Ovenpå en lidt for spændende slutspurt, hvor Menighedsfakultetet en overgang var langt fra målet, har MF’s bagland ikke blot hjulpet MF over stregen – men faktisk også overgået indsamlingsmålet.
For under én måned siden var Menighedsfakultetet langt fra indsamlingsmålet for maj og juni på knap 2 millioner kroner. Det var særlig udfordrende; for dels er maj og juni de to måneder, hvor MF’s bagland giver suverænt mest til Menighedsfakultetets teologiske uddannelse, og dels går MF’s regnskabsår fra juli til juni.
Men MF’s bagland trådte til og bakkede op. Faktisk var opbakningen så stor, at baglandet gav hele 200.000 kroner mere end forventet. Det bidrager til at styrke MFs likviditet, som fortsat er en udfordring i løbet af året. Det glæder Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder ved Menighedsfakultetet, sig meget over.
– Vi er både lettede og enormt taknemmelige over den fantastiske opbakning, som baglandet har vist. Det demonstrerer med meget stor tydelighed, at Menighedsfakultetets opgave med at uddanne præster og teologer, der brænder for evangeliet, har en meget nær forbindelse til mange kristnes håb og ønsker for Danmark og verden, fastslår Thomas Bjerg Mikkelsen.
Situationen har dog undervejs været ganske alvorlig.
– Det har været nogle lidt for spændende uger, og en overgang så det endog meget vanskeligt ud. Det var meget tæt på, at de røde advarselslamper begyndte at blinke. Det skete imidlertid ikke, takket være baglandets opbakning og Guds velsignelse over dette sted.
Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan årsresultatet for Menighedsfakultetet bliver, før regnskabet er gjort op. Men at baglandet giver cirka 200.000 kroner mere end forventet i regnskabsårets sidste to måneder, peger ind i fremtiden.
– Vi har fået det, vi har brug for – og lidt mere til. Det giver os luft og ro til at fokusere på det kommende studieår, men vi er stadig afhængige af en stabil og trofast opbakning fremover. Gaveindtægterne falder ujævnt i løbet af året, og vi har i perioder haft behov for at låne penge af private långivere og samarbejdsorganisationer for at kunne udbetale løn, bemærker Thomas Bjerg Mikkelsen og fortsætter:
– Udfordringerne med MF’s økonomi har vi forsøgt at tale åbent om – uden at ængste baglandet for meget. Derfor er vi enormt taknemmelige for, at vi dels har oplevet en så stor opbakning her til sidst, og at vi samtidig tidligere på året modtog en stor, enkeltstående gave på et tidspunkt, hvor det så meget sort ud. Vi har fortsat behov for mere likviditet, men den stærke slutspurt betyder, at vi står et lidt mere robust sted end sidste år, slutter Thomas Bjerg Mikkelsen.
Som medlem af Bibelselskabets chefredaktion frem mod den nye oversættelse af Bibelen kommer Menighedsfakultetets NT-professor Morten Hørning Jensen til at indgå i en central rolle – ikke mindst i forhold til oversættelsen af NT, som han er faglig leder for. Det er en opgave, der bringer pinsedagsmissionen videre til en ny generation, siger han.
Tekst og foto: Stefan Vase
Når Morten Hørning Jensen ikke sidder på sit kontor på Menighedsfakultetet omringet af alskens bøger om Ny Testamente, ja så er han også en ganske almindelig parcelhusejer med de dertilhørende opgaver i haven. Og det er her ved villaen i det nordlige Århus, travlt optaget af hækklipning, han bliver afbrudt af en telefonopringning. Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet, ringer:
”Vil du træde ind i chefredaktionen for oversættelsen af Bibelen 2036 og være faglig leder af NT-oversættelsen?”
Morten er noget paf. Han ved godt, at der er en ny oversættelse på vej, og han har i det stille håbet på at kunne bidrage til oversættelsen af Markusevangeliet, som han har beskæftiget sig indgående med som forsker. Men det er noget andet, Johannes Baun ser for sig: Morten Hørning Jensen havde forinden opnået sin kvalificering som professor og havde afleveret sin doktorafhandling om evangeliet til bedømmelse – og er sammen med sit formidlingsarbejde i bredere forstand i Kristeligt Dagblad og TEL en meget relevant kompetence at få med.
Som faglig leder af oversættelsen af NT og medlem af chefredaktionen sidder Morten Hørning Jensen i en meget central rolle i oversættelsesarbejdet. Han kommer til at læse med og give feedback på nogle indledende oversættelser af NT-skrifter, indstille oversættelser til en følgegruppe nedsat af Bibelselskabets bestyrelse, indstille prøveoversættelser til løbende udgivelse frem mod 2036, tage stilling til den respons, der kommer på prøveoversættelserne, og endelig indstille oversættelser til endelig udgivelse og kongelig autorisation.
