Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.
Så udbrød Peter og sagde til Jesus:
»Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«
Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen:
»Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«
Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde:
»Rejs jer, og frygt ikke!«
Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem:
»Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«
Matthæusevangeliet 17,1-9
Den åbenbare og den åbenbarede
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Disciplene får nu den endelige åbenbaring af den Jesus, der lå i krybben. Han bliver forvandlet for deres øjne, og hans ansigt lyser for dem, som om det var Guds eget ansigt, de ser ind i, og hans tøj blev skinnende hvidt som sne. Og Guds røst lød fra himlen med den endelige åbenbaring:
‘Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!’
Vi har nu nogle søndage fået løftet sløret mere og mere for, hvem mennesket Jesus er og har fået vist, at han også er Guds søn. Det begynder oppe i templet, hvor Jesus som tolvårig giver udtryk for, at han ikke kun er Marias og Josefs barn, men også er Guds søn. Det samme gentager sig ved brylluppet i Kana. Og de følgende søndage, hvor Jesus viser, at han har magt over sygdom og over naturen.
Troen
I år er det 10 år siden, at journalist Charlotte Rørth udgav sin bog ‘Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende’. Ifølge hende har ca. hver anden oplevet ting, som er uforklarlige. Selv har hun rejst Danmark tyndt med sit foredrag om sit møde med Jesus. Alle steder for fulde huse. Jeg husker selv, hvor gribende det var at høre hende fortælle om sin oplevelse.
Vi hører her om, hvordan de tre disciple oplever noget forunderligt oppe på bjerget, formodentlig på Hermons bjerg oppe i det nordlige Israel. Lige som for Rørth fik dette møde med den herliggjorte store konsekvenser for de tre disciples videre liv.
Peter fortæller i sit 2. brev:
‘For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: ‘Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.’ Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.’ (2. Pet. 1,16-18)
Det har helt sikkert gjorte et kæmpe indryk på Peter at se Jesus blive forvandlet oppe på bjerget. Dette møde blev livsforvandlende for Peter og de to andre disciple.
Jeg tror, det er vigtigt for os at holde fast i de gange i vores liv, hvor Gud har løftet en flig af sløret for, hvem har er. Vi kan også ligesom Peter opleve at være med Jesus oppe på bjerget. Vi kommer muligvis ikke til at se Moses og Elias eller høre Guds stemme fra en lysende sky. Men mindre kan også gøre det.
Det kan være en situation, hvor du lytter til en prædiken og på en særlig måde mærker, at denne prædiken taler ind i dit liv lige nu. Måske er det et afgørende øjeblik i din efterfølgelse af Jesus, hvor du besluttede at tage et vigtigt skridt. Eller det kan være en bestemt lejr, du var på, som fik afgørende betydning for dig.
Sådanne stjernestunder skal vi huske på. Mind dig selv om sådanne øjeblikke og deres afgørende betydning en gang imellem. Og del gerne oplevelsen med andre. Det kan nemlig blive til stor hjælp for dine medkristne. Sådanne øjeblikke kan og skal vi ikke forsøge at dyrke eller frembringe. Det skaber nemt et præstationssyndrom i en menighed. Men vi må gerne have nogle hellige bjerge. Lad sådanne bjerge være hellige for dig og bestig dem fra tid til anden.
Det er åbenbart for alle, at Jesus var et menneske som os. Han levede under vore forhold, vore fristelser og med vore kampe. Som menneske var han solidarisk med os i alt og kunne derfor træde i vores sted over for Gud. Men her går mange galt af Jesus. De ser ham kun som det, han åbenbart er: et menneske. De hylder ham som en stor religionsstifter, en idealist, en kærlighedens mester.
Men er dette alt, vi har at sige om Jesus, er vi virkelig dårligt stillede. Jesus må også blive den åbenbarede for os. Det er ikke nok, at vi ser ham som det, han åbenbart er, nemlig et menneske. Gud må også åbenbare for os, at han er Guds elskede søn. Derfor skal vi ikke nøjes med at se ham som det åbenbare, men som den åbenbarede, som vi skylder at lytte til.
Og når Gud engang rejser os op og rører ved os og siger: ‘Rejs jer, og frygt ikke!’, skal vi kun se Jesus. Og den dag skal også vores forgængelige legemer forvandles, og vi skal få samme herliggjorte legeme som ham.
Udfordringen
Hvilke bjergtoppeoplevelser har du haft, og har du delt dem med nogle, du kender?
