemsmøde. Læs beretningen her.

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder

Netop i disse år bliver mange præster og teologer med baggrund i MF ansat til tjeneste i folkekirken eller andre steder. For der er mangel på teologer, som både har en solid uddannelsesmæssig baggrund og har erfaring med kirkeligt arbejde.

Ser vi fremad, er der også grund til optimisme: For vi har lige nu et højt antal studerende og et meget lavt frafald. Desuden har vi et stort og aktivt bagland, som ønsker at være involveret i arbejdet på forskellig vis.

Sidst, men ikke mindst, indgår vi i et stærkt strategisk partnerskab med Fjellhaug International University College (FIUC) om at udbyde en uddannelse, som der både er stor interesse om og stort behov for.

Der er altså grund til håb for fremtiden!

Den aktuelle situation

For snart seks år siden identificerede bestyrelsen fire indsatsområder. Vi skulle:

  1. kvalitetssikre uddannelsen
  2. styrke det faglige forsknings- og undervisningsmiljø
  3. sikre et sundt økonomisk fundament for MF’s aktiviteter
  4. styrke relationer til folkekirken, frimenigheder og de kirkelige organisationer

Mange vigtige ting er faldet på plads siden 2018. Men der er fortsat meget at gøre.

1. Uddannelsen

Vores nuværende studerende er indskrevet som studerende ved både AU og FIUC. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har dog ændret fortolkningen af reglerne. Derfor kommer vi til at kigge på uddannelsestilbuddet fremadrettet. Det har ingen betydning for nuværende studerende, og studerende ved et dansk universitet kan også fremadrettet læse en række fag ved FIUC.

Uden en officiel status i Danmark må vi henholde os til regler om universitetssamarbejde i Europa. Ifølge dansk lovgivning er det i dag tilladt at oprette et private universitet i Danmark. Men det er desværre ikke muligt at opnå dansk akkreditering af en sådan uddannelse. Det er der ikke noget nyt i. Derfor vil vi fortsat bruge ressourcer på at fastholde et attraktivt uddannelsestilbud af høj kvalitet, som kan fungere på en tillidsvækkende måde inden for den danske lovgivning.

2. Fagligt forsknings- og undervisningsmiljø

FIUC er vores primære samarbejdspartner. Den norske ledelse har udarbejdet en fælles strategi for alle afdelinger, som MF har tilsluttet sig.

Vores fælles vision er at etablere et teologisk kraftcenter for bibelsk-luthersk teologi i Norden, baseret på tre fælles værdier: Tillid til Bibelen, kærlighed til mennesker og passion for mission.

Ifølge strategien skal FIUC i 2040:

  1. Være en stærk teologisk uddannelsesinstitution, der uddanner studerende fra hele verden til tjeneste globalt.
  2. Uddanne et betydeligt antal præster, lærere, menighedsplantere og andre menig-hedsarbejdere.
  3. Tilbyde studier på alle niveauer, herunder ph.d.-programmer.
  4. Være et førende center for missionsvidenskab, både i kvalitet og kvantitet.

Strategien inkluderer et delmål om, at vi i Aarhus skal nå op på 100 studerende inden 2040. I øjeblikket har vi 56 studerende, hvoraf 49 læser på bacheloruddannelsen, mens syv læser enkeltfag online.

Desuden fremhæver strategien vigtigheden af at opbygge stærke fagmiljøer inden for bibel- og missionsfag samt at fokusere på netværksopbygning og valg af strategiske samarbejdspartnere inden for organisations- og kirkelandskabet.

Disse mål kan kun opnås gennem et stærkt fagligt forsknings- og undervisningsmiljø. Og der ligger en stor styrke i, at vi kan samarbejde på tværs af afdelingerne. Forskerne kan indgå i et tættere samarbejde, og mangler vi en underviser til et fag, kan vi trække på ressourcer fra de andre afdelinger.

MF’s mål kan ikke nås uden strategiske partnerskaber, og vi har nu samarbejdet så tilstrækkelig længe med FIUC, at vi bedre er i stand til at ud-nytte de synergier, som ligger i dette strategiske partnerskab.

Generationsskifte

Det skal også nævnes, at generationsskiftet i lærerstaben er tæt på at være gennemført. Siden det sidste medlemsmøde er tre ansatte gået på pension. Det drejer sig om lektor Carsten Vang og lektor Leif Andersen, som har undervist i henholdsvis Gammel Testamente og praktisk teologi. Senest er vores landssekretær gennem mange år Nils Andersen gået på pension.

Carsten Vang afløses af Anja S. Christensen, som afslutter sin ph.d.-uddannelse til sommer. Michael M. Thunbo skal efter planen skal overtage en del af Leif Andersens undervisning, når han afslutter den ph.d.-uddannelse, som han påbegyndte sidste sommer. Stefan Vase er ny kommunikationsleder.