Det er en monumental opgave, men vi må heller ikke ryste på hånden. I det her arbejde skal vi turde at være dristige og evangelisk ambitiøse, så evangeliet kan forstås i øjenhøjde af de læsere, der fødes nu.
– Morten Hørning Jensen
Ikke en kæpheste-Bibel
Når Morten Hørning Jensen tænker tilbage på opringningen for to år siden, husker han det meget tydeligt – og ikke mindst hans umiddelbare respons:
– Jeg vidste med det samme, at det på en måde er lidt som et borgerligt ombud. Når man er teolog, ekseget og forsker, så bliver vi nødt til at bidrage alle sammen, når der en ny bibeloversættelse undervejs, fastslår Morten Hørning.
På vej mod en ny bibel
Oversættelsesarbejdet er grebet således an, at der løbende vil udkomme prøveoversættelser, så alle kan få et indtryk af, hvordan oversættelsen gribes an. Til maj udkom de første. Det drejer sig om følgende skrifter: 1. Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Paulus’ brev til filipperne. De næste skrifter, der er på vej som prøveoversættelser er: 2. Mosebog, Jobs bog og Matthæusevangeliet. Hele Bibelen vil ligge færdig som autoriseret oversættelse i 2036, 500 året for reformationen.
Men det er også en opgave, der ligger meget fint i tråd med Menighedsfakultetets sag og formål, mener Morten Hørning Jensen:
– Hvis vi tænker på hele visionen på Menighedsfakultetet, som jo er bygget af private midler, givet af folk, som ønsker at se den sag, som vi har som særligt kendetegn; nemlig at vi driver teologi, fordi der skal prædikes på søndag. Altså hvis man ønsker at se den vision virkeliggjort, jamen så er det at være med til at præge den næste bibel – det ligger meget tæt på hjertet af det.
Han bemærker dog, at det ikke betyder, at Bibelen bliver en MF-bibel:
– Jeg går ind i arbejdet og siger uden at blinke, at jeg er professor på Menighedsfakultetet. Men jeg er der ikke for at varetage mine egne kartofler. Vi er dem, vi er, men vi har et ansvar for helheden. Der er en hel mark, der skal høstes. Vi kan ikke have en kæpheste-Bibel. Men vi skal, som Johannes Baun formulerede det, have den bedste bibel, hvor de fleste er glade for det meste.
Fra Babel til Bibel
Hvorfor er der overhovedet brug for en ny oversættelse?
– Jamen, det er den helt grundlæggende opgave, for ellers vil vi være den generation, som lægger pinsedagens projekt i graven. Vi ville være en kirke, der ikke kan tale til tiden og dermed stopper den bevægelse, som begynder pinsedag. Der er en lige linje fra Babel til Bibel. Forstået på den måde, at Babel udtrykker jo forvirring og et menneskeligt hovmod, som markerer slutpunktet for syndefaldet, og derefter begynder frelseshistorien med et omdrejningspunkt i Jesus. Pinsedagen står så som det særlige sted, hvor man hverken behøver at være jøde eller kunne forstå hebraisk for at blive en del af fællesskabet. Man skal kunne modtage evangeliet på sit eget modersmål.
Og det er et modersmål, der hele tiden ændrer sig, bemærker Morten Hørning Jensen og gengiver en pointe fra seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen, en sprogkyndig, der er med i chefredaktionen:
– Vi skal oversætte Bibelen til et sprog, som vi end ikke har endnu. Og derefter skal sproget være så godt, at det føles friskt, forhåbentlig i 40 år – eller hvor længe denne oversættelse får lov at leve. Så det er virkelig en monumental opgave, men vi må heller ikke ryste på hånden. I det her arbejde skal vi turde at være dristige og evangelisk ambitiøse, så evangeliet kan forstås i øjenhøjde med de læsere, der fødes nu.
At være med til at præge den næste bibel ligger meget tæt på hjertet af MFs vision.
– Morten Hørning Jensen
En kompromisbibel?
Men i det ligger der også en spænding mellem det, der er godt dansk, og det, der er kirkens tradition.
– Hvad med fader? Når mine børn kalder mig ’fader’, så ved jeg godt, at det er, fordi de vil låne bilen. Men ingen ved deres fulde fem vil kalde deres far for ’fader’ – medmindre de skal låne bilen. Alligevel så står der ’fader’ alle vegne i Ny Testamente. Jeg ved ikke, om vi vil skrive ’far’ eller ’fader’. Men hvis vi bruger ’fader’, så følger vi traditionen med fare for, at vi bruger ordet på en måde, som kun gør det meningsfuldt i et lukket sprogfællesskab i kirken. Men det er mere fladt at sige far end fader. Så skal vi sige ’farvor’ i stedet for ’fadervor’?
