Nyheder

Hvad betyder egentlig “evangeliet”? Det spørgsmål står i centrum af professor Morten Hørning Jensens nye bog Det epokegørende evangelie – Mellem sejr og soning i Markusevangeliet, som udkommer på forlaget Kolon den 27. november.

Evangeliet er selve kristendommens kernebegreb – men et begreb, der i dag ofte bruges uden dybere refleksion over dets oprindelige betydning. Med udgangspunkt i Markusevangeliets åbning – “Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn” – undersøger Morten Hørning Jensen, hvordan evangeliet blev forstået i dets oprindelige historiske og teologiske sammenhæng.

Gennem grundige analyser af samtidens sprogbrug og Det Gamle Testamentes brug af “evangelie”-ordet afdækker bogen, hvordan Markus sammensætter evangeliet som et budskab om både sejr og soning, Guds rige og korset. Resultatet er et dybtgående og nuanceret billede af evangeliet som en dynamisk størrelse, der forener triumf og lidelse, håb og forsoning.

Bogen bygger på Hørning Jensens doktorafhandling fra Aarhus Universitet (2024) og formidler omfattende forskning med sproglig spændstighed og teologisk indsigt. Det epokegørende evangelie henvender sig til teologer, præster, studerende og alle, der ønsker en dybere forståelse af evangeliets betydning i kristendommen.

– Evangeliet handler ikke bare om frelse fra noget, men også om sejr over noget – om Guds rige, der bryder frem midt i lidelsen, siger Morten Hørning Jensen.
– Markus viser os, at evangeliet både er korsets og opstandelsens budskab – og at det netop dér bliver epokegørende.

Udgivelsen markeres ved en lille reception på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, Århus N, den 28. november kl. 10.00 – 10.30.

Om bogen

• Titel: Det epokegørende evangelie – Mellem sejr og soning i Markusevangeliet
• Forfatter: Morten Hørning Jensen
• Forlag: Kolon
• Udgivelsesdato: 27. november 2025
• Pris: 349,95 kr.
• Omfang: 408 sider

Om Morten Hørning Jensen

• Født: 6. april 1972 i Aarhus
• Stilling: Professor i Ny Testamente ved Menighedsfakultetet, Aarhus, og professor ved Fjellhaug International University College
• Uddannelse: Dr.theol. (Aarhus Universitet, 2024), Ph.d. (2005), cand.theol. (2001)
• Forskningsområder: Ny Testamente, Markusevangeliet, det første århundredes Galilæa, bibelhermeneutik og evangeliebegrebet
• Andre hverv: Faglig leder af NT-oversættelsen for Bibelen 2036 (Det Danske Bibelselskab), klummeskribent i Kristeligt Dagblad, redaktør af tidsskriftet TEL
• Tidligere værker: Herod Antipas in Galilee (2006), Galilæas lys (2015) m.fl.
• Privat: Gift med Jeanette Tang Jensen, far til fire børn

Menighedsfakultetets bestyrelse har på sit møde fredag besluttet at ansætte en ny adjunkt eller lektor i etik og religionsfilosofi. Baggrunden er, at visse fag ikke kan dækkes med den nuværende bemanding. Ansættelsen skal også ses i lyset af MF’s overordnede strategi om at styrke det teologiske undervisningsmiljø.

– Vi ønsker at sikre, at MF også fremover kan tilbyde en stærk, bibelsk forankret og fagligt solid teologisk uddannelse, siger fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen.

– Derfor har bestyrelsen besluttet at øge antallet af lærere, så vi kan give vores studerende den bedst mulige undervisning og vejledning.

Stillingen vil blive slået op i løbet af november, og tiltrædelsen forventes i løbet af 2026. Den nye lærer vil indgå i et tæt samarbejde med professor i systematisk teologi, Jeppe Bach Nikolajsen.

– Etik og religionsfilosofi er centrale fag, fordi de hjælper de studerende med at reflektere over troens betydning i mødet med samtidens spørgsmål, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

– Vi ønsker at uddanne præster og teologer, der både er teologisk reflekterede og praktisk forankrede i tjeneste for kirke og mission.

Samtidig med beslutningen om at udvide lærerstaben opfordrer Menighedsfakultetet baglandet til at bakke op økonomisk:

– For at kunne gennemføre vores planer har vi brug for baglandets støtte. Vi håber, at mange vil være med – gerne ved at blive fastgiver eller oprette et gavebrev, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Konkret er der brug for 25 personer, der vil give 500 kr. om måneden, og 100 personer, der vil give 100 kr. om måneden. Det vil gøre en afgørende forskel, hvis MF skal lykkes med denne udvidelse af lærerstaben.

Han afslutter med en opfordring til forbøn:

– Bed med os om, at Gud vil kalde den rette kandidat – og om et stort giversind i vores bagland. Det har MF brug for, og det har kirken brug for.