Meritering og doktorforsvar

Professor i Ny Testamente Morten Hørning Jensen forsvarede fredag den 26. januar sin doktordisputats om evangeliet i Markusevangeliet på Aarhus Universitet med opponenter fra USA, Tyskland og Danmark. Dermed kan han føje et. ‘dr.theol.’ til sin professortitel, og MF har fået endnu en teologisk doktor på sit hold.

Doktorforsvaret er et tydeligt eksempel på, at selv en lille institution som MF kan levere fremragende forskning. Og heldigvis går det også godt for de øvrige lærere.

Peter Søes og Klaus Vibe kan forventeligt snart lektorbedømmes, Anja Smedstrup Christensen indleverer din ph.d.-afhandling til bedømmelse denne sommer, og Michael Mørch Thunbo har påbegyndt sit ph.d.-studium ved Aarhus Universitet.

3: Det økonomiske fundament

I de senere år har gaveindtægterne ikke kunnet følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Likviditeten er tilmed skrøbelig, hvilket i perioder har gjort det nødvendigt at optage lån. Det er en uholdbar situation, og vi må derfor både styrke indsamlingsarbejdet og finde nye kilder til finansiering.

I den forbindelse ligger der en stor mulighed i, at vi har opnået godkendelse efter ligningslovens §8H, så vi kan modtage øremærkede gaver til forskning med ubegrænset fradragsret.

Vi har også implementeret et nyt indsamlingsværktøj, som giver os bedre mulighed for målrettede indsamlinger og evaluering af effekten af kampagner. Ved at anvende dette enkle værktøj kan vi forventeligt forbedre indsamlingsresultatet uden at øge de samlede udgifter til fundraisingak-tiviteter per indsamlet krone.

Byggeri

På sigt ligger der en økonomisk mulighed i den nye erhvervsejendom, som MF Aarhus Fond opfø-rer med det formål at tilvejebringe øget finansie-ring af MF. Men der vil gå en årrække endnu, in-den vi kan regne med et årligt udbytte.

Byggeriet gik i stå i 2022, fordi hovedentre-prenøren gik konkurs. En gruppe erhvervsfolk med hjerte for MF’s sag har hjulpet projektet videre ved enten at investere i det nye ejendomssel-skab eller stille kapital til rådighed i form af lån. Der er tale om ekstra finansiering på godt 30 mio. kr. Vi er meget taknemmelige over denne store opbakning, som er med til at fremtidssikre vores uddannelse – og som i det hele taget åbner op for mange nye muligheder.

4: Relationen til folkekirken, frimenigheder og de kirkelige organisationer

En fremskrivning viser, at 750 præster vil være gået på pension om ti år. I den mellemliggende periode vil der kun blive uddannet 420. Fra 2027 kommer der for alvor ubalance mellem antallet af ansøgere til og pensioneringer fra præstestillinger. Det er en stor udfordring for folkekirken og i det hele taget for kristen forkyndelse i Danmark. Manglen på teologer vil i sagens natur også ramme frimenighederne og de kirkelige organisationer.

Det kalder på en helt særlig indsats, som ikke bliver mindre af, at faldende ungdomsårgange vil præge optaget frem mod 2030. Hvis vi vil leve op til vores eget slogan om at levere ”teologi for kirkens skyld”, må vi gøre, hvad vi kan for at finde og rekruttere studerende til vores uddannelse.

Politikerne har forsøgt at finde en løsning ved at indføre en efteruddannelse for ikketeologiske kandidater med henblik på præstestilling. Denne ordning virker imidlertid ikke efter hensigten. Tæt ved 600 personer har fået en uddannelsesplan, men der er kun 18, der er optaget på Aarhus Universitet og 20 på Københavns Universitet. Da deres uddannelse blandt andet er afhængig af tompladsordning, er det uvist, hvornår de afslutter deres uddannelse.

MF og DBI har i fællesskab forsøgt at bidrage til efteruddannelsen af ikketeologiske kandidater ved at pege på de fag, som man forventeligt kan opnå merit for. Før vi rigtigt kan få hul på det, har vi brug for en mere præcis vejledning fra Kirkeministeriet. Vi har indsendt nogle spørgsmål, men svarene lader vente på sig.

MF som ressourcested

En anden central kerneopgave er at være ressourcested for kirker og menigheder. Her tænker vi både på det nære bagland, som støtter arbejdet, men også på det bredere menighedsliv. Vi har en forpligtelse til at formidle teologien på en måde, som kan engagere lægfolk uden for det akademiske rum. Derfor bruger vi hvert år ressourcer på formidling gennem bøger, podcasts, artikler, foredrag, kurser og forkyndende møder i kirker og missionshuse. Vores kirkehøjskole er også et væsentligt bidrag.