Men hvordan finder I så frem til det rigtige? Skal I forhandle og så finde et kompromis, som det sker på Christiansborg?
– Jeg har et lille håb om, at vi kan undgå håndsoprækning, men kan tale os frem til det bedste mulige, og som på én og samme gang tager hensyn til både bibelteksten selv, traditionen, sproget og læserne.
Hvad har du gjort dig af tanker om den tid, der vil gå med det?
– Jeg har da tænkt, at det er lang tid, og dette ja er et nej til meget andet. Det skal koste mindst muligt på min undervisning. Det vil koste noget forskning og nogle skriverier, som jeg ikke får gjort – eller må vente med. Jeg ville frygtelig gerne skrive noget mere om romersk korsfæstelse. Men det, at jeg bliver så involveret i arbejdet, kommer til at overtage min kalender. Det er en del af prisen.
Fakta: Autoriserede oversættelser gennem tiden
Siden reformationen er der udkommet 11 oversættelser, der har haft status af autoriserede oversættelser.
De første 100 år efter reformationen udkom der hele 5 nye oversættelser af hele Bibelen: I 1550 (Christian III), 1589 (Frederik II), 1607 (Hans Poulsen Resen), 1633 (Christian IV) og 1647 (Den Resen-Svaningske Bibel).
Derefter er der en pause på 93 år, før Christian VI’s GT og NT udkommer i 1740. GT-oversættelsen når at fylde 191 år, og det er den sidste samlede bibeloversættelse i 252 år. I 1819 udkommer Frederik VI’s NT-oversættelse. Den afløses i 1907 af en ny NT-oversættelse. I 1931 kommer så den længe ventede nyoversættelse af GT. I 1948 følger en nyoversættelse af NT. Den nuværende samlede oversættelse er fra 1992. Den 12. autoriserede oversættelse vil udkomme i 2036, 500-året for reformationen i Danmark.
Menighedsfakultetet står midt i en stor udfordring: 595.000 kr. skal indsamles inden 1. juli, hvis vi skal nå vores indsamlingsmål. Til sammenligning modtog vi 405.000 kr. i samme periode sidste år – og vi håber inderligt, at vi igen i år kan slutte stærkt.
Vi oplever et fald i gaveindtægterne, som vi ser som alvorligt. Det er ikke et nødråb – men det er tæt på. Vi spørger ikke om mere, end vi har brug for. Men vi spørger om det, vi har brug for – for at kunne fortsætte det arbejde, vi tror på og brænder for.
Gode grunde til at støtte
Samtidig er der meget at glæde sig over:
Stor interesse for uddannelsen – vi har i de senere år oplevet stor interesse for bacheloruddannelsen og en tydelig efterspørgsel på vores kandidater. Vi har optag igen denne sommer og satser på et stort hold.
Bibelen i centrum – professor Morten Hørning Jensen er faglig leder for Bibelselskabets nye oversættelse af Det Nye Testamente, som skal udkomme i 2036. Det er en stor og vigtig opgave, og vi er stolte af at bidrage med ressourcer til en bibeloversættelse af høj kvalitet.
Teologer til kirken – vi sender bachelorer videre til Aarhus Universitet, kandidater videre til Pastoralseminariet og præster videre ud i kirker og menigheder. Det er for kirkens skyld, vi laver teologi.
Og én ting er vigtig at understrege: Menighedsfakultetet modtager ingen offentlig støtte.
Alt, hvad vi gør, er kun muligt, fordi mennesker som dig vælger at støtte os.
Hvis du vil give større beløb, kan de øremærkes til forskningen på Menighedsfakultetet, hvor der er fuldt fradrag uden beløbsloft (ligningslovens §8H).
MF får ingen støtte fra det offentlige.
88% af MFs indtægter kommer fra private givere.
62% af MFs givere giver mellem 1000 og 5000 kr. om året.
1. juli er deadline, hvis du gerne vil søge ind på Menighedsfakultetet / FIUC-Aarhus. Find ud af nu, om teologiuddannelsen er noget for dig.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt teologi er noget for dig, så kan du blive klogere på uddannelsen, undervisningsmiljøet og fremtidsmulighederne på vores hjemmeside teologistudiet.dk.
Her kan du læse om
uddannelsens opbygning
se længere videoer med Lea, Oline, Nicolai og Mads
høre om, hvad andre har brugt deres uddannelse til
Sommeren står for døren, og vi nærmer os afslutningen på regnskabsåret med både spænding og alvor. Vi glæder os over udsigten til nye studerende og det næsten færdige byggeri – men lige nu er vores fokus ét sted: gavebehovet frem til 30. juni, hvor MFs regnskabsår slutter. Vi mangler 786.000 kr. – og der er kun 17 dage tilbage.
