Nyheder

Af

Af Sune Skarsholm, formand og sognepræst

Sex, politik og penge er tre emner, man skal tænke sig godt om, før man bringer på bane i et selskab. De er meget personlige og hører privatlivet til. Det om sex og politik lader jeg ligge her, men vover at sætte fokus på penge.

”Jeg anser mit bidrag til MF som min vigtigste investering”, fortalte en mand mig. Han er kendt som en entreprenant og dygtig forretningsmand, der har sans for, hvor der kan spares og tjenes penge. “Præster med et godt bibelsk fundament for deres forkyndelse er afgørende for kirkens fremtid”, forklarede han, da jeg spurgte, hvorfor han anså sin investering i MF som den vigtigste.

Jeg kender flere med samme indstilling til at give penge til kristent arbejde. I flere år har jeg haft fokus på nådegaver i menigheden. Bibelen omtaler en nådegave til at give. Vi er alle kaldet til at give til Guds rige. Men jeg har på fornemmelsen, at de med en særlig nådegave til at give, ofte har god forretningssans og at de ser efter, at deres gaver forvaltes samvittighedsfuldt og målrettet.

MF har brug for flere, der tænker sådan. For det er en god investering at give til MF. Vi arbejder for kirkens fremtid ved at uddanne lederne og præster til menighederne for de kommende generationer. De unge mennesker, som tager uddannelse på MF, kommer ud i tjeneste i kirke og mission i måske 30-40 år. Overvej lige hvor mange mennesker, de gennem et arbejdsliv vil møde og kan dele evangeliet med i gudstjenester, undervisning og samtaler.

MF har mange trofaste givere – og tak for hver eneste én af jer! Jeres støtte gør en større forskel, end mange aner. Men vi drømmer om at stå endnu stærkere i baglandet. Derfor har vi sat et konkret mål: at engagere 300 nye fastgivere på kort tid. Vi er fortrøstningsfulde, fordi vi ved, at mange gerne vil bidrage til, at der bliver uddannet flere gode præster. Måske har du tiligere givet til MF? Måske giver du et mindre beløb en gang imellem? Tak, det betyder noget. Men vil du overveje at give en gave til MF igen? Måske endda som fastgiver? Fastgivere giver MF bedre muligheder for at planlægge langsigtet og give de studerende større tryghed omkring uddannelsen.

De kommende par år ser MF ind i et akkumuleret underskud på 1.3 mio. kr. i budgettet. Samtidig er inde i en så god udvikling med nye studerende, nye lærere og øget indflydelse, at vi meget nødig vil bremse den gode udvikling. Vi vil hellere investere i fremtidens MF, og vi tror, at vores bagland vil det samme. Vores budgetter er realistiske, men også ambitiøse og visionære. Med jeres opbakning kan vi få budgetter i balance i de kommende par år.

Ikke et ord om sex og politik, men en hel del ord om penge. Jamen; er penge ikke roden til alt ondt? Skal vi ikke holde os langt væk fra alt, der lugter af penge? Den tanke er ikke bibelsk. Det er kærligheden til penge, der er roden til alt ondt. Og det er jo noget helt andet. Faktisk kan kærlighed til Gud, din næste og til Guds rige have meget at gøre med penge.

Den kendte, nu afdøde teolog, John Stott skrev for mange år siden tre ord som retningsgivende for rige kristne: Generøsitet, enkelhed, tilfredshed. Smag lige på ordene. De sætter meget på plads.

 

Vil du bære med på visionen?

Kirken har brug for præster, der både kan teologi og mennesker.

Det er dét, du er med til at muliggøre, når du er fastgiver hos MF:

Undervisning, vejledning og dannelse af præster, der kan stå i hele livet med mennesker — i sorg, glæde, tro og tvivl.

Vil du være med? Vil du være fastgiver til MF?

Af

Af dr. theol., tidligere sognepræst Kurt E. Larsen

I den danske folkekirke aflægger den vordende præst et præsteløfte i forbindelse med sin ordination. Oprindelig var der tale om en ed, men fra 1870 blev eden forandret til et løfte. I løftet gives der tydelige pejlemærker om, hvad man kan forvente af en evangelisk-luthersk præst.

Derfor er det også en god rettesnor for det menighedsråd, der står over for den vigtige opgave at skulle vælge en præst.

Præsteløftet lyder sådan:

Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ………. og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.