Bibelselskabets valg af Morten Hørning Jensen som faglig leder af oversættelsesarbejdet af Ny Testamente vidner også om, at MF i dag betragtes som et fagligt ressourcested i en bredere kirkelig sammenhænge. Ansatte fra MF inviteres også ganske hyppigt med i det folkekirkelige udvalgsarbejde, og flere af underviserne har også haft undervisningsopgaver ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV). Vi bidrager også til provsti og stiftsundervisning. Professor Kurt E. Larsen sidder også med i den dåbskommission, som daværende kirkeminister, Louise Schack Elholm, nedsatte i 2023.

Kirkelige forskydninger

Demografien i det kirkelige bagland ændrer sig i disse år. Indre Mission har færre missionshusfællesskaber, fordi nogle af aktiviteterne er flyttet over i valg og frimenigheder. En del unge familier ser i det hele taget ud til at vælge missionshusfællesskaberne fra til fordel for helmenigheder i og uden for folkekirken.

Konsekvensen af denne udvikling er blandt andet, at det kan blive vanskeligere at vedligeholde de traditionelle kontakter til baglandet via forkyndende møder. Derfor skal vi udvikle nye veje til at vedligeholde forbindelsen til MF’s støtter og til at vinde nye. Samtidig med at vi vedligeholder relationen til missionsbevægelserne, må vi sørge for at skabe en forbindelse til de mange mennesker, som knytter an til andre typer af fællesskaber. Det er en vanskelig opgave.

Medlemsundersøgelse

Vi har i februar 2024 gennemført en simpel medlemsundersøgelse. Her har vi blandt andet forsøgt at danne os et billede af baglandets sammensætning, og hvordan medlemmerne aktuelt vurderer vores indsats. Vi har modtaget 350 svar ud af 900 mulige. Her er, hvad jeg anser for de vigtigste resultater:

  • 98% af respondenterne angiver, at MF i høj grad eller nogen grad ”fremstår som en troværdig og pålidelig organisation.”
  • 83% af alle respondenter angiver, at de knytter an ved en sognemenighed.
  • 67% af respondenterne angiver, at de føler sig forbundet med Indre Mission. 90% af denne gruppe svarer desuden, at de knytter an til en sognemenighed i folkekirken.
  • 53% af respondenterne deltager i et møde i et missionshus 24 gange om året.
  • 10% angiver, at de er en del af en menighedssammenhæng uden for folkekirken.
  • Cirka 58% af respondenterne svarer, at de er ældre end 60 år, og ud af dem er 29% fyldt 70 år. Blot 19% af respondenterne er under 50 år.
  • De fleste af respondenterne henter primært deres information om MF via MFbladet og nyhedsmailen.
  • Analysen giver grund til at konkludere, at respondenterne i langt overvejende grad er enig i den kirkepolitiske og teologiske linje.

Med udgangspunkt i analysen vil jeg pege på følgende opmærksomhedspunkter:

  1. Indre Mission har meldt ud, at de har mistet 20% af deres givere i løbet af de seneste fem år. Det er en udvikling, som vi må tage højde for.
  2. Ca. 90 procent af vores medlemmer er medlemmer af folkekirken (sogne eller valgmenighed), mens et stort mindretal af medlemmer står uden for folkekirken.
  3. Blot ca. 20% af respondenterne henter information om MF i forbindelse med et besøg fra MF i deres menighed. Det kalder på en fornyet indsats i forhold til at skabe fysisk kontakt, men også på øget brug af digitale og trykte medier.
  4. Der ligger en udfordring i at få den yngre generation mere på banen. Hvis ikke det sker, risikerer vi, at den økonomiske opbakning svinder ind i takt med, at den ældre generation dør ud. Antallet af både medlemmer og givere har været stabil over de seneste fem år, men den situation kan let ændre sig. Følgende diagram viser medlemmernes alder afrundet til nærmeste tiår:

De vigtigste kerneopgaver

Bestyrelsen har taget initiativ til et nyt strategiarbejde med det formål at sikre stabilitet, forudsigelighed og konsistens i organisationens aktiviteter og resultater efter en urolig periode – samtidig med at der skabes plads til nye planer og visioner for vores uddannelse. Strategien skal sigte på kerneopgaverne – nemlig at

  • uddanne til præstetjeneste, mission og andre opgaver i kirke og samfund gennem varetagelse af videnskabelig, teologisk forskning og undervisning på højeste akademiske niveau
  • udfordre og udruste de studerende til kristen tro og praksis
  • formidle evangeliskluthersk tro og teologi i kirke, kultur og skole.