Det er et stort beløb, og vi er bagud i forhold til sidste år, hvor vi i samme periode modtog 612.000 kr. Vi ved, at mange har hjulpet før – og vi håber, at endnu flere vil være med denne gang.
Juni og december er de to måneder, hvor vi modtager flest gaver – og i år er juni ekstra vigtig. Gaveindtægterne har været lavere end normalt i årets løb, og derfor er vi afhængige af en stærk afslutning.
Kan du hjælpe os i mål?
Vi vil også gerne rette en særlig opmuntring til dig, der måske ikke har støttet Menighedsfakultetet før – men som glæder dig over, eller måske savner, en bibelnær og levende forkyndelse der, hvor du er.
På MF arbejder vi for at uddanne teologer, der brænder for evangeliet og er optaget af mission og forkyndelse med liv og dybde.
Vi har netop fejret godt 20 bachelorer, hvoraf mange fortsætter på kandidatstudiet efter sommerferien. Samtidig ved vi, at flere tidligere MF-studerende netop har afsluttet deres kandidat og nu forbereder sig på tjeneste som præster. Og efter sommerferien tager vi imod et nyt hold studerende, der skal klædes godt på til fremtidens forkyndelsesopgaver.
Vi beder frimodigt om en gave – stor som lille. 500 kr., 1.000 kr. eller et andet beløb gør en forskel. Og husk: Større gaver kan øremærkes til forskningen på Menighedsfakultetet, hvor der fuldt fradrag uden beløbsloft (ligningslovens §8H).
På forhånd tak til alle, der vil være med til at sikre MF’s arbejde og fremtid.
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham:
»Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«
Jesus svarede ham:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«
Nikodemus sagde til ham:
»Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?”
Jesus svarede:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
Nikodemus spurgte ham:
»Hvordan kan det gå til?”
Jesus svarede:
»Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«
Johannesevangeliet 3,1-15
Du må fødes på ny
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Vi går nu over i trinitatistiden – treenighedstiden. Her skal alt det, vi har fået gennem Jesu fødsel, hans død og opstandelse, himmelfart og Helligåndens komme, udfoldes og omsættes i de mange trinitatissøndage fra nu og til sidste søndag i kirkeåret. Den liturgiske farve er grøn og fortæller os dermed, at det nu er den åndelige væksts tid.
Troen
En mand er begyndt at tænke. Og det er nu ikke det værste, der kan ske et menneske. Manden er Nikodemus. Ikke en hr. hvem som helst. Han hørte til den åndelige elite i jødefolket. Han tilhørte farisæernes parti, et parti, der var kendt for at tage Guds lov meget alvorligt, og så var han ovenikøbet medlem af det store råd, jødernes åndelige og politiske lederforum. Og han kommer da heller ikke som privatperson, men som repræsentant for jødernes råd. Han siger jo: ‘Rabbi, vi ved, …’ Nikodemus er tydeligvis repræsentant for det religiøst søgende menneske, der nærmer sig Jesus for at lære lidt mere om Guds rige.
Nikodemus er ikke rigtig tilfreds med sit liv. Han ligger ofte vågen om natten og tænker. Især er der en mand, som hans tanker kredser om: ham galilæeren, der er begyndt at prædike om, at Guds rige er kommet nær. Og som rettænkende farisæer er han på den ene side tiltrukket af ham, og på den anden side er der mange ting i Jesu forkyndelse, der strider imod hans overbevisning.
Men hvorom alt er, så er Nikodemus’ ellers så klippefaste religiøse system begyndt at vakle. Kan det virkelig passe, at Jesus er Messias, jødernes længe ventede konge? Kan han være Guds søn? Alle disse tanker lå Nikodemus og spekulerede på i de mange søvnløse nætter. Og så opstod tanken i ham: hvorfor ikke opsøge denne rabbi selv, og stille ham de mange spørgsmål?
Nikodemus løb en stor risiko ved at opsøge Jesus, for tænk, hvis det kommer rådet for øre, at et af dens medlemmer ligefrem har opsøgt denne vildfarne lærer? Så risikerer han at miste sin position i det jødiske etablissement. Men Helligånden er begyndt at ryste Nikodemus i hans grundvold, og når Ånden sådan begynder at kræve taletid i et menneskes liv, så kan alting ske.
Vi kan lære en del af Nikodemus. Han vil i kontakt med Jesus. Han vil ikke nøjes med rygterne eller de fordomme, andre måtte have om denne Jesus. Han vil møde manden selv. Det er altid et sundt tegn, når man ikke vil nøjes med, hvad andre mener og tænker, men selv undersøge sagen. Og Jesus har træffetid både dag og nat. Til ham kommer du aldrig ubelejligt.