Fire vigtige principper skal særligt trækkes frem herfra…

 

1. En præst skal forkynde Guds ord rent

En præst skal forkynde ud fra Bibelen, men præsteløftet understreger, at præstens forkyndelse også skal være ren.

Bibelens ord kan læses og tolkes på mange måder, men i en evangelisk-luthersk kirke læser man Bibelen ud fra sit centrum: Evangeliet om frelsen i Jesus Kristus. Dette evangelium pegede de profetiske skrifter (det Gamle Testamente) frem imod, og det peger de apostolske skrifter (det Nye Testamente) tilbage på. Guds ord forkyndes ikke »rent«, hvis man fx kun opholder sig ved de sider i Bibelen, der handler om moral og næstekærlighed. Jesus Kristus og hans nåde må være centrum i forkyndelsen.

En hjælp til at forkynde Guds Ord rent har vi i trosbekendelserne. Kernen i det bibelske budskab blev helt fra kirkens allerførste tid samlet i nogle trosbekendelser, som blev brugt ved dåben. Den apostolske trosbekendelse bruger vi i dag ved de fleste gudstjenester og ved alle dåbshandlinger, og den sammenfatter kirkens forståelse af Bibelen. Jehovas Vidner tolker Bibelen på deres måde, fx når det gælder synet på fremtiden og evigheden – i en evangelisk-luthersk kirke bekender vi troen på »kødets opstandelse og det evige liv«. Efter luthersk opfattelse forkyndes Guds ord ikke rent, hvis man udlægger Bibelen i modstrid med trosbekendelsen – hvad enten det er en person fra et andet trossamfund eller en ansøger til et præsteembede.

Der er mange religioner og også mange tolkninger af kristendommen i omløb, og sådan må det være i et frit land. Men en præst må forkynde og undervise og vejlede ud fra kirkens tolkning af kristendommen. Og det er den evangelisk-lutherske.

 

2. En præst skal undervise og forsvare luthersk kristendom

Trosbekendelserne fra oldtiden er fælles for alle kristne kirker, men i 1500-tallet blev kirken i Vesteuropa splittet. Martin Luther ville reformere kirken tilbage til dens oprindelige udgangspunkt, og prædikede om frelsen af nåde. Dette bragte ham i modsætning til datidens romersk-katolske kirke, og der opstod en særlig evangelisk kirke.

Tre trosbekendelser fra oldtiden samt to skrifter fra reformationstiden udgør tilsammen folkekirkens grundlag (»de symbolske bøger«).

Derfor står der:
»… jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger.«

Og videre:
»… bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.«

En præst må derfor have et grundigt kendskab til evangelisk-luthersk lære, undervise i det og være i stand til at forsvare det over for andre. Blandt de punkter, der adskiller den lutherske kristendom fra andre evangeliske kristne, er synet på dåben og nadveren (sakramenterne). Derfor får præstens forhold til sakramenterne også en særlig omtale i præsteløftet.

 

3. En præst skal forvalte sakramenterne med ærefrygt

Den evangelisk-lutherske kirke har to sakramenter. Dåben og nadveren er indstiftede af Jesus selv, og de er nådemidler, dvs. de formidler nåden til mennesker. Disse to sakramenter er grundlæggende for kirken og troen, og derfor er de særligt vigtige i en præsts tjeneste. En præst må ikke »sjuske« ved de to hellige handlinger, så deres præg af højtid og hellighed udviskes. Heller ikke må en præst egenhændigt ændre på ordlyden i ritualerne og fylde dem med sit eget indhold.

 

4. En præst skal med sit eget liv være et eksempel for menigheden

Der skal være sammenhæng mellem lære og liv. Man kan ikke sige et fra prædikestolen og gøre noget helt andet i hverdagen uden at være utroværdig. En præst kan heller aldrig sige og gøre ting som »privatperson«. Tingene må hænge sammen. Præsten skal være et godt eksempel, både når det gælder etiske spørgsmål, og når det gælder kirkeskikke. En præst må behandle sin egen familie, sine naboer og samarbejdspartnere godt. Kun således kan præsten »… beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel…«

En præst må selv søge kirken og gå til nadver, også når man ikke selv har tjenesten. En præst må selv gå foran med hensyn til gode kristne vaner. Har præsten børn, må disse døbes. Præsten må bede aftenbøn med dem og opdrage dem i den kristne tro, sådan som han ved dåben formaner forældre og faddere til at gøre det.