Jeg kan selvfølgelig ikke foregribe resultatet af dette strategiarbejde, som forventes afsluttet til november. Her vil jeg nøjes med at fremhæve de tre tematikker, som jeg selv har særligt øje for:

  1. Behovet for flere uddannede teologer: Vi skal hele tiden arbejde frem mod en robust uddannelsesvej, som kan fungere i samspil med Aarhus Universitet. Samtidig må vi identificere strategier til at tiltrække flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, især med fokus på at imødekomme den stigende mangel på præster og teologer i det hele taget
  2. Behovet for flere unge til at støtte op omkring MF: Vi må implementere en medlemsstrategi, som tager højde for udviklingen i det kirkelige bagland, og som kan motivere flere unge til at støtte op om MF’s vision.
  3. Behovet for økonomisk stabilitet og bæredygtighed: Vi har behov for at udvikle og implementere en økonomisk strategi, der sikrer langsigtet stabilitet, det indebærer at gaveindtægter og finde nye indtægtskilder.

Tak!

Sidste år afsluttede jeg min beretning med at konstatere, at vi ser frem om en intens periode, hvor vi skal finde svar på de organisatoriske og økonomiske udfordringer. Den konklusion gælder fortsat. Mange udfordringer er blevet løst i de senere år, men vi står fortsat i en situation, hvor vi skal arbejde på at skabe en mere stabil og sammenhængende helhed.

Tak til alle medlemmer og støtter for trofast opbakning gennem mange år!

Af
Kæde. Foto: Aqua Mechanical (CC BY)

Jesus sagde da til dem:
»Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.«

Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham:
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«

De svarede ham:
»Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«

Jesus svarede dem:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«

Johannesevangeliet 8,28-36

Frihed jeg ved Jesus ejer

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Vi bevæger os fra påske mod pinse. Og i dag taler Jesus med en stor flok jøder, der er kommet til tro på ham. Men de har endnu ikke sluppet deres egen selvforståelse, nemlig at de frie mennesker. Det er jo ganske grotesk, det der her påstås af jøderne: ‘Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen.’ Det siger det folk, som var slaver i Ægypten, trællede under filistrene, blev ført i eksil i Babylon, og som nu levede under romernes besættelse. Hvor stor kan selvbedraget blive? Jesus sætter her fingeren på det ømme sted i vores forståelse af os selv som frie og oplyste mennesker, som selv mener, at vi har kontrol over vores liv og valg. 

Troen 

Kristentro er frihed – virkelig og sand frihed. Med det emne er vi ikke i periferien, men i centrum af det, Jesus bragte. ‘Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.’ Men mennesker bliver vrede, når de hører den tale. De kan ikke forstå, at de havde brug for befrielse. De indser slet ikke, at de er fangne. Men Jesus forblev tro mod sit kald og sin opgave. Han blev befrieren. Langfredag og påskemorgen er befrielsesaktionen i forhold til syndens magt og syndens skyld.  Det er en frihed, der kan ejes uanset ydre livsvilkår – friheden kan være en realitet både blandt veletablerede og privilegerede, blandt sultende og underpriviligerede. I mondæne kvarterer og i storbyens slumområder. 

Hans frihed er anderledes – det er ikke nødvendigvis frihed fra sult, krig, overbefolkning eller problemer på det personlige, politiske eller nationale plan. Den slags frihed higer mennesker altid efter. Men den frihed, Kristus kommer med, er anderledes. Han er ikke bare medhjælper i alle mulige befrielsesbevægelser. Nej, han er anderledes. Det er noget helt andet, han kommer med. Det er frihed fra den virkelige tvang. Det virkelige og altomfattende fangenskab, som alle mennesker sidder fast i. Det er ikke bare en række onder, men det er dét onde, han vil befri os fra. Syndens trældom. Syndens fangenskab. Rom. 3,23’ … for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud …’ Der er ingen forskel. Alle har syndet, siger Paulus. Han går til roden af alle lidelser – oprøret mod Gud. Hvor alle andre bekæmper og behandler symptomer, kom Jesus for at befri os fra selve den dødelige sygdom, som ingen kan stille noget op imod. 

I dag er budskabet det samme. Og det er fuldstændig lige så eksklusivt knyttet til ham. Og det er også i dag forbundet med de samme reaktioner. Når Jesus forkyndes som sandheden, der alene frigør mennesker, så kommer vreden. 

‘En kristen følger Guds love og holder omhyggeligt Guds bud.’ Et sådant udsagn kan få det til at gibbe i enhver kristen. For erfaringen fra vort liv taler sit eget tydelige sprog om, at selv om jeg er kristen og kender Guds lov og Guds bud, så lykkes det mig gang på gang at bryde dem alligevel. Ja, der findes vel ikke det bud i Guds lov, som jeg ikke har overtrådt i ord, tanke eller handling. Der er stort set ingen huller i min ulydighed imod Guds bud. 