Nikodemus nærmer sig høfligt Jesus og siger: ‘Rabbi, vi ved, at du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.’ Og Nikodemus må have opfattet Jesu ord som en spand kold vand, for Jesus svarer med: ‘Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.’ Nikodemus vil gerne vide noget mere om, hvordan han når frem til Guds rige. Og så siger Jesus, at det kan han godt opgive. ‘For det, som er født af kødet, er kød…’
Indrømmet, det er et uhøfligt svar at give til et ærligt søgende menneske, men det er altså det svar, Jesus giver, og derfor må det også være det svar, kirken i dag giver til religiøst søgende mennesker, som af al magt forsøger at nå Guds rige via deres åndelige bevidsthed. Sådanne søgende og åndelige mennesker har vor tid rigtig mange af, og de må protestere over, at Jesus kalder deres åndelige søgen for ‘kød.’ Men det er det, det er, siger Jesus. Og kirken må gentage Jesu ord og sige til den søgende menneskehed, at al dens søgen er forgæves. Det er og bliver kød. Der går ingen vej fra jorden til himlen.
Men til gengæld går der en vej fra himlen til jorden: ‘Det der er født af Ånden, er ånd,’ siger Jesus. Derfor må et menneske fødes på ny, for at kunne komme ind i Guds rige.
‘Blive født på ny.’ Det var totalt nyt for Nikodemus. I hans religiøse system drejede det sig om at overholde visse religiøse ritualer og love, og på den måde vokse op til at blive kandidat til Guds rige. Men at måtte fødes på ny, dvs. blive et helt nyt menneske, så alvorligt havde Nikodemus aldrig forestillet sig, at det stod til med ham. Hidtil havde han regnet med, at lidt forbedring nok skulle slå til, men han havde ikke regnet med, at der skulle ske en så total forvandling af ham, for at han kunne gå ind i Guds rige. Med sit svar om, at mennesket må fødes på ny for at kunne gå ind i Guds rige, har Jesus givet svaret på menneskets dybeste problem, nemlig hvordan bliver jeg et Guds barn, hvordan får jeg adgang til Guds rige? Se, det er de spørgsmål, Helligånden vil sætte på dagsordenen i dit liv.
Udfordringen
Hvornår har du sidst reageret på søvnløse nætters uro og opsøgt Jesus og stillet dine spørgsmål til ham? Og hvordan går det med at være født på ny?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
PODCAST: Kirkehistorien kan bringe læseren og forskeren vidt omkring. I andel del af afskedsinterviewet med professor emeritus Kurt E. Larsen befinder vi os primært i nutiden og taler lidt om den globale kirkes situation. Men vi kommer også tilbage i tiden – til forfatteren H. C. Andersens forhold til tro.
De missionske vækkelsesbevægelser har sat et tydeligt præg på folkekirkeligheden i dag. H. C. Andersen gav tydeligt udtryk for sin kristne tro i sit forfatterskab og var en ferm apologet. Menighedsfakultetet (disclaimer: både vært og gæst er/var på MFs lønningsliste! :-)) er en sidegren af ungdomsoprøret. Mere og mere peger i retning af en mere og mere selvstændig folkekirke. I en del årtier er der kommet flere og flere kristne til i Asien og Afrika.
Sådan lyder overskrifterne i anden og sidste del af et større afskedsinterview med professor emeritus i kirkehistorie Kurt E. Larsen, som har udvalgt 10 kirkehistoriske nedslag. De første fem talte vi om i del 1.
Medvirkende: professor emeritus Kurt E. Larsen.
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det – og får indflydelse på MF – her: https://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet – her: https://teologi.dk/stoet-mf eller giv en gave via Mobilepay til 21204.
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Johannesevangeliet 3,16-21
Gud elsker de uelskværdige
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Den lille bibel er disse ord blevet kaldt, fordi de i en sætning sammenfatter, hvad hele Bibelens budskab går ud på, nemlig at Gud har sendt sin søn, for at ingen skal fortabes, men have evigt liv. Jesus understreger, at det er troen, som frelser et menneske, og at det er fraværet af tro, der fører til fortabelse.
Troen
Det evangelium er et pinseevangelium, selv om Helligånden slet ikke er nævnt overhovedet. For også os, der hører til hedningefolkene, dvs. alle ikkejøder, er der tænkt på, da Gud sendte sin Søn til jorden. ‘For således elskede Gud verden.’ Gud elskede hele verden. Verden er ikke bare geografisk bestemt. Nej, verden er den verden, der er Gudsfjendtlig, det er den syndige menneskehed, som Gud elsker. Den verden, som har afskrevet Gud, og som i trods har fornægtet ham, den verden, som aktivt gør oprør imod ham og ringeagter hans vilje. Verden, det er en Saddam Hussein, en Putin, en Hitler, en Pol Pot. Verden, det er de hadefulde muslimer, der lader bomber sprænge og slår uskyldige ihjel. Verden, det er den store bølle, der tyranniserer de mindre drenge i skolegården. Verden, det er den kollega, der hele tiden er efter dig på jobbet. Verden, det er også dig.
