Stefan Vase

Af

Hvad betyder egentlig “evangeliet”? Det spørgsmål står i centrum af professor Morten Hørning Jensens nye bog Det epokegørende evangelie – Mellem sejr og soning i Markusevangeliet, som udkommer på forlaget Kolon den 27. november.

Evangeliet er selve kristendommens kernebegreb – men et begreb, der i dag ofte bruges uden dybere refleksion over dets oprindelige betydning. Med udgangspunkt i Markusevangeliets åbning – “Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn” – undersøger Morten Hørning Jensen, hvordan evangeliet blev forstået i dets oprindelige historiske og teologiske sammenhæng.

Gennem grundige analyser af samtidens sprogbrug og Det Gamle Testamentes brug af “evangelie”-ordet afdækker bogen, hvordan Markus sammensætter evangeliet som et budskab om både sejr og soning, Guds rige og korset. Resultatet er et dybtgående og nuanceret billede af evangeliet som en dynamisk størrelse, der forener triumf og lidelse, håb og forsoning.

Bogen bygger på Hørning Jensens doktorafhandling fra Aarhus Universitet (2024) og formidler omfattende forskning med sproglig spændstighed og teologisk indsigt. Det epokegørende evangelie henvender sig til teologer, præster, studerende og alle, der ønsker en dybere forståelse af evangeliets betydning i kristendommen.

– Evangeliet handler ikke bare om frelse fra noget, men også om sejr over noget – om Guds rige, der bryder frem midt i lidelsen, siger Morten Hørning Jensen.
– Markus viser os, at evangeliet både er korsets og opstandelsens budskab – og at det netop dér bliver epokegørende.

Udgivelsen markeres ved en lille reception på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, Århus N, den 28. november kl. 10.00 – 10.30.

Om bogen

  • Titel: Det epokegørende evangelie – Mellem sejr og soning i Markusevangeliet
  • Forfatter: Morten Hørning Jensen
  • Forlag: Kolon
  • Udgivelsesdato: 27. november 2025
  • Pris: 349,95 kr.
  • Omfang: 408 sider

Om Morten Hørning Jensen

  • Født: 6. april 1972 i Aarhus
  • Stilling: Professor i Ny Testamente ved Menighedsfakultetet, Aarhus, og professor ved Fjellhaug International University College
  • Uddannelse: Dr.theol. (Aarhus Universitet, 2024), Ph.d. (2005), cand.theol. (2001)
  • Forskningsområder: Ny Testamente, Markusevangeliet, det første århundredes Galilæa, bibelhermeneutik og evangeliebegrebet
  • Andre hverv: Faglig leder af NT-oversættelsen for Bibelen 2036 (Det Danske Bibelselskab), klummeskribent i Kristeligt Dagblad, redaktør af tidsskriftet TEL
  • Tidligere værker: Herod Antipas in Galilee (2006), Galilæas lys (2015) m.fl.
  • Privat: Gift med Jeanette Tang Jensen, far til fire børn
Af

Menighedsfakultetets bestyrelse har på sit møde fredag besluttet at ansætte en ny adjunkt eller lektor i etik og religionsfilosofi. Baggrunden er, at visse fag ikke kan dækkes med den nuværende bemanding. Ansættelsen skal også ses i lyset af MF’s overordnede strategi om at styrke det teologiske undervisningsmiljø.

– Vi ønsker at sikre, at MF også fremover kan tilbyde en stærk, bibelsk forankret og fagligt solid teologisk uddannelse, siger fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen.

– Derfor har bestyrelsen besluttet at øge antallet af lærere, så vi kan give vores studerende den bedst mulige undervisning og vejledning.

Stillingen vil blive slået op i løbet af november, og tiltrædelsen forventes i løbet af 2026. Den nye lærer vil indgå i et tæt samarbejde med professor i systematisk teologi, Jeppe Bach Nikolajsen.

– Etik og religionsfilosofi er centrale fag, fordi de hjælper de studerende med at reflektere over troens betydning i mødet med samtidens spørgsmål, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

– Vi ønsker at uddanne præster og teologer, der både er teologisk reflekterede og praktisk forankrede i tjeneste for kirke og mission.

Samtidig med beslutningen om at udvide lærerstaben opfordrer Menighedsfakultetet baglandet til at bakke op økonomisk:

– For at kunne gennemføre vores planer har vi brug for baglandets støtte. Vi håber, at mange vil være med – gerne ved at blive fastgiver eller oprette et gavebrev, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Konkret er der brug for 25 personer, der vil give 500 kr. om måneden, og 100 personer, der vil give 100 kr. om måneden. Det vil gøre en afgørende forskel, hvis MF skal lykkes med denne udvidelse af lærerstaben.