Af

Ph.d. Michael Agerbo Mørch er blevet ansat fra 1. februar som lektor i etik og religionsfilosofi ved Menighedsfakultetet i Aarhus. Han kommer til Menighedsfakultetet fra en stilling som lektor i systematisk teologi ved Dansk Bibel-Institut i København.

Ifølge fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen faldt valget på Michael Agerbo Mørch blandt et stærkt ansøgerfelt:
– Michael Agerbo Mørch er en kompetent underviser med høj faglighed og stærke personlige kompetencer. Han har et smittende engagement, og vi er overbeviste om, at de studerende vil komme til at opleve, at han er én, der virkelig vil både kirken, samfundet og den enkelte noget.

Michael Agerbo Mørch er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og DBI i 2018 og skrev i 2022 en ph.d.-afhandling, om hvordan systematisk teologi kan forstås som en videnskabelig disciplin. Michael Agerbo Mørch har trods sine blot 37 år en omfattende produktion bag sig – senest med en fyldig portrætbog om forfatter og professor Frederik Stjernfelt med titlen ”Professor, polemiker, polyhistor”. Siden 2019 har han været litteraturanmelder af forskellige omgange på henholdsvis Information, Weekendavisen og senest Kristeligt Dagblad.

På Menighedsfakultetet kommer han til at arbejde med den del af teologien, der reflekterer over troens betydning i mødet med samtidens spørgsmål. Hvilket ifølge Thomas Bjerg Mikkelsen passer virkelig godt til Michaels profil:
– Med ansættelsen får vi en tydelig stemme i den offentlige samtale om teologi og etik. Hans formidlingsevner og omfattende publikationer understøtter vores ambition om at være en synlig og relevant teologisk stemme i den brede offentlighed, understreger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Michael Agerbo Mørch ser selv frem til at blive en del af Menighedsfakultetets stab:
– Jeg er kommet på Menighedsfakultet igennem flere år, og det har altid været en god oplevelse. Medarbejderne er dygtige, de studerende er flittige, og Menighedsfakultetet som institution står centralt i dansk kirkeliv. Det er et teologisk væksthus, og jeg er stolt over at få lov til at arbejde med på visionen om at drive teologi for kirkens skyld.

At en kapacitet som Michael Agerbo Mørch søger en stilling ved Menighedsfakultetet, er Thomas Bjerg Mikkelsen meget taknemmelig for.
– Vi blev glædeligt overraskede over, at Michael søgte stillingen, og vi er overbeviste om, at han vil være en gevinst for vores studerende og forskningsfællesskabet på Menighedsfakultetet.

Selvom Michael fremover får sin primære dagligdag på Menighedsfakultetet, vil han fortsat have en relation til DBI, da både DBI og Menighedsfakultetet indgår i Fjellhaug-samarbejdet, hvor uddannelsen af teologer løftes i fællesskab.
– Vi har et meget tæt og velfungerende samarbejde i Fjellhaug-fællesskabet. Hvis og når der er behov for det, kan han fortsat bidrage til undervisningen på DBI. Måske bliver det allerede aktuelt til efteråret, bemærker Thomas Bjerg Mikkelsen.

Michael Agerbo Mørch er 37 år gammel og er gift med Elisabeth og far til tre piger.

 

LÆS OGSÅ: MF styrker lærerkræfterne – ny stilling på vej i etik og religionsfilosofi

 

Om Michael Agerbo Mørch

  • Født: 1988
  • Stilling: Ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi ved Menighedsfakultetet
  • Uddannelse: cand.theol. (Københavns Universitet, 2018), ph.d. i systematisk teologi (2022)
  • Forskningsområder: teologisk prolegomena og forholdet mellem teologi og teknologi
  • Akademisk virke: Adjunkt og lektor i systematisk teologi (DBI), hovedredaktør på Nordisk serie for kristen apologetik og religionsfilosofi, fagansvarlig på DBI for fagene examen philosophicum og teologisk dannelse og samtidsanalyse.
Af

2025 blev et år fyldt med bogudgivelser, akademiske milepæle og nye ansigter. Fra læseværdige teologiske værker og bibeloversættelser til farvel og velkommen til studerende og medarbejdere. Samtidig åbnede JB71 dørene og bragte liv og samarbejde til fakultetshaven.

