na@teologi.dk

Kan man skrive 500 sider om evangeliet og få 12 podcastafsnit til at gå med samme emne?

Hvad er ’evangeliet’? Det spørgsmål har forfulgt mig så længe, jeg har teologisk hukommelse, så jeg til sidst vendte mig om og gav mig til at forfølge det. Jeg indrømmer, at det lyder som et spørgsmål, vi burde have svar på som teologer. Det er på en måde det enkleste spørgsmål af alle. Tæt på kirkens første spørgsmål endda. Er der noget at diskutere og få tiden til at gå med?

Ja, bliver jeg nødt til at sige. I virkeligheden er det jo et spørgsmål, der går tilbage til et af de ældste skrifter i Ny Testamente, Galaterbrevet. Her skriver Paulus jo med store bogstaver og ildrøde kinder om et ’andet evangelium’, end det han forkynder. De var i den første kirke ikke enige om, hvad evangeliet er.

Det har nutidige teologer også haft mere end svært ved at blive. Og et af de helt centrale kratere i den debat finder vi i Markusevangeliets første linje: ’Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn’.

Så Markus er ikke i tvivl: Han skriver et evangelisk budskab om Jesus. Men hvad mener han med ’evangeliet’? Det var pga. dette vers, vi senere i kirkens historie begyndte at kalde de første fire bøger i Ny Testamente for ’evangelier’. Men da Markus skrev denne linje, tænkte han ikke på en ny type af skrifter. Det var et budskab, han sigtede til.

Men hvilket budskab?

Det er præcis spørgsmålet! Hvad er ’evangeliet’?

Det spørgsmål har jeg altså så forsøgt at forfølge, når det nu har forfulgt mig forstået på den måde, at jeg lige siden mine første dage som teologistuderende gerne har villet kunne svare enkelt på det.

Jeg må så straks erkende, at en bog på over 500 sider om dette spørgsmål på ingen måde kan siges at være et ’enkelt svar’. Det er vist snarere det modsatte. Der er dog en lille trøst på bogen sidste side, hvor jeg slutter med at give mit bud på en definition på blot fire linjer.

Og så én trøst mere, hvis man må sige det sådan: Sammen med teologistuderende Kasper Bergholt er jeg gået i gang med at ‘pod’e’ mig igennem bogens hovedpointer i en podcastserie under overskriften: ’Evangeliet er’. Der vil vi i ca. 12 afsnit forsøge at dykke ned i den fantastiske beskrivelse, Markus giver os af Jesus under overskriften: ’evangeliet er’.

De første to afsnit går i luften fredag d. 13. oktober. Du kan finde dem her:

https://podcasters.spotify.com/pod/show/evangeliet-er

… eller hvor du ellers lytter til podcasts.

 

Professor

Morten Hørning Jensen

Mandag den 11. september afholdt MF det årlige sponsorløb til fordel for stipendier til studerende på MF uden SU. Med 57 navne på deltagerlisten var der lagt op til et godt resultat, og vi er dybt taknemmelige for, at de foreløbige optællinger tyder på et resultat på o. 450.000 kr.

Sponsorløbet blev for de flestes vedkommende afviklet på Aarhus Cyklebane, hvor 28 løb, 15 cyklede og 4 gik. Her blev de timelange anstrengelser belønnet med de obligatoriske grillpøler og sodavand. Derudover var der 10 personer, som gennemførte individuelle løb på selvvalgte tidspunkter og selvvalgte ruter på enten cykel, inlinere eller løbeben,

Sponsorløb 2023 var det 14. i rækken, og du kan se meget mere om sponsorløbene HER

Center for Kristen Apologetik inviterer til fire foredrag i oktober og november under overskriften ‘Den sikre usikre tro – nye perspektiver på tro i en postmoderne tid’. Vores tid byder på nye spørgsmål og udfordringer til den kristne tro, såsom:

Hvad hvis min tro bare er et produkt af, hvor jeg er opvokset?

Kan jeg tro rigtigt, når jeg er i tvivl – altså, meget i tvivl?

Hvordan ser tro i det hele taget ud i en postmoderne verden, der ikke tager det for givet, at vi kan nå frem til nogen dybere sandhed om livet?

Lektor emeritus Leif Andersen, der er aktuel med bogen: ‘Den tredje tvivl’, lægger for den 25. oktober med et foredrag over emnet: ‘Den tredje tvivl – giver det stadig mening at tro?’.