Det er det, de jøder, der var kommet til tro på Jesus, ikke havde indset. Hvis Jesus ikke får lov til at gøre et menneske helt frit, bliver det aldrig til nogen reel frihed. Mennesker kan være bundet af så mange ting. Det kan være omsorgssvigt i den tidlige barndom. Mennesker kan være bundet af mindreværdskomplekser: Jeg duer ikke til noget, alle andre er smukkere og mere lykkelig end mig. Det kan være seksuelle bindinger, og det kan være hævntanker, der binder en. Mistillid til andre kan også være noget, der gør et menneske ufrit.   

Førend disse bindinger erkendes og bekendes, kan et menneske ikke blive sat fri. Vil du teste, om du er fri, kan du jo blot prøve at bekæmpe disse sorte pletter i dit liv. Og så vil du opleve, hvor bundet du i virkeligheden er. Hvis du har det som jeg, så har du svært ved at indrømme over for dig selv, hvor dybt synden er rodfæstet i dig. Det er en bitter pille at sluge, når Jesus siger, at de, som gør synden, er syndens træl. Jo, jeg vil nok indrømme, at jeg synder ind imellem, men jeg bevarer ofte en restfølelse af kontrol. Hvis bare jeg får bugt med den dårlige vane, så skal det nok lykkes mig at blive en anden. Hvis blot jeg får lidt mere tid og overskud til at gøre op med den uhensigtsmæssige måde at reagere på, så skal jeg nok blive fri, tænker jeg. 

‘Enhver, som gør synden, er syndens træl,’ siger Jesus. Derned fratager han mig al kontrol. Jeg kontrollerer ikke synden, men synden kontrollerer mig. Førend jeg indser det, kan Jesus ikke gøre mig fri. Ved at gøre synden har jeg låst mig selv inde i dens fængsel og har kastet nøglerne væk. Det er nok den sandhed i den kristne tro, mange moderne mennesker har aller sværest ved at acceptere. Men vejen til frihed begynder med, at vi indser, at vi er trælle under synden og lader Jesus befri os.  

Udfordringen 

Har du indset, hvor bundet du er af synden, og at du ikke selv kan vikle dig ud af den? 

Af

På det kommende årsmøde i Dansk homiletisk Netværk vil Michael Mørch Thunbo, ph.d. studerende ved Menighedsfakultetet og Århus Universitet, sætte fokus på prædikener i en krisetid.

I en tid præget af stigende bekymringer og usikkerhed søger præster og forkyndere veje til at trøste og inspirere deres menigheder. På det kommende årsmøde i Dansk homiletisk Netværk den 21. juni 2024 i Odense bliver dette centrale emne udforsket med fokus på prædikenernes rolle i en verden fyldt med udfordringer.

Et af oplæggene på årsmødet vil blive præsenteret af Michael Mørch Thunbo, ph.d.-studerende fra Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet. Thunbo, der forsker i prædikener i krisetider, vil dele ud af sin viden om, hvordan prædikener forholder sig til tider præget af frygt og rådvildhed.

Derudover medvirker også følgende:

  • Lektor, ph.d Marlene Ringgaard Lorensen, afdeling for systematisk teologi, Københavns Universitet:
    Hvad blev der forkyndt? Flygtningekrisen 2015-16 i danske prædikener
  • Søren Holst, kursusleder ved FUV, oversætter og foredragsholder:
    Som i ældgamle dage – kriser og håb i Det gamle Testamente
  • Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen, Vor Frue Kirke, København:
    Vor Frue kirke som det officielle Danmarks krisecenter

Årsmødet er åbent for præster og teologer med interesse for homiletik, hvor der vil blive diskuteret og reflekteret over, hvordan prædikener kan bidrage til at trøste og opmuntre i en turbulent verden.

Læs mere om arrangementet på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters hjemmeside.

Af

Den kristne kirke har potentiale til at formidle håb til en lidende verden. Det gælder også sognemenigheder i Danmark. Hvordan det kan gå for sig, vil der blive givet et kvalificeret bud på til sognekirkekonferencen fredag den 24. maj i Kristkirken i Kolding, hvor Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut samt Menighedsfakultetet er indbydere og arrangører.

Konferencen vil bestå af foredrag ved sognepræst Thomas Kofoed Nedergaard, Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, om Håbets Gud og sognepræst Jens Ole Christensen, Fredens-Nazaret Kirker i København om Menneskers håb efterfulgt af i alt to workshop moduler med hele 7 valgmuligheder: håb i liturgien, håb i Bibelen, håb i mission og så videre.

Læs mere i denne folder

Åbn tilmelding.

Af

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder

På Menighedsfakultetet er der meget at glæde sig over. Dåbskommissionen, hvor Menighedsfakultetets professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen sidder med, er kommet godt fra start. Og KFS har haft påskelejr, hvor Menighedsfakultetet var med med en stand. I en tid med præstemangel er det enormt positivt at opleve, at en ny generation er optaget af teologi, og at Menighedsfakultetet kan være med til at sætte et præg på den forkyndelse, der foregår rundt om i landet.