 

TILBAGEBLIK: Et historisk bogår

2025 var nærmest et historisk bogår, hvis man ser det med MF-briller. Sjældent har der været så mange bogudgivelser, hvor en eller flere MF’ere har haft en væsentlig finger med i spillet. Og der har virkelig været noget for enhver smag:

Ægteparret Eleonora og Leif Andersen har begge stået bag nogle meget læseværdige bøger. Eleonora Andersen har skrevet bogen Bag vandfaldet – om depression, angst og sorg. Tidligere underviser ved Menighedsfakultetet Leif Andersen har skrevet den meget kompakte og bemærkelsesværdige bog Da jeg så Jesus smile. Begge er udkommet på Lohse i løbet af 2025.

En anden tidligere underviser ved Menighedsfakultetet, professor emeritus Peter V. Legarth har kastet sig ud i et magnum opus, en trilogi om Menighedsfakultetets tilblivelse og de første år. Første del er udkommet på Mellemgaard med titlen I støbeskeen.

En af vores nuværende professorer Morten Hørning Jensen har haft et særdeles produktivt år:
Først og fremmest er det værd at nævne den nyudkomne bog Det epokegørende evangelie, som er baseret på hans doktorafhandling.

Morten Hørning Jensen har spillet en anden, men dog væsentlig rolle i de første prøveoversættelser til den autoriserede bibeloversættelse i 2036. I 2025 er både 1. Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet udkommet. Morten Hørning Jensen er faglig leder for NT-oversættelsen og medlem af chefredaktionen for Bibelen 2036.

I 2025 udkom de første to bind i en serie om kristen apologetik og religionsfilosofi. Her har Morten Hørning Jensen været medforfatter (sammen med stud.theol. Andreas Østergaard Jacobsen) på en artikel om evangeliernes historiske troværdighed til bind 2, der bærer titlen Bibelens troværdighed.
Leder for Center for Kristen Apologetik ph.d. Emil Børty Nielsen sidder med i redaktionen på bogserien og har leveret en artikel om forholdet mellem tro og argumenter til bind 1 med titlen Gudsargumenter.
Her har ekstern lektor ved Menighedsfakultetet Thomas Nørgaard Steiner også skrevet en artikel om ontologiske argumenter.

Den nye bogserie udkommer på forlaget Kolon.

 

TILBAGEBLIK: Farvel til BA21 og goddag til BA25

I løbet af ganske kort tid har vi sagt på gensyn og hjertelig velkommen til masser af unge mennesker.
Før sommerferien afsluttede 19 studerende deres bacheloruddannelse ved Menighedsfakultetet. Og det blev markeret med efter alle kunstens regler.

Efter sommerferien begyndte 17 på bacheloruddannelsen ved FIUC Aarhus/Menighedsfakultetet, og vi glæder os meget over at mærke deres store interesse for faget.

 

TILBAGEBLIK: 6 udnævnelser og 1 farvel

På personalefronten er der sket en hel del.

Først og fremmest har Menighedsfakultetets GT-underviser Anja Smedstrup Christensen fået sin ph.d.-grad og er nu adjunkt ved MF.

Peter Søes og Klaus Vibe er ikke længere adjunkter, men er nu lektorer i henholdsvis systematisk teologi og NT.

I begyndelsen af året blev medarbejderstaben desuden udvidet med hele to eksterne lektorer Dan Månsson og Thomas Nørgaard Steiner.

I slutningen af året blev sognepræst ved Nørrelandskirken i Holstebro Jakob Søe Esmarch kåret til Årets teolog 2025.

Men 2025 var også et vemodigt år, hvor professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen valgte at gå på pension. Han er dog ikke mere pensionist, end at han har beredvilligt har fortalt om dåbskommissionens arbejde på to webinarer i foråret og efteråret samt undervist i kirkehistorie her på MF i efteråret. Det nyder vores studerende i stor stil.

 

TILBAGEBLIK: MF har fået nye naboer

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og tidligere bekymringer var forsvundet, da Menighedsfakultetet sammen med 7 kirkelige organisationer markerede åbningen af JB71 på MF’s matrikel med en festdag med fokus på teologi, mission og diakoni den 29. august 2025.

JB71 er nu fyldt med glade lejere på alle etager, og der er kommet meget mere liv i fakultetshaven, end der har været nogensinde før.