Han afslutter med en opfordring til forbøn:

– Bed med os om, at Gud vil kalde den rette kandidat – og om et stort giversind i vores bagland. Det har MF brug for, og det har kirken brug for.

Stillingsopslaget er offentliggjort.

Af

Giver den elskede discipel i Johannesevangeliet et troværdigt indblik i Jesu person?

AF MATTHIAS ALASTAIR CHRISTENSEN, BA.THEOL.

Mange forskere betvivler, at evangelierne skulle være affattet af øjenvidner til Jesu liv, død og opstandelse. [1] Der er imidlertid gode grunde til at betvivle, at dette skulle være tilfældet, særligt for Johannesevangeliet, der eksplicit hævder om den discipel, Jesus elskede: ”Det er denne discipel, som vidner om disse ting og har skrevet disse ting, og vi ved, at netop hans vidnesbyrd er sandt.” (Joh 21,24)[2] Denne artikel vil undersøge spørgsmålet om, hvorvidt Johannesevangeliet bygger på den elskede discipel som øjenvidne. Med andre ord: Er den elskede discipel forfatteren bag evangeliet? Det vil blive undersøgt ud fra den oldkirkelige tradition, den kritiske forskning, og endelig ud fra hvad evangeliet selv siger.

 

Irenæus: Forløberen for den johannæiske konsensus

De fleste forskere daterer Johannesevangeliet til omkring år 90,[3] hvilket betyder, at det er en potentiel mulighed, at den elskede discipel under Jesu virke omkring år 30 kunne have været en ung mand, der stadig var i live i år 90. Hvem forfatteren er, præciseres dog først 70 år senere i år 180 af Irenæus i Mod Kætterne: ”Derefter udgav Johannes, Herrens discipel, ham, der også lænede sig ved hans bryst, et evangelium, mens han boede i Efesus i Asien” (Adv. Haer. 3.1.1).[4] Ifølge Irenæus er forfatteren den elskede discipel, der i Joh 13 lænede sig op ad Jesu bryst, og hans navn er Johannes. Dette har han formentlig fra sin mester Polykarp, som selv ifølge Irenæus var discipel af apostlen Johannes (Adv. Haer. 3.3.4). Således er der blot to led fra Johannes til Irenæus, hvilket styrker troværdigheden af Irenæus’ udsagn. Efter Irenæus bliver konsensus inden for Oldkirken, at apostlen Johannes, den elskede discipel, er forfatteren bag det fjerde evangelium.

 

Den johannæiske skole

I det 18. århundrede begyndte forskere dog at så tvivl om Irenæus’ og andre oldkirkelige kilders historiske værdi. Som alternativ til det apostoliske forfatterskab præsenterede Ernest Renan i 1863 sin tese om en johannæisk skole, inden for hvilken de johannæiske skrifter skulle være opstået, og denne tese har sidenhen vundet bred tilslutning i forskningen.[5] Tesen handler om, at der har været en skole, hvori de johannæiske skrifter (Johannesevangeliet og -brevene) over tid og på baggrund af overleveringer er nedskrevet af en eller flere anonyme forfattere. R. Alan Culpepper bruger 30 sider på at opliste et væld af forskere, der fra 1863-1975 har argumenteret for tesen. Således kan man fristes til at konkludere, at man har nået en konsensus inden for forskningen, men ifølge Culpepper er man langt fra en konsensus. Det skyldes på den ene side, at mange tilslutter sig tesen uden at argumentere for dens berettigelse, og på den anden side at forskerne langt fra kan blive enige om, hvordan denne skole har set ud.[6]

Culpepper forsøger selv udførligt at argumentere for tesen, men det store problem ved tesen er i det hele taget, at kildematerialet er mangelfuldt. ”[T]he history of a ‘Johannine community […] is almost completely unknown to us”, som Martin Hengel siger.[7] Kilderne på skolens eksistens er nemlig mere eller mindre blot selve de johannæiske skrifter! Således forsøger enhver, der argumenterer for tesen, at rekonstruere en skole uden at have det store at rekonstruere ud fra.

 

Den elskede discipel – en historisk person?

Nu hvor vi har set på Oldkirken og den kritiske forskning, vil vi gå videre til, hvad Johannesevangeliet selv siger om sagen. Joh 21,24 er allerede citeret ovenfor og siger, at den elskede discipel ”har skrevet disse ting.” Denne elskede discipel er ifølge de fleste forskere ikke blot nogen litterær figur, men har også været en historisk person. Det primære argument for det er, at talen om den elskede discipels død i Joh 21,23 ville være meningsløs, hvis ikke han som historisk person rent faktisk var død.[8] Der hvor vandene i høj grad deler sig inden for forskningen, er til gengæld spørgsmålet om, hvordan ordet ”skrevet” (graphō) skal forstås.