Se program og omtale af hele foredragsrækken på Center for Kristen Apologetiks hjemmeside

Det foregår på MF kl.19.30, og alle interesserede er velkomne. Entre på 50 kr. betales ved indgangen.

Morten Hørning Jensen afslører i sin nye videnskabelige afhandling The ‘Gospel’ between Emperor and Temple in the Gospel of Mark betydningen af begrebet ’evangeliet’. De fleste ved sikkert godt, at ordet evangelium betyder ’godt budskab’. Men i hvilken forstand er evangeliet et godt budskab? Det har Morten Hørning Jensen sat sig for at undersøge til bunds. Ikke blot i Ny Testamente, men i samtlige kendte græske, romerske og hebraiske tekster forud for Det Nye Testamente. Det giver Morten et godt udgangspunkt for at forstå, hvad evangelisten Markus lægger i ordet, når han i første linje skriver: ’Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus’. Kogt ned til en sætning betyder ordet evangelium et ’epokegørende sejrsbudskab’. En fjende er blevet besejret, og et folk er blevet befriet. Dermed er en ny epoke begyndt.

Mortens afhandling er udgivet på det anerkendte tyske forlag Mohr Siebeck i serien: ’Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament’. Bøger i denne serie indkøbes af biblioteker i hele verden og får dermed en bred international udbredelse.

Se mere om udgivelsen i pressemeddelelsen HER

 

Et jubilæum

Menighedsfakultetet kan fejre et vigtigt 50 års jubilæum i 2023. Ganske vist var ideen ældre og allerede i 1967 var ‘Sammenslutningen til oprettelse og drift af et Menighedsfakultet i Danmark’ stiftet. Men det tog nogle år, før end ideen blev til virkelighed. Året 1973 markerede to vigtige milepæle på vejen: Man fik egen bygning og den første teolog blev ansat til undervisning og forskning.

 

Huset

I 1973 vovede Sammenslutningen at købe et hus som ramme for arbejdet. En ældre villa på Trøjborg i Aarhus – tæt ved universitetet – blev købt og indrettet med læsesale, undervisningslokaler, kontor og kaffestue. Det hus blev de næste ni år en vigtig daglig base for mange studerende. Et hjemsted for både gode og vilde ideer. Og så lå det af alle steder i Barthsgade – dog var gaden ikke opkaldt efter 1900-tallets største teolog, Karl Barth, selvom nogle troede det og studsede sig over det.

Det lå i Sammenslutningens formål, at man ville fremme sandt kristeligt liv hos de studerende. Det søgte man at virkeliggøre gennem daglige andagter og bøn i huset. Til det formål indrettedes et særligt rum i kælderen. Om det fremmede ydmygheden, skal ikke kunne siges, men man lærte i hvert fald at bøje hovedet, for kælderrummet var meget lavloftet.

Kaffestuen var husets hjerte. Her samledes man til pauser fra læsning og undervisning, og her blev store sager diskuteret over megen kaffe. Ideer kunne prøves af, og frustrationer kunne luftes. På en tid, hvor der næsten ikke var undervisning, bestod ’læringen’ på MF ikke mindst af drøftelserne i kaffestuen. Her lærte nye studerende af de ældre studerende, at der var noget, der hed Den Augsburgske Bekendelse, og hvad Rosenius stod for.

 

Læreren

1973 var også året, hvor MF fik sin første fuldtidsansatte lærer ansat. Fra København headhuntedes den nyuddannede, dygtige unge bornholmer Kai Kjær-Hansen. Ham kendte man i forvejen fra KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) og han blev hentet til det jyske for at forske og undervise i Ny Testamente. Han kom til at betyde meget, med sin faglighed og gode pædagogiske evner – samt en sjælden evne til at få andre engagerede i de teologiske projekter. Indtil da havde MF tilbudt enkelte kurser ved timelærere, hvad der også var værdifuldt, men det var alligevel en milepæl, at der i huset til daglig var ansat en lærer på fuld tid.

 

Som ny teologistuderende i 1974

Undertegnede kom først til MF i 1974, som ny studerende. Jeg var født et heldigt år, for det var et spændende miljø og fællesskab, jeg kunne slutte mig til. Meget – ja næsten alt – var endnu under opbygning. Pionerånden prægede alt, og alle i huset var unge.