Af

Hvert år kårer Menighedsfakultetet en teolog, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats. I 2025 gik prisen som Årets teolog til sognepræst i Nørrelandskirken Jakob Søe Esmarch.

I denne særudgave af MF’s podcast Udblik kan du høre, hvordan det gik til, da Menighedsfakultetets formand Sune Skarsholm tog mikrofonen i kølvandet på gudstjenesten i Nørrelandskirken 1. søndag i advent og bekendtgjorde, at Jakob Søe Esmarch var Årets teolog 2025.

Efter overrækkelsen og de mange lykønskninger ved udgangsdøren satte Jakob Søe Esmarch i et interview flere ord på arbejdet med bogen “Gud, hvor jeg savner ham”. Vi kommer undervejs omkring emner som sorg, håb, Jobs bog og to tilgange til teodicé-problemet.

 

Tidligere modtagere af prisen Årets Teolog
Siden 2005 har Menighedsfakultetet kåret Årets teolog. De seneste år har det været:
2024: sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen, Gjellerup Kirke
2023: højskoleforstander Robert Blandt, Børkop
2022: sognepræst Flemming Baatz Kristensen, Sct. Pauls Kirke, Århus

 

 

EKSTRAMATERIALE

Hvis du gerne vil se, hvordan det gik til, da Jakob fik prisen, kan du se en video fra Nørrelandskirken.

Medvirkende: Jakob Søe Esmarch, sognepræst i Nørrelandskirken, samt Sune Skarsholm, formand for Menighedsfakultetet og sognepræst i Løsning Kirke
Vært: Stefan Vase

 

VIDSTE DU, at du kan støtte Menighedsfakultetets arbejde?
Læs mere her.
Eller giv en gave via MobilePay: 21204.

Af

Drømmer du om at fordybe dig i kristendom, tro og tænkning — eller kender du én, der gør? Torsdag den 19. februar 2026 inviterer Menighedsfakultetet i Aarhus igen til studieintroduktionsdag, hvor unge med interesse for kristendom, teologi og kirkeligt arbejde kan få en førstehåndsoplevelse af teologiuddannelsen ved Fjellhaug International University College Aarhus (FIUC-Aarhus).

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen ser meget frem til studieintroduktionsdagen:

– Vi møder hele tiden unge mennesker, der opdager, at teologi faktisk er det helt rigtige sted for dem. Studieintroduktionsdagen er en fantastisk mulighed for at smage på både fagligheden og fællesskabet — og mærke, om der er en interesse for eller et spirrende kald til at læse teologi.

Deltagerne får mulighed for både at møde undervisere og studerende, opleve studiemiljøet på nært hold og prøve kræfter med rigtig undervisning. Dagen byder blandt andet på introduktion til uddannelsen, rundvisning, frokost med studerende og deltagelse i undervisningen i dogmatik med lektor Peter Søes. Han siger om faget:

– Jeg tror, mange vil blive overraskede over at opdage, hvor levende og aktuel dogmatikken faktisk er. Den handler ikke om hvor mange engle, der kan stå på spidsen af en knappenål eller andre kuriøse spekulationer for nørder. Derimod handler den om de spørgsmål, som altid har været hjerteblodet i kirkens tro – og som bærer kirken den dag i dag. Derfor rører spørgsmålene også ved det inderste i troen og livet i 2026, siger Peter Søes.

Tilmelding senest 15. februar 2026. Læs mere om uddannelsen på teologistudiet.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte studiekoordinator Brian K. Hansen på bkh@teologi.dk eller 7356 1248.

Hent programmet.

Af

Hvorfor synger vi julesalmer – og hvilke historier gemmer de på?

Det spørgsmål udforsker vi i denne udgave af Udblik, hvor Stefan Vase har taget turen til frilandsmuseet Hjerl Hede sammen med Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie. Samtalen folder sig ud i en autentisk kulisse, mens vi dykker ned i salmernes historie og betydning:

Først i en rekonstruktion af middelalderkirke fra 1100-tallet med farverige kalkmalerier i et ellers nøgent rum. Og siden i en præstegård fra Randers-egnen, som den så ud anno 1890.