Vi nærmer os så småt udgangen af regnskabsåret og glæder os enormt meget over vores venners store støtte til arbejdet. Det ser vi hen over hele året, men særligt omkring vores sponsorløb, omkring jul og ved regnskabsårets udgang. Det er vi enormt taknemmelig for!

Men vi kan se, at vi er bagefter i forhold til budgettet, når det gælder gaver. Året er egentlig forløbet planmæssigt, men vi så i marts et fald i antallet af gaver. Derfor har vi nu brug for nogle gode kraftige puf i ryggen for at nå godt over målstregen. Du kan være med – både i forbøn og/eller ved en gave. Enhver gave modtages med stor tak og vil sikre, at vi fortsat kan præge kirken med det, som vi er sat i verden for: teologi for kirkens og menighedens skyld.

Støt MF

 

Af

Jesus sagde:
»Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«

Thomas sagde til ham:
»Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«

Jesus sagde til ham:
»Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Filip sagde til ham:
»Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«

Jesus sagde til ham:
»Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.«

Johannesevangeliet 14,1-11 

Plads nok til alle

Af Mogens G. Jensen

 

Tanken

Jesus siger ikke, at kristendommen er vejen, sandheden og livet. Han siger heller ikke, at kirken er vejen, sandheden og livet. Og han siger slet ikke, at de kristne er vejen, sandheden og livet. Nej, sandheden er en person, ham selv. Det bør vi huske, hver gang vi taler med et menneske fra en anden religion end vores. Der er meget godt at sige om både kristendommen og kirken, men vejen, sandheden og livet bliver de aldrig. Det er ham, som alene er vejen, sandheden og livet.

 

Troen

Et menneske kan komme i tvivl. I så grusom en tvivl. For hvordan er det nu, det hænger sammen? Er der mon overhovedet noget, der kan kaldes ”hjemme hos Gud”? Findes Paradiset overhovedet? Og hvad mere er: Hører jeg overhovedet til der? Er jeg værdig nok til at skulle leve nær ved Gud i en hel evighed? Ja, er der overhovedet plads til mig?

Sådan kan et menneske godt komme til at føle sig hjemløs her i dette kæmpeunivers, vi lever i. Vi føler os ikke hjemme her på jorden, og vi føler heller ikke, at der er noget hjem at vende tilbage til, når vi engang skal bryde op herfra.
Millioner af kristne er op gennem årene draget ud på pilgrimsrejse. Og disse pilgrimsruter er blevet set som et billede på disciplenes vandring samme med deres herre. En pilgrimsvandring er et billede på den kristnes vandring her på jorden, og målet er himlen.

Pilgrimsruten til Santiago de Compostela – byen hvor apostlen Jakob ifølge overleveringen skulle ligge begravet – er blevet en af de mest benyttede ruter gennem tiden. Jeg har selv gået en del ad denne rute. Jeg gjorde det i en periode, lige efter jeg fik konstateret min sygdom. Og jeg gik denne rute som en tak for det gode liv, jeg havde haft indtil nu. En vandring i taknemmelighed. Og der gik ikke en dag, uden min kammerat og jeg følte, at Gud kom os rigtig nær og mødte os gennem et andet menneske, der gik ad den samme rute.

Mindesmærke for Guillermo Watt på Caminoen. Foto: José Antonio Gil Martínez.

En af de ting, man møder på vejen til Santiago, er en mindeplade for pilgrimmen Guillermo Watt, som blev ramt af en blodprop i hjertet og døde bare 25 km fra sit endemål. Watt nåede ikke sin fysiske vandrings mål. Det giver rum for nogle tanker, om jeg selv er på den rette vej, og om jeg når mit mål: De himmelske boliger, som Jesus har gjort parat til enhver, som har vandret sammen med ham her på jorden. 

En sådan pilgrimsvandring gør noget ved den, der går. Det eneste man ejer, har man i rygsækken. Kun de allermest nødvendigste ting er der plads til at have med, ellers bliver rygsækken for tung. Og man kan faktisk klare sig med langt færre ting, end man lige tror. Et par korte og et par lange bukser, et par T-shirts og et par strømper, tandbørste og toiletgrej. Man lærer, at der er tre ting, som er nødvendige: at gå, at spise og at sove. Alt andet betyder sådan set ikke noget, når ens mål er Santiago.

Efterhånden, som tiden går, og man bliver mere og mere træt, skærpes ens sanser også for det væsentligste her i tilværelsen: nemlig at jeg er på vej til de himmelske boliger. Og Jesu ord om, at han er vejen, sandheden og livet, får pludselig en ny og meget aktuel betydning, mens man traver afsted km efter km. Således kan en pilgrimsvandring være med til at sætte tingene i perspektiv.