Ved et informationsmøde i et missionshus bemærkede mødelederen efterfølgende, at det sådan set var fint nok, alt det vi havde fortalt om. Han syntes dog, vi var noget unge. Det kunne have han helt ret i, og vi kunne kun svare, at det med ungdommeligheden nok ville gå over med tiden. Det fik vi ret i, for nu er MFs første pionergeneration ved at være gået på pension. Huset i Barthsgade i Aarhus blev solgt erstattet af et større og bedre i 1982. Kai Kjær-Hansen sagde op i 1986, og har siden brugt sine rige evner inden for Israelsmissionen og andre kirkelige sammenhænge.

Hvad der var en ide og en lille begyndelse i 1973, har på 50 år vokset sig noget større. I år er 28 studerende begyndt på studiet, og vil kunne tage eksamen i de vigtigste teologiske fag via Fjellhaug University College, på basis af undervisningen på Katrinebjergvej. Et lærerkollegium og en velfungerende administration står klar til at undervise og hjælpe dem, sådan at studietiden for dem kan blive den bedst mulige forberedelse til en præstegerning eller en anden tjeneste i Guds kirke.

 

Kurt E Larsen

MF har den 15. august modtaget 28 nye bachelorstuderende. Det er blandt de tre højeste antal bachelorstuderende, der er begyndt siden vi i 2005 startede en selvstændig uddannelse ved MF. Sidste optag i 2021 var også stort, nemlig 25 studerende, så vi nu har over 50 bachelorstuderende i gang med at tage en teologisk uddannelse med henblik på at tjene kirken. Det er glædeligt, ikke mindst i en tid med præstemangel og derfor stort behov for nye teologer.

Det nye studerende bliver også indskrevet på Aarhus Universitet, hvor de vil modtage undervisning ca. halvdelen af tiden, primært sprogfag. Efter fire år har de studerende, hvis de gennemfører og består alle eksamener, erhvervet sig både en norsk bacheloruddannelse under FIUC-Aarhus og en dansk bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet.

2023-årgangen har introuge den første uge afsluttende med en ekskursion til København. 2021-holdet begynder den 21. august, hvor der er semesterstart for alle, og hvor Morten Hørning Jensen kl.13.30 holder en offentlig professortiltrædelsesforelæsning over emnet: Hvad skal vi søge og finde i evangeliet? 

 

Morten Hørning Jensen holdt professortiltrædelsesforelæsning mandag den 21. august over emnet: ‘Hvad skal vi søge og finde i evangeliet?’ Den medrivende forelæsning gav et spændende indblik i den årelange intense forskning, der lå bag Mortens nye forskningsmonografi om ‘evangeliet’ i Markusevangeliet. Og emnet og personen fængede,  idet både auditorium 1 og 2 var fyldt op med anslået 150 tilhørere, der alle lærte, at grundbetydningen af evangeliet er ‘epokegørende nyheder’ – typisk budskabet om sejr over fjenden.

Se evt. uddybende pressemeddelelse om Mortens forskningsmonografi HER

Lektor Carsten Vang har ud over at have undervist i Gamle Testamente på Menighedsfakultetet i årtier arbejdet intenst med arkæologien og Gamle Testamentes historiske troværdighed. En stor del af hans viden er nu blevet tilgængelig i form af hans nye bog: Når sten og potteskår fortæller. Bogen rummer de vigtigste af Carsten Vangs artikler fra hans næsten 40-årige karriere. Bogen er udkommet på Kolon, er på 456 sider og koster 300 kr. Læs mere om bogen HER

Lektor emeritus i Praktisk Teologi, Leif Andersen, der den 1. juni gik på pension, har med sine skarpe tanker, ærlige tvivl og dybe indsigt i både troens univers og menneskets sind skrevet en vedkommende bog om tvivl: Den tredje tvivl – hvordan troen bliver til, og hvorfor det giver mening at holde fast i den. Bogen udkom den 1. juni på Bibelselskabets Forlag, er på 280 sider og koster 250 kr. Læs mere om bogen HER

For at styrke arbejdet på Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik ansætter Menighedsfakultetet Oline Bøndergaard Kobbersmed i en 20 % stilling fra den 1. juni. Oline skal primært arbejde med følgende opgaver:

  • Udvikle og udbyde religionspædagogiske kurser for præster, kirke- og kulturmedarbejdere samt ansatte i kirkelige organisationer, skoler og efterskoler
  • Projektkoordinering for konsortiet under Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik
  • Forestå undervisning i kateketik

Oline B. Kobbersmed er allerede godt kendt med Menighedsfakultetet fra sin studietid og de sidste ti år som gæstelærer i kateketik.

Se pressemeddelelse HER