Vi tager dig med ind i samtalen om:

  • Hvorfor julen blev en stærk kirkelig fest – og hvorfor det ikke handler om sværmeri
  • De ældste julesalmer og krybbetraditionen – fra pave-initiativ til folkelig sang
  • Polemiske salmer: Når Brorson og Grundtvig skriver med kant
  • Salmer født af sorg – og hvordan de blev til trøst for generationer
  • Børnenes jul og romantikkens gennembrud: HC Andersen, Ingemann og juletræets symbolik
  • Hvorfor “Glade jul” blev verdens mest kendte julesang – og hvordan den opstod

Til sidst ser vi på, hvad det er for nogle overordnede tendenser, som julesalmerne repræsenterer.

Optagelserne er foretaget på Hjerl Hede med tilladelse fra museet. Vi er taknemmelige for at kunne inddrage deres unikke rammer som en del af fortællingen.

Underlægningsmusikken er Silent Night, indspillet på klaver af Kevin MacLeod i 2006 (CC BY 3.0).

 

EKSTRAMATERIALE

I 2024 var Kurt E. Larsen og Stefan Vase på vandring i Den gamle by i Århus og gennemgik den folkelige og kirkelige julefejring. Søg efter På rejse i julens historie, der hvor du hører podcast.

Medvirkende: Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie
Vært: Stefan Vase

VIDSTE DU, at du kan støtte Menighedsfakultetets arbejde?
Læs mere her: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204

Af

Menighedsfakultetet har tildelt prisen som Årets Teolog 2025 til sognepræst i Nørrelandskirken i Holstebro Jakob Søe Esmarch.

Prisen gives hvert år til en teolog, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at fremme sund teologi eller har markeret sig i offentligheden til fordel for bibelsk kristendom og menighedsliv. Med hæderen følger en pengegave på 5.000 kr.

Formand for Menighedsfakultetet, sognepræst Sune Skarsholm, begrunder valget med henvisning til Esmarchs anmelderroste bog “Gud, hvor jeg savner ham! – Refleksioner om sygdom, sorg og håb” og hans efterfølgende formidling til en bredere kreds om sorg, håb, tvivl og tro:

“Jakob Søe Esmarch leverer en dybt personlig, teologisk og menneskelig tekst, som formår at forene ærlighed over for lidelsen med et eksistentielt og teologisk greb om tro, tvivl og håb. Han bringer troens sprog ind i det sårbare – med ægthed, medmenneskelighed og teologisk indsigt – og viser, at teologi hører hjemme midt i menneskers virkelighed.”

I bogen forener årets prismodtager personlig erfaring med teologisk dybde. Bogen giver sprog til sorgens virkelighed og peger på håbet midt i livets mest smertefulde erfaringer.

Om prisen siger Jakob Søe Esmarch:

“Det er enormt opmuntrende at modtage prisen. For mig er det et tegn på, at nogen synes, det har givet mening – og det har været mit store håb med bogen: at kunne give noget, der kan bringe mening ind i andres liv,” siger Jakob Søe Esmarch.

Prisen blev overrakt til Jakob Søe Esmarch af Sune Skarsholm, som en uventet afslutning på gudstjenesten i Nørrelandskirken 1. søndag i advent. Jakob var ikke forberedt på hæderen, men blev overrasket, da Sune tog mikrofonen og offentliggjorde, at han var kåret som Årets Teolog.

 

Tidligere modtagere af prisen Årets Teolog
Siden 2005 har Menighedsfakultetet kåret Årets teolog. De seneste år har det været:
2024: sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen, Gjellerup Kirke
2023: højskoleforstander Robert Blandt, Børkop
2022: sognepræst Flemming Baatz Kristensen, Sct. Pauls Kirke, Århus

Af

Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede?

Det spørgsmål har optaget Peter Søes i mere end 15 år – og det er omdrejningspunktet for denne udgave af Udblik. Peter er ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Menighedsfakultetet og har netop skrevet en omfattende artikel til St Andrews Encyclopedia of Theology om emnet.

Vi tager dig med ind i samtalen om:

  • Hvorfor udtrykket “skabt i Guds billede” står som en overskrift over hele Bibelens menneskesyn
  • Hvad det ikke betyder – og hvorfor det er vigtigt at slå fast
  • Hvordan Paulus læser 1. Mosebog kapitel 1, og hvorfor det ændrer perspektivet
  • Hvilke konsekvenser det har for menneskeværd, etik og aktuelle debatter om klima og skaberværk

Til sidst får du et indblik i 2000 års teologihistorie – fra Irenæus til Luther og videre – en opfordring til at se storheden og alvoren i at være menneske samt lidt breaking news… 🙂

EKSTRAMATERIALE
Læs Peter Søes’ artikel.