Et menneske kan godt komme i tvivl om Guds virkelighed, for vi har jo aldrig set ham. Thomas er en af tvivlerne. Jesus siger til den tvivlende Thomas og alle os andre skeptikere: ‘Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.’
Wow, det er jo fantastisk: Gud har givet sig til kende i sin søn Jesus. I mennesket Jesus, kan vi se lige ind i Guds eget væsen. Sådan som Jesus var, sådan er Gud.

Som en kristen iransk kvinde, der selv har været udsat for regimets brutalitet og nu lever i eksil, siger det: ‘Jeg fortryder intet. Det gør ondt, men jeg ville ikke have været Jesus foruden. Det vigtigste er, at jeg kender ham.’  

Hvordan kan vi kende Gud? Hvordan kan vi vide, om han er venlig stemt over for os? Det her er svaret: Når du kender Jesus, kender du også Gud. Gud kan have mange uudgrundelige sider. Ja, Gud kan synes uforståelig og grum. Men når disse tanker dukker op i mit sind, må jeg huske på Jesu ord her: ‘Kender I mig, vil I også kende min fader.’ Når du kender Jesus, så kender du også hans far. ‘Jeres hjerter må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger.’ 

Vores søn var vel 5-6 år gammel, da han begyndte at stille spørgsmålet, om der nu er plads nok i himmelen til alle de mennesker, Gud vil frelse. En aften, hvor vi læste i Esben  Hanefeldts illustrerede bibel, så vores søn et billede malet af  Hanefeldt. Billedet er et myldrebillede, og det forestiller alle de huse, Gud har gjort parat til de mange mennesker, han så gerne vil have hos sig. ‘Nu forstår jeg, at der er plads nok hjemme i Guds himmel til alle de mennesker, der gerne vil bo der,’ udbrød vores søn. Ja, der er plads nok hos Gud i hans himmel. Plads nok til alle, som ønsker at være med.

Udfordringen

Kan du se Gud i Jesus? Vandrer du sammen med den opstandne Herre Jesus, og er du på vej hjem – hjem til Gud?

Af

I et par dage til KFS’ påskelejr havde Menighedsfakultetet en stand, hvor deltagerne havde mulighed for at få svar på spørgsmål om teologi og MF. MFs informationsmedarbejder Jonathan Haahr Oehlenschläger var med…

Hvordan var interessen for MFs stand?

– Generelt var der god interesse, ofte nogle derovre, fortæller en glad Jonathan Haahr Oehlenschläger.

Han fortæller, at de havde taget en konkurrence med, som mange deltog i, og så kunne man også give sin mening tilkende om, hvad man synes om Jesus og om teologi. Og så det drilske spørgsmål: Er der for mange teologer i kirken?

– Det fik også meget opmærksomhed. Nogle ville gerne snakke om det, mens mange bare gerne ville afgive en stemme, forklarer han.

– Flere havde ikke hørt om MF og fik svar på deres spørgsmål om, hvad det er for et sted. Og flere fik også udvidet horisonten i forhold til, hvad det vil sige at læse teologi, tilføjer han.

Havde I nogle gode samtaler?

– Ja, det synes jeg. Blandt andet med et par stykker, der seriøst overvejede at læse teologi. Andre havde vi en mere konkret snak med om teologiske spørgsmål. Men der var også mange generelle snakke om uddannelsesvalg.

Er der interesse for at læse teologi?

– For nogle var der en interesse. Mange var også bare nysgerrige på, hvad teologi og MF er. Det var vigtigt for os at sige, at man ikke skal være en bestemt type for at læse teologi, men at det er et fag, som man kan have mange årsager til at læse. Mange på påskelejr går i 1. og 2. g. så der er noget tid til, at de skal vælge efteruddannelse. Men det var dejligt at kunne præsentere MF og teologi som en mulighed for dem, som de kan tænke videre over.

Af

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte:

»Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«

Jesus svarede dem:

»Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

Johannesevangeliet 10,22-30

Hyrden kalder på dig

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Denne søndag er ofte kaldt den store hyrdesøndag, da næsten alle tekster i de bibelske læsninger kredser om hyrden og fårene. Der er selvfølgelig mennesker, som ikke bryder sig om at blive sammenlignet med et får, for fåret er ikke just kendetegnet ved den store kløgtighed. Tværtimod er fåret sådan set ret dumt. Vi kender det fra dagligtale, hvor det ikke er et positivt træk at stå med et fåret udtryk i ansigtet. Men der er én ting, fåret kan; det kan genkende sin hyrdes stemme. Hvis fx flere fåreflokke lægges sammen i den samme fold, ja, så kan fårene hurtigt kende deres egen hyrde på hans stemme, og så følger de deres hyrde.

