For nyligt læste jeg en interessant artikel af Svend Brinkmann med titlen Selv i krisetider lever vi videre – også når Fanden kravler på væggen.

Brinkmann fortæller, at han havde haft fornøjelsen af at medvirke i ”Året der gik”, som er DR’s traditionsrige nytårsprogram. Under interviewet havde han nævnt, at ”alt i alt er der ikke noget, der tyder på, at de kommende år bliver lette og konfliktfri. Det har altid været svært at være menneske og lave samfund.”

Det budskab var for dystert for DR, som efterfølgende valgte at klippe det ud af udsendelsen. Ifølge Brinkmann var udsagnet ellers ”tænkt som opbyggeligt og håbgivende […] Vi har nemlig klaret alt muligt, så vi klarer nok også de nuværende kriser”.

Jeg har let ved at følge Brinkmann i det stykke. De senere år har på mange måder været vanskelige. Og vi står som samfund over for alvorlige kriser med fortsat krig i Europa, klimaudfordringer, mangel på energi og inflation.

På MF har vi tilmed et meget synligt symbol på den eksisterende krise i form af det byggeri i haven, som er gået helt i stå, fordi entreprenøren er gået konkurs. Byggeriet blev blandt andet til på mit initiativ, og der går ikke mange dage, hvor det ikke fylder i mine tanker:

”Hvor længe vil entreprenørvirksomhederne fortsat skulle presses af en historisk høj inflation, stigende renter og stigende priser på byggematerialer, råvarer og brændstof?”

”Hvor sandsynligt er det, at priserne falder til et mere realistisk niveau i år?”

”Kunne jeg havde gjort mere for at gardere os mod denne situation?”

Her må jeg så skynde mig at indføje, at jeg faktisk fortsat er optimistisk i forhold til, at vi nok skal finde en god vej for byggeriet. De dygtigste folk arbejder med opgaven, og min erfaring er faktisk, at Brinkmann har ret: Vi har klaret alt muligt andet, så vi klarer nok også denne situation!

2022 har været et lærerigt år i den forbindelse. For bare et halvt år siden så vi ind i tre kæmpe udfordringer.

1. Dimensioneringspolitikken forhindrede en stor del af vores studerende i at blive optaget direkte på kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet
2. Beregninger viste, at vi i løbet af få år ville få et stort økonomisk underskud, som vi næppe ville kunne dække gennem øget indsamling
3. Vores store byggeri gik i stå, fordi entreprenøren gik konkurs

Det så umuligt ud, men i løbet af det seneste halve år har vi fundet en løsning, som både sikrer de studerende en mere sikker uddannelsesvej frem mod pastoralseminariet og reducerer udgifterne til et mere realistisk niveau.

Der er ingen garanti for, at der ikke vil opstå nye kriser i 2023. Vi lever i en meget urolig verden, og historisk set har MF altid måttet leve med en vis usikkerhed. Det har været normaltilstanden og vil også være det fremover.

Alligevel er det med ro i sindet og god portion optimisme, at vi nu tager hul på et nyt semester. Vi har klaret alt muligt andet – og med Guds hjælp og vejledning klarer vi nok også alt det, som ligger foran os i 2023.

Med ønsket om et velsignet nytår!

Indtryk fra en nytårskonference i Helsinki

Jeg er lige kommet hjem fra en nytårskonference på Finnish Bible Institute i Helsinki, hvor jeg var blevet inviteret som hovedtaler. De havde givet mig emner til to dobbeltforedrag: Hvorfor lader Gud dette ske – igen? og Hvordan finder man håb midt i det onde?

Krigen i Ukraine har nemlig, sådan som vi vel også havde tænkt os det, trykket på smertelige erindringer i Finland – om Vinterkrigen mod Rusland. Den røde hær angreb i nov. 1939 det talmæssigt langt svagere Finland: 4 mod 1 i mænd, 200 mod 1 i kampvogne og 30 mod 1 i fly – et brutalt overgreb, som medførte Sovjetunionens udelukkelse fra Folkeforbundet.

Imidlertid holdt den finske hær ud helt til marts 1940, ikke mindst fordi den røde hær havde været splittet ad gennem Stalins udrensninger. Så nu spørger finnerne på en måde, som danskere ikke kan gøre på helt samme baggrund: Hvorfor lader Gud dette ske – igen?

Man må stille op til sådan en taleropgave med stor ydmyghed. Vi ved ikke, hvad det vil sige at skulle leve med Sovjetunionen / Rusland som nabo. Ødelagte gasledninger ud for Bornholm ligger trods alt i en anden kategori.

Det gjorde også et stærkt indtryk, hvordan en biskop emeritus fra en luthersk kirke i Rusland (Aarre Kuukauppi fra Kirken i Ingria) bragte konferencens 200 deltagere en bevæget hilsen, hvor han bl.a. kort fortalte, hvilket pres kirken var under, fordi den ikke vil støtte krigen i Ukraine – i skarp modsætning til den russisk-ortodokse kirke, som ikke bare støtter, men velsigner angrebet på Ukraine.

Til foredragene viste jeg bl.a. Otto Dix’ Dresden War Triptych fra 1929-32, som kan ses her (Staatliche Kunstsammlungen Dresden har copyright på det, så jeg kan kun linke til det). Man skal lige lidt ned på siden for at kunne se hele værket:

https://albertinum.skd.museum/en/exhibitions/der-krieg/

Det har aldrig været anvendt som altertavle i nogen kirke, men refererer i hele sin struktur og sit indhold til den kristne kunsttradition. I det midterste felt et kaos af rædsel og død. Ligesom Johannes Døber på kristne altertavler peger hen til Jesus på korset – “Se Guds lam” – peger et lig her hen på en anden krop, gennemhullet af kugler: Dette er vort Golgata! Og ligesom den romerske soldat ofte kan ses ved korset, finder vi her en død soldat med gasmaske. Under ham en cirkel af pigtråd: en reference til Jesu tornekrone.

Dix’ værk er uden håb. For i feltet til venstre dominerer et stort vognhjul – sandsynligvis en reference til Nietzsche (Dix havde en bog af Nietzsche med sig i felten under første verdenskrig): Mennesket kommer aldrig til at bryde ud af sin egen onde cirkel af dumhed og ondskab.

Vi ved ikke, hvor meget håb der er for denne verden. Men vi kender ham, som er verdenshistoriens endemål: Guds lam, Kristus selv. Jeg har i en tidligere blogpost vist dette værk af Viktor Vasnetsov: de fire ryttere fra Åbenbaringen kap. 6 – dette værk valgte jeg blandt mange andre mulige, fordi det befinder sig i Kyiv, og fordi Vasnetsov var russer! Men først, da jeg arbejdede videre med det, gik det op for mig, at det også er et håbsbillede: Øverst skimter man Guds Lam i Himmelen! Han er vores håb.