Stillingsopslaget er offentliggjort.

Ved repræsentantskabsmødet den 20. september 2025 blev Jan Vogt Hansen valgt som nyt medlem af Menighedsfakultetets bestyrelse. Han afløser Erik Ramballe Hansen, der har været en del af bestyrelsen siden 2015 og nu har valgt at træde ud. Jan er valgt for en treårig periode.

Jan Vogt Hansen er 57 år og bor i Tjæreborg ved Esbjerg sammen med sin hustru Anna Maria Back Hansen, der arbejder som sygeplejerske. Parret har tre voksne børn. Jan er tilknyttet Zions Kirke og Indre Mission i Esbjerg og har i mange år været engageret i kirkeligt arbejde – bl.a. som medlem af Indre Missions hovedbestyrelse og økonomiudvalg, menighedsråd og friskolebestyrelse.

Til daglig arbejder Jan som økonomichef i KFUM’s Soldatermission, og han har en baggrund som registreret revisor med HD i regnskab. Han har tidligere haft ledende økonomistillinger i både nationale og internationale virksomheder som A.P. Møller Mærsk, Bo Concept, DanCopter og EfB.

– Jeg har gennem mange år arbejdet med strategisk økonomistyring, forandringsledelse, digitalisering og organisationsudvikling i erhvervslivet, og det er en stor glæde for mig nu at kunne bringe disse kompetencer i spil i en kirkelig sammenhæng. MF’s mission står mit hjerte nær, og jeg ser frem til at bidrage til arbejdet med at styrke fakultetets rolle som et centralt center for kirkens liv og vækst, siger Jan Vogt Hansen.

Ved samme repræsentantskabsmøde blev frimenighedspræst Brian Christensen og selvstændig kommunikationsrådgiver Mi Storm Jensen genvalgt til bestyrelsen.

Den 2. september fylder Klaus Vibe, adjunkt i Det Nye Testamente ved Menighedsfakultetet i Aarhus, 50 år.

Klaus Vibe har gennem mange år været en betydningsfuld og vigtig underviser på Menighedsfakultetet og kendt for sin faglige tyngde i både teologisk undervisning og forskning.

Han blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2003 og har siden arbejdet både som præst og underviser. Fra 2004 til 2010 var han studentersekretær i Kristeligt Forbund for Studerende, og fra 2010 har han undervist i medicinsk filosofi og videnskabsteori på Health, Aarhus Universitet. I 2018 forsvarede han sin ph.d.-afhandling i Oslo med titlen The Spirit of Faith: A Comparative Study of Philo’s and Paul’s Reading of the Abraham Story, hvor han sammenlignede Paulus’ og Filons forståelse af tro og Helligåndens gave med udgangspunkt i Abrahams historie. I 2024 blev han akademisk leder og formand for lærerrådet på Menighedsfakultetet.

– Klaus Vibe har en central rolle på Menighedsfakultetet. Som leder og formand for lærerrådet minder han os om, at det teologiske studium ikke kun er en teoretisk disciplin og et spørgsmål om undervisning og vejledning. Der er behov for et miljø, hvor viden, tro og forståelse af kulturen kan brydes. På den måde kan teologien give mening for både kirken, samfundet og den enkelte, udtaler fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen.

Ud over at undervise på Menighedsfakultetet er han frivillig hjælpepræst i Fjellerup Valgmenighed. Her var han desuden fra 2012-2017 ansat som præst på deltid ved siden af sin ansættelse på Menighedsfakultetet.

Klaus Vibe har været en central underviser og forsker ved Menighedsfakultetet, hvor han underviser i nytestamentlige tekster og af forskellige omgange i græsk. Han er kendt for sin evne til at formidle komplekse teologiske emner med både akademisk dybde og kirkelig relevans. Sådan beskriver hans kollega adjunkt Peter Søes ham:

– Klaus Vibe er en gave til MF – som Paulusforsker, som underviser og som leder. Hos ham forenes faglig grundighed med varm omsorg for studerende og kollegaer. Han insisterer på akademisk redelighed og forsimpler aldrig tingene. Samtidig er han levende optaget af, at teologi dybest set sigter på tilliden til Gud, og hans kærlighed til kirkens trosbekendelse skinner igennem alt, hvad han siger og gør, understreger Peter Søes.

Klaus Vibe har med sin kombination af akademisk skarphed, kirkelig erfaring og undervisningsmæssig passion sat et tydeligt aftryk på Menighedsfakultetet og på mange studerendes teologiske dannelse.

Overvejer du at studere teologi? Og vil du gerne opleve den uddannelse, som Fjellhaug International University College (FIUC) tilbyder? Så kom til studiepraktik på Menighedsfakultetet i Aarhus, hvor FIUC-Aarhus holder til, og mærk studiemiljøet på tæt hold.