Det er denne verden, Gud elsker. Han elsker ikke kun den elskværdige, men også den uelskværdige. Med verden er bunden nået. Gud samler på denne verdens ros og udskud. Også de er omfattet af Helligåndens virke. Gud arbejder med sin Ånd i folkemasserne for at finde enhver fortabt sjæl og for at genoprette ethvert forspildt liv. Her er pinseevangelium til os alle, såvel til jøder som til hedninger. Pinseevangelium om Guds kærlighed til verden. Han gav sin søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Hvordan endte det så? Tog alle mennesker så mod Guds udstrakte hånd? Nej, desværre ikke. I stedet sker dette:
Lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Det svarer til almindelig erfaring, at det onde er lyssky. Det onde og forkerte undgår helst lyset, verdens lys. Det onde tåler ikke lyset, men skyer det. Så er det klart nok, at når Jesus er kommet som verdens lys og gennemlyser alle mennesker, ja, så må det menneske, der gør mørkets gerninger, flygte væk fra lyset. Mens det menneske, som gør det gode, frimodigt kommer frem i lyset. Det er dommen, at lyset er kommet til verden.
Guds egentlige vilje med, at han kommer til verden, er ikke at dømme verden. Det er ikke derfor, Jesus kommer. Guds intention er altid at frelse. Og det er således vores reaktion på Guds fremstrakte hånd, der afgør vores skæbne. Gud har altid villet frelse, men for det menneske, der ikke vil tro på ham, er der allerede fældet dom. Dette er dommen, at Jesus, verdens lys, er kommet til verden. Hans komme er det store og afgørende vendepunkt, der er sket. Han er det store skillepunkt. Enten tror man på ham, eller man forkaster ham og tror ikke på ham.
Gud elskede, så han gav. Ikke en ting, men et liv, et menneske, en bror. Men ikke en almindelig bror. Han gav sin søn, den enbårne søn. Det bedste han ejede, hans eneste søn. Vi vil som forældre kæmpe for, at vores børn skal vokse op i trygge og kærlige forhold. Som forældre vil vi hellere, at det er os, der syge, end at vore børn er det. Vi vil hellere selv mobbes, end at vore børn bliver det. Gud har de samme følelser over for sin søn.
Og alligevel lader han sin eneste søn blive dræbt for vores skyld. Gud ser ham klynget op på et træ. Ser ham blive pisket og hånet. Ser ham lide og dø. Gud ofrede sin egen søn. Ufatteligt, når vi ved, hvilken kærlighed der var mellem Faderen og Sønnen. Det må have kostet Gud alt at give sin søn til en verden, som havde vendt ham ryggen. Men det valgte han altså at gøre. Hans kærlighed blev synlig, da Jesus blev født, døde og opstod igen. Det forblev ikke ved en kærlig følelse i Guds hjerte, men hans kærlighed blev til konkret handling: han gav sin søn til verden. Hvilken ufattelig handling. Hvilken kærlighedserklæring til den gudsfjendtlige verden! Så forstår vi måske bedre, at Jesus kunne skille verdens befolkning ad i to dele. Enten elsker man det lys, eller også hader man det, fordi det fratager ethvert menneske dets undskyldninger. Lyset skinner – til glæde for nogen og til afstandtagen for andre.
Udfordringen
Gud rækker dig en gave, der rummer et evigt liv. Hvad gør du med den gave?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:
»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«
Jesus svarede ham:
»Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«
Johannesevangeliet 14,22-31
Helligånden – Jesu advokat
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Vi hører igen et udsnit af Jesu afskedstale til sine disciple skærtorsdag aften. Og det tema, han hele tiden kredser omkring, er dette, at han skal forlade dem, men at de alligevel ikke er overladt til sig selv, for Faderen vil sende Talsmanden, Helligånden til dem. Den der elsker mig, siger Jesus, i ham skal Faderen og Sønnen tage bolig. Jesus har undervist sine disciple, mens han stadig var blandt dem, men når Helligånden kommer, skal han minde os om alt det, Jesus har sagt til os, mens han endnu levede iblandt os.