I litteraturlisten til sidst i artiklen er der fremhævet 7 engelsk-sprogede bøger, hvor man kan læse mere om det med at være skabt i Guds billede.

Peter Søes har selv skrevet en artikel på dansk om at være skabt i Guds billede til MF-bladet.

Derudover kan følgende artikler med fordel læses:

Prenter, Regin. ‘Grundtvigs Syn på Mennesket’. Kirke og Kultur 53, no. 4 (1948): 209–26.

Cappelørn, Niels Jørgen. ‘Gudbilledlighed og syndefald. Aspekter af Grundtvigs og Kierkegaards menneskesyn på baggrund af Irenæus’. Grundtvig-Studier 2004 (2004): 134–78.

Medvirkende: ph.d., lektor i systematisk teologi Peter Søes
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase

 

 

VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs mere her: https://teologi.dk/medlem

VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde: https://teologi.dk/stoet-mf

Eller giv en gave via MobilePay: 21204.

Af

Dette halvår har givet os stor grund til taknemmelighed på Menighedsfakultetet. Et nyt hold engagerede studerende er begyndt – unge mennesker, der ønsker at fordybe sig i teologi og tjene kirken med deres liv. JB71 er fyldt helt op, og to af vores undervisere, Peter Søes og Klaus Vibe, er blevet udnævnt til lektorer. Det styrker både vores faglige miljø og hele fundamentet for den undervisning, vi tilbyder.

Midt i dette glæderige billede bliver vi mindet om, hvorfor arbejdet er så vigtigt. En af de nye studerende, Tobias, fortæller:

“Det er nemt at gå på MF. Der er styr på det praktiske, undervisningen er godt planlagt, og det er nemt at deltage og føle sig en del af undervisningen. Kvaliteten af undervisningen er ganske enkelt tårnhøj.”

Det er unge som Tobias, jeres støtte gør en forskel for – unge mennesker, der søger både teologisk dybde og et levende kristent fællesskab.

Samtidig står næste generation over for en verden præget af dybe og komplekse forandringer: klimakrise, global uro, teknologisk acceleration og en hverdag, hvor kunstig intelligens og digitale fællesskaber former deres måde at tænke og mødes på. Historien viser, at sådanne skift påvirker vores menneskesyn og forståelse af os selv. Det gør kirkens opgave både større og vigtigere.

Derfor har vi brug for teologer, der kan tale med bibelsk klarhed om håb, nåde og sandhed – og hjælpe børn og unge til at finde retning og mod i en urolig tid.
Engager jer i MF og støt uddannelsen af de præster og teologiske ledere, som skal bære kirken videre. Sammen kan vi sikre, at kommende generationer får et solidt teologisk fundament og et kirkeligt fællesskab, der kan erstatte mismod med livsglæde og evighedshåb.

For at kunne løfte denne opgave har vi brug for jeres opbakning til årets juleindsamling. Gavebudgettet for november og december er 1,8 mio. kr. Det er vigtigt for MF at nå dette mål for at skabe balance i halvårsregnskabet og for at kunne fortsætte med at tilbyde undervisning og studiemiljø på højeste faglige niveau.

Flere af MF’s fastgivere har i foråret valgt at forhøje deres bidrag eller indføre en årlig regulering på 2–4 procent. Selv små reguleringer gør en mærkbar forskel, når mange løfter sammen. Overvej derfor, om du har mulighed for at øge dit gavebidrag. Er du tilmeldt Betalingsservice, kan du kontakte os og aftale en fast årlig regulering, som du altid kan ændre igen. Indbetaler du selv dine gaver, håber vi, at du vil overveje at justere beløbet op.

Vi beder med frimodighed om jeres støtte til juleindsamlingen.

Hver gave tæller – og hver gave er med til at forme fremtidens teologi og fremtidens kirke.

Tak, fordi du bærer MF’s arbejde med forbøn og økonomisk støtte.

Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder
Stefan Vase, kommunikationsleder

PS: Der er fuld fradragsret for gaver til forskning – relevant, hvis du vil give et større beløb eller allerede har opbrugt fradraget for almindelige gaver.

Sådan deltager du i MF’s juleindsamling