Troen

Jesus som hyrden, der passer på sine får, er et meget brugt billede i både Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Fra GT husker vi måske især Salme 23:
‘Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge’ (Sal. 23,1-2).

Men GT kan også bruge hyrdebilledet, når profeterne skal revse folkets ledere:
‘Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene.’ (Ez. 34.2-4).

Et af de stærkeste udsagn om hyrden og fårene er Johannes’ udbrud, da han ser Jesus komme hen imod sig ved Jordanfloden. Her udbryder Johannes, da han ser Jesus:
‘Se, der er Guds lam, som bærer verden synd.’ (Joh. 1,29.)

Og i Joh. 10,11 siger Jesus:
‘Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.’

Og alle kender hyrderne fra juleevangeliet, hvor vi hører om hyrderne på Betlehems mark.

Jesus kan både være hyrden, der sætter sit liv til for fårene, og han kan være selve lammet, der slagtes og bringes som offer. Ja, hans største og vigtigste indsats, som hyrde er, at han sætter sit liv til for fårene. Hyrden havde to redskaber, som han vogtede sin fåreflok med. Han havde sin hyrdestav, en lang kæp med en slags krog i den ene ende. Denne stok var nyttig, når hyrden skulle indfange et dyr, der var løbet væk, fx. at hale et får op fra en kløft. Foruden hyrdestaven havde han også sin kæp, en noget kortere og tungere stok, der mest af alt lignede en kølle. Med den kæp forsvarede han fåreflokken, hvis den blev angrebet af ulve. Og hvis et får blev for ustyrligt, kunne hyrden anvende sin stok til at kalde fåret tilbage til lydighed. Vores hyrde, Jesu Kristus, har også mulighed for at redde os med sin hyrdestav, ligesom han kan redde os med sin stok. Begge dele hører med i en rigtig hyrdes muligheder for at lede sin flok.

Fårene gik løse uden at være tøjret fast eller lukket inde i en fårefold, og ofte var de spredt ud over bjergskråninger. Og de kunne blande sig med andre får, der tilhørte en anden hyrde. Kun om natten var de lukket inde i en fold. Men lige så snart hyrden kalder på sine får, genkender de hans stemme og kommer hen til ham. Jesus siger:
‘Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.’

Vi har en hyrde, der kender os, som vi kan kende, og som vi må følge. Og vi er større og mere værd end alt andet for Jesus, og han lover os, at intet som helst kan rive os ud af hans hånd.
Lad denne sandfærdige beretning vise os noget af den tryghed, der ligger i at have Jesus som vores hyrde. Historien er fortalt til pastor Hartvig Wagner, der beretter følgende:
‘En fårehyrde på Hyrdernes Mark ved Betlehem fortalte mig denne historie om en kollega: Tyve havde en nat stjålet alle hans får. Tilfældigvis havde han hørt, at der forestod et stort fåremarked i Amman. Han tog straks til Jordan og kom til markedet. Her gav han sig til at kalde på sine får, der omgående skilte sig ud fra de talrige andre får på markedet. De kendte hans røst, og han fik dem alle med sig hjem til Betlehem.’

Vores hyrde vil også finde os, og han vil have os med hjem.

Udfordringen

Genkender du vores hyrdes røst mellem alle andre røster omkring dig?

Af

Kurt E. Larsen sidder i den Dåbskommission, som kirkeministeriet har nedsat. Kommissionen har snart arbejdet et år, men der er i udgangspunktet lagt op til en langvarig proces, der er planlagt at vare til foråret 2027.

(Foto: Christian Hammer Nielsen)

Kommissionen skal ud fra sit kommissorium overveje en lang række små og store ting: Skal man fortsat spørge ved dåben, om barnet er hjemmedøbt? Må man bruge en forkortet udgave af Trosbekendelsen? Er det en god ide med mulighed for andre bibellæsninger ved dåb af unge og voksne – så man ikke der læser Jesu ord om de små børn? Kan man lave mindre sproglige justeringer i ritualet, uden at indholdet ændres?

Eksempelvis lyder det således i bønnen i forbindelse med dåben: “Indlem det i din menighed, og bevar det i dit samfund både her og hisset!” Her bemærker Kurt Larsen, at det kan overvejes om udtrykket ’her og hisset’ kan udtrykkes på en måde, som er mere umiddelbart forståelig.

Kurt Larsen kan ikke oplyse noget fra kommissionens arbejde, fordi der er fortrolighed om arbejdet – ud over at han er glad for at deltage i møderne, som foregår i en meget åben og konstruktiv stemning.

Han er interesseret i at modtage folks forslag og holdninger til dåbsritualet, og disse vil han så tage med til det videre arbejde i kommissionen. Tanken er dog også, at der i 2025 udkommer en midtvejsrapport, som skal sendes ud i en bred offentlig høring.