Troen
Egentlig begynder den proces, som et menneskes omvendelse består af, bagfra i Treenigheden, nemlig med Helligånden. Det hele begynder med, at Helligånden trækker i trådene og kalder og rykker i et menneske, så det begynder at søge Gud. Når det menneske så er blevet bevidst om Gud i sit liv, begynder det menneske at erfare Jesus i sit liv. Og der opstår et behov for Jesu forsonergerning, og korset rykker ind i centrum. Bevægelsen hedder altså: Helligånd, Gud og Jesus. Vi ville vel ellers sige, at først begynder et menneske at overveje, om Gud findes, dernæst ser det behovet for Jesus, og endelig kommer det med Helligånden. Men i Guds verden er det altid Helligånden, der kommer først og trækker i trådene, førend et menneske overhovedet er sig Gud bevidst.
Helligåndens store opgave, som han altid arbejder på, er at være Jesu ambassadør eller advokat, som fører Jesu sag her hos os. ‘Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt, hvad jeg har sagt til jer.’ Det er Helligåndens gerning i kirken. Og det er bydende nødvendigt igen og igen at blive mindet om Jesu ord. Det drejer sig om troens opdatering. Mennesket har en hukommelse som en hullet si, hvad angår Guds rige. Hvis ikke jeg igen hører det, Jesus har sagt, synker jeg tilbage i hedenskab. Min tro lever af det, som Helligånden igen og igen aktualiserer for mig. Gang på gang oplever jeg, hvordan aspekter af det, som Jesus en gang har gjort aktuelt for mig, langsomt svinder ind og bare ligger som en uåbnet skat i mit liv. Jo, jeg ved det nok med min forstand, men det er død kapital, og det betyder ikke mere det samme for mig, som første gang jeg opdagede det. Og hvis ikke Talsmanden tålmodigt igen og igen nænsomt vækker os og minder os om det, Jesus har sagt, så sygner troen bort.
En ældre mand sagde til præsten, da de talte om det at gå i kirke, at han for sin del ikke havde brug for at høre det, der bliver sagt i kirken. ‘Det er jo bare det samme igen og igen, der bliver sagt. Jeg har hørt det en gang, og jeg kender det så godt, så jeg behøver ikke at høre det endnu en gang.’ Jeg forstår ikke den ældre mand. Jeg kan i hvert fald ikke undvære at høre Jesu ord igen og igen. Min tro vil lige så stille sive ud af mig som tørt sand mellem fingrene, hvis ikke Talsmanden hele tiden får taletid i mit liv.
Og det allervigtigste, Talsmanden vil minde os om, er dette, at vi må være Guds børn. Lige netop det Judas undrede sig over, da han spurgte Jesus, hvordan det kunne være, at netop disciplene var dem, Jesus havde valgt at tale til og ikke til verden. Denne undren beskrives i DDS 289 vers 5.
‘Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! Da er sorgen slukket, Paradis oplukket, døden overvundet. Herre, hør vor bøn.’
Det er det, som Talsmanden længes efter at tale ind i dit sind og i dit liv. Han vil hver gang, vi kommer i tvivl, forvisse os om, at også jeg hører til Gud Faders små.
En anden af Helligåndens, Talsmandens, frugter er fred. ‘Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver ikke som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og være modløst.’ Læg mærke til, at disse ord af Jesus er sagt skærtorsdag aften, den aften han vidste, at han skulle dø på korset næste dag. Den aften, da Jesus måtte kæmpe i Getsemane have, for at Gud Faders vilje måtte ske og ikke hans egen vilje. Tænk, at han i denne situation kunne sige: ‘Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver ikke som verden giver.’ Vi har virkelig brug for, at Talsmanden aktualiserer disse ord i vores liv med de mange storme og ufredelige minutter, vi kan opleve. Men det vil han.
Som vi også synger i DDS 289 vers 4: ‘O Talsmand! lad os finde trøst, som barnet finder den ved moders bryst, i din søde stemme, så al vor elende smilende vi glemme over salig ende! Herre, hør vor bøn!’
Jesus giver os ikke, som verden giver. Hans fred er anderledes og langt mere dybdegående end nogen trøst, som vi ellers finder her på jorden. Og denne fred vil Talsmanden minde os om, når stormen raser omkring os. Og når du synes, alt håb er ude, så kommer Talsmanden til dig og hvisker dig i øret om den fred, Jesus vandt til os på korset.
Udfordringen
Har du brug for, at Helligånden, Talsmanden, aktualiserer Jesu ord i dit liv? Eller kan du nøjes med at stole på din egen hukommelse?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
Jesus sagde:
»Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.
Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.«
Johannesevangeliet 15,26 – 16,4
Helligånd og forfølgelse
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Jesus er skærtorsdag aften sammen med sine disciple for sidste gang inden sin død. Her forbereder han sine disciple på, hvad de kan forvente, der vil ske, når han bliver taget fra dem. For det første vil de få Talsmanden, Helligånden, sandhedens ånd, som vil fortsætte med at vidne om Jesus. Og også disciplene skal vidne om Jesus, fordi de har været sammen med Jesus fra begyndelsen. Og den anden ting, Jesus gerne vil forberede sine venner på, er den modstand, de vil møde. De vil blive udelukket fra det religiøse fællesskab i synagogerne, og nogle vil endda miste livet, fordi de holder fast ved Jesus.