Det sker torsdag den 23. oktober 2025. Du finder program for dagen inklusiv link til tilmelding HER

Ovenpå en lidt for spændende slutspurt, hvor Menighedsfakultetet en overgang var langt fra målet, har MF’s bagland ikke blot hjulpet MF over stregen – men faktisk også overgået indsamlingsmålet.

For under én måned siden var Menighedsfakultetet langt fra indsamlingsmålet for maj og juni på knap 2 millioner kroner. Det var særlig udfordrende; for dels er maj og juni de to måneder, hvor MF’s bagland giver suverænt mest til Menighedsfakultetets teologiske uddannelse, og dels går MF’s regnskabsår fra juli til juni.

Men MF’s bagland trådte til og bakkede op. Faktisk var opbakningen så stor, at baglandet gav hele 200.000 kroner mere end forventet. Det bidrager til at styrke MFs likviditet, som fortsat er en udfordring i løbet af året. Det glæder Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder ved Menighedsfakultetet, sig meget over.

– Vi er både lettede og enormt taknemmelige over den fantastiske opbakning, som baglandet har vist. Det demonstrerer med meget stor tydelighed, at Menighedsfakultetets opgave med at uddanne præster og teologer, der brænder for evangeliet, har en meget nær forbindelse til mange kristnes håb og ønsker for Danmark og verden, fastslår Thomas Bjerg Mikkelsen.

Situationen har dog undervejs været ganske alvorlig.

– Det har været nogle lidt for spændende uger, og en overgang så det endog meget vanskeligt ud. Det var meget tæt på, at de røde advarselslamper begyndte at blinke. Det skete imidlertid ikke, takket være baglandets opbakning og Guds velsignelse over dette sted.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan årsresultatet for Menighedsfakultetet bliver, før regnskabet er gjort op. Men at baglandet giver cirka 200.000 kroner mere end forventet i regnskabsårets sidste to måneder, peger ind i fremtiden.

– Vi har fået det, vi har brug for – og lidt mere til. Det giver os luft og ro til at fokusere på det kommende studieår, men vi er stadig afhængige af en stabil og trofast opbakning fremover. Gaveindtægterne falder ujævnt i løbet af året, og vi har i perioder haft behov for at låne penge af private långivere og samarbejdsorganisationer for at kunne udbetale løn, bemærker Thomas Bjerg Mikkelsen og fortsætter:

– Udfordringerne med MF’s økonomi har vi forsøgt at tale åbent om – uden at ængste baglandet for meget. Derfor er vi enormt taknemmelige for, at vi dels har oplevet en så stor opbakning her til sidst, og at vi samtidig tidligere på året modtog en stor, enkeltstående gave på et tidspunkt, hvor det så meget sort ud. Vi har fortsat behov for mere likviditet, men den stærke slutspurt betyder, at vi står et lidt mere robust sted end sidste år, slutter Thomas Bjerg Mikkelsen.

Som medlem af Bibelselskabets chefredaktion frem mod den nye oversættelse af Bibelen kommer Menighedsfakultetets NT-professor Morten Hørning Jensen til at indgå i en central rolle – ikke mindst i forhold til oversættelsen af NT, som han er faglig leder for. Det er en opgave, der bringer pinsedagsmissionen videre til en ny generation, siger han.

Tekst og foto: Stefan Vase

Når Morten Hørning Jensen ikke sidder på sit kontor på Menighedsfakultetet omringet af alskens bøger om Ny Testamente, ja så er han også en ganske almindelig parcelhusejer med de dertilhørende opgaver i haven. Og det er her ved villaen i det nordlige Århus, travlt optaget af hækklipning, han bliver afbrudt af en telefonopringning. Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet, ringer:

”Vil du træde ind i chefredaktionen for oversættelsen af Bibelen 2036 og være faglig leder af NT-oversættelsen?”

Morten er noget paf. Han ved godt, at der er en ny oversættelse på vej, og han har i det stille håbet på at kunne bidrage til oversættelsen af Markusevangeliet, som han har beskæftiget sig indgående med som forsker. Men det er noget andet, Johannes Baun ser for sig: Morten Hørning Jensen havde forinden opnået sin kvalificering som professor og havde afleveret sin doktorafhandling om evangeliet til bedømmelse – og er sammen med sit formidlingsarbejde i bredere forstand i Kristeligt Dagblad og TEL en meget relevant kompetence at få med.

Som faglig leder af oversættelsen af NT og medlem af chefredaktionen sidder Morten Hørning Jensen i en meget central rolle i oversættelsesarbejdet. Han kommer til at læse med og give feedback på nogle indledende oversættelser af NT-skrifter, indstille oversættelser til en følgegruppe nedsat af Bibelselskabets bestyrelse, indstille prøveoversættelser til løbende udgivelse frem mod 2036, tage stilling til den respons, der kommer på prøveoversættelserne, og endelig indstille oversættelser til endelig udgivelse og kongelig autorisation.