Troen
Jesus forbereder sine venner på en tilværelse uden ham, men han vil selv komme til dem i skikkelse af Helligånden, Talsmanden, sandhedens ånd. Helligånden skal fortsat minde dem om Jesus. Og også de skal vidne. Begrundelsen for, at de skal vidne, er, at de har været sammen med ham fra begyndelsen og derfor kan fortælle alt det videre, som Jesus har fortalt dem. Det har vi et herligt eksempel på i Ap.G.4,13-14. De to apostle, Peter og Johannes, er til forhør os jødernes ledere, og her udviser de stor frimodighed. Og så står der: ‘Men da de så Peters og Johannes’ frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste at de havde været sammen med Jesus.’ Det var hemmeligheden ved deres frimodige forkyndelse af evangeliet: de havde været sammen med Jesus.
Og det er den samme hemmelighed, der ligger til grund for kristnes frimodighed, når de i dag forfølges og slås ihjel i lande som Iran, Afghanistan og andre muslimske lande, hvor der er strenge straffe for at bekende sig til Jesu navn. Hemmeligheden er altid et stærkt gudstjenestefællesskab. Et fællesskab, hvor man er sammen om den opstande Jesus. Deres frimodighed skyldes det enkle, at de har været sammen med ham i forkyndelsen af evangeliet, i dåben og i nadveren.
Jesus har ikke fortalt sine disciple før nu, at en sådan forfølgelse vil finde sted. Men han har antydet det flere gange. Fx Matt.10,24-25 hvor han lader skinne igennem, at det vil gå hans disciple på samme måde som med ham selv: ‘ En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre.’ Men nu siger Jesus det direkte til sine venner, at de vil møde modstand og forfølgelse. Han lægger ikke skjul på de omkostninger, der følger med discipelskabet. Kristne har til alle tider oplevet forfølgelse og modstand. Sådan var det med de første kristne. Både Peter og Paulus blev henrettet af de romerske myndigheder. Og i urkirken var martyriet højt skattet. Ja, der blev ligefrem sagt, at martyrernes blod er kirkens udsæd. For jo mere de kristne blev forfulgt, jo større blev deres tilhængerskare. Og sådan fortsatte det op igennem kirkehistorien, hvor vi kan tænke på en Jeanne D’Arc og en Johan Huus. Og blandt mere nutidige martyrer kan vi tænke på de kristne, der under Nazityskland blev ofre for deres tro. De mest kendte er den tyske evangeliske præst Dietrich Bonhoeffer, og den polske romersk-katolske præst Maximilian Kolbe, der begge blev henrettet i koncentrationslejre.
I organisationen ‘Tænketank for Forfulgte kristne’ anslår man, at der i 2021 døde 7000 for deres tro. Men der findes mange flere anonyme kristne, som er uden for mediernes bevågenhed, der forfølges og dræbes for deres tro. Der er ganske mange kristne, der oplever bortførelser, voldtægt, tvangsægteskab og diskrimination i form af frihedsberøvelse og manglende borgerlige rettigheder. Jesu forudsigelse holder stik. Derfor må det ikke komme som nogen overraskelse for os, at vi vil opleve forfølgelse, tortur og død.
Mon ikke de fleste af os er sådan indrettet, at vi uvilkårligt viger tilbage ved sådanne udsigter? Vi dukker nakken, og prøver at flyve under radaren. Men findes martyriet da hos os i Danmark? Ja, vi behøver ikke at lede længe. Bare gå til et af de mange asylcentre. Her oplever kristne asylansøgere at blive chikaneret og truet af deres muslimske medansøgere. Og kristne læger, politikere og andre oplever chikanering pga. deres tro og overbevisning. Jesu ord er ikke blevet mindre aktuelle i dag, end de var, dengang han udtalte dem.
Det er mærkeligt, men forfølgelse og løfte om Helligånden går hånd i hånd. Har du tænkt på, at det sidste, vi hører om, inden vi skal fejre pinse, er udsigten til forfølgelse? Talsmanden skal vidne om Jesus, og vi skal vidne om ham, for vi har været sammen med ham fra begyndelsen. Så lad da udsigten til forfølgelse gennemlyses af løftet om Helligånden. Den opstandne og himmelfarne Jesus vil selv gå med os og lægge os ordene i munden, når vi vidner om ham.
Udfordringen
Det skal ikke gå disciplen anderledes end sin herre, siger Jesus. Hvor mærker du dette konkret i dit liv?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