Ikke en kæpheste-Bibel

Når Morten Hørning Jensen tænker tilbage på opringningen for to år siden, husker han det meget tydeligt – og ikke mindst hans umiddelbare respons:

– Jeg vidste med det samme, at det på en måde er lidt som et borgerligt ombud. Når man er teolog, ekseget og forsker, så bliver vi nødt til at bidrage alle sammen, når der en ny bibeloversættelse undervejs, fastslår Morten Hørning.

Men det er også en opgave, der ligger meget fint i tråd med Menighedsfakultetets sag og formål, mener Morten Hørning Jensen:

– Hvis vi tænker på hele visionen på Menighedsfakultetet, som jo er bygget af private midler, givet af folk, som ønsker at se den sag, som vi har som særligt kendetegn; nemlig at vi driver teologi, fordi der skal prædikes på søndag. Altså hvis man ønsker at se den vision virkeliggjort, jamen så er det at være med til at præge den næste bibel – det ligger meget tæt på hjertet af det.

Han bemærker dog, at det ikke betyder, at Bibelen bliver en MF-bibel:

– Jeg går ind i arbejdet og siger uden at blinke, at jeg er professor på Menighedsfakultetet. Men jeg er der ikke for at varetage mine egne kartofler. Vi er dem, vi er, men vi har et ansvar for helheden. Der er en hel mark, der skal høstes. Vi kan ikke have en kæpheste-Bibel. Men vi skal, som Johannes Baun formulerede det, have den bedste bibel, hvor de fleste er glade for det meste.

 

Fra Babel til Bibel

Hvorfor er der overhovedet brug for en ny oversættelse?

– Jamen, det er den helt grundlæggende opgave, for ellers vil vi være den generation, som lægger pinsedagens projekt i graven. Vi ville være en kirke, der ikke kan tale til tiden og dermed stopper den bevægelse, som begynder pinsedag. Der er en lige linje fra Babel til Bibel. Forstået på den måde, at Babel udtrykker jo forvirring og et menneskeligt hovmod, som markerer slutpunktet for syndefaldet, og derefter begynder frelseshistorien med et omdrejningspunkt i Jesus. Pinsedagen står så som det særlige sted, hvor man hverken behøver at være jøde eller kunne forstå hebraisk for at blive en del af fællesskabet. Man skal kunne modtage evangeliet på sit eget modersmål.

Og det er et modersmål, der hele tiden ændrer sig, bemærker Morten Hørning Jensen og gengiver en pointe fra seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen, en sprogkyndig, der er med i chefredaktionen:

– Vi skal oversætte Bibelen til et sprog, som vi end ikke har endnu. Og derefter skal sproget være så godt, at det føles friskt, forhåbentlig i 40 år – eller hvor længe denne oversættelse får lov at leve. Så det er virkelig en monumental opgave, men vi må heller ikke ryste på hånden. I det her arbejde skal vi turde at være dristige og evangelisk ambitiøse, så evangeliet kan forstås i øjenhøjde med de læsere, der fødes nu.

En kompromisbibel?

Men i det ligger der også en spænding mellem det, der er godt dansk, og det, der er kirkens tradition.

– Hvad med fader? Når mine børn kalder mig ’fader’, så ved jeg godt, at det er, fordi de vil låne bilen. Men ingen ved deres fulde fem vil kalde deres far for ’fader’ – medmindre de skal låne bilen. Alligevel så står der ’fader’ alle vegne i Ny Testamente. Jeg ved ikke, om vi vil skrive ’far’ eller ’fader’. Men hvis vi bruger ’fader’, så følger vi traditionen med fare for, at vi bruger ordet på en måde, som kun gør det meningsfuldt i et lukket sprogfællesskab i kirken. Men det er mere fladt at sige far end fader. Så skal vi sige ’farvor’ i stedet for ’fadervor’?

Men hvordan finder I så frem til det rigtige? Skal I forhandle og så finde et kompromis, som det sker på Christiansborg?

– Jeg har et lille håb om, at vi kan undgå håndsoprækning, men kan tale os frem til det bedste mulige, og som på én og samme gang tager hensyn til både bibelteksten selv, traditionen, sproget og læserne.

Hvad har du gjort dig af tanker om den tid, der vil gå med det?

– Jeg har da tænkt, at det er lang tid, og dette ja er et nej til meget andet. Det skal koste mindst muligt på min undervisning. Det vil koste noget forskning og nogle skriverier, som jeg ikke får gjort – eller må vente med. Jeg ville frygtelig gerne skrive noget mere om romersk korsfæstelse. Men det, at jeg bliver så involveret i arbejdet, kommer til at overtage min kalender. Det er en del af prisen.