 

Graphō – udtryk for ”åndeligt ansvar”?

I den anerkendte ordbog Theological Dictionary of the New Testament skriver G. Schrenk i 1937 en katastrofal definition af ordet graphō. På baggrund af at Paulus bruger graphō om det at diktere, hvad han siger til en skriver, mener Schrenk, at graphō i Joh 21,24 blot skal forstås som, at den elskede discipel har haft ”spiritual responsibility” for sit skrift (fed-markeringen er ikke min). Så når den elskede discipel “skrev” Johannesevangeliet, skal det forstås som, at han indirekte havde et åndeligt ansvar for, hvad der blev nedskrevet. Men hvordan kan man gå fra det, at en forfatter dikterer noget til det at skulle have et udefinerbart ansvar for en tekst? Schrenks definition synes at være postulerende og ifølge Richard Bauckham er denne brug af graphō slet ikke noget, man finder i antikken: ”Not a single example is given of the use of graphein to assert no more than ‘spiritual responsibility’ for the content of a book”.[9] Hverken inden for eller uden for NT bruges ordet således.

Kan man ikke være ligeglad med et upræcist ordbogsopslag fra 1937? Nej, for konsekvensen har været, at forskere har kunnet referere til denne forståelse uden at behøve at legitimere den fra anden side. Hvem vil betvivle, hvad der står i en ordbog? Det har således betydet at store Johannes-forskere som Raymond E. Brown og Culpepper har henvist til den og brugt det som hovedargument for, hvorfor Joh 21,24 ikke skal forstås som en bestemmelse af, hvem der har affattet evangeliet.[10] De kommer faktisk ikke med andre argumenter ud over at henvise til Schrenks definition! Argumenterne mod at graphō ikke skal forstås som reference til forfatteren hviler således på et spinkelt grundlag. Derfor er det klart, at Joh 21,24 hævder, at den elskede discipel har skrevet evangeliet. Denne kan vi kalde for tekstens ”implicitte forfatter”, altså den der ifølge teksten selv er forfatteren.

 

Johannesevangeliets faktiske forfatter

Man kan nu spørge: Kan vi regne med, at tekstens implicitte forfatter også er dens faktiske forfatter? Kan vi stole på, at den, teksten siger, er forfatteren, rent faktisk er forfatteren? Majoriteten af forskere mener, at kap. 21 er en senere tilføjelse til Joh 1-20 (og det er sikkert også rigtigt). Nogle kunne da indvende, at en gruppe fra den johannæiske menighed har taget Joh 1-20 og tilføjet kap. 21 af personlige interesser for at understrege troværdigheden af skriftet med forfatterangivelsen i Joh 21,24. Men hvis det er sandt, hvorfor har de så ikke tilføjet disciplens navn? Hvorfor blive i mysteriet om dennes identitet?

Hvis kap. 21 er tilføjet senere, er det sket kort efter affattelsen af Joh 1-20,[11] og formentlig af nogle af den elskede discipels tilhængere.[12] Skulle de have opdigtet forfatterskabet, ville det være ret nemt at påvise, at ”[John] 21.23,24 was an invention”, som Hengel indvender. Han fortsætter:

”How could a work which was attributed to a phantom disciple find recognition in the Johannine circle, and in so doing prompt this circle to false speculations about the death of this disciple? […] Would the community have accepted this phantom figure as its ‘anonymous teacher’[?]”.[13]

Johannesevangeliets autoritet i Johannesmenigheden er ifølge Hengel opnået, netop fordi den elskede discipel var den faktiske forfatter, og det synes at være den mest plausible antagelse.

 

Den elskede discipels identitet

Hvis den elskede discipel er forfatteren bag Johannesevangeliet, er det nærliggende at spørge: Hvem er vedkommende? Charlesworth gennemgår 23 løsningsforslag i forhold til at identificere disciplen.[14] Harold W. Attridge udtrykker det således, at ”[e]very attempt to pursue that quest [for the Disciple’s identity] runs into a dead end”.[15] Det skyldes, at Johannesevangeliet selv har gjort det svært for læserne at identificere den elskede discipel: ”[T]he gospel makes any assessment of his identity problematic”, som Michael J. Leary skriver.[16] Derfor er det måske ikke Johannesevangeliets intention, at forfatteren skal bestemmes. Forfatteren vil nemlig ikke vidne om sig selv, men om Jesu liv og gerninger, død og opstandelse. Samtidig kan enhver læser sætte sig i den elskede discipels sted. Enhver discipel er en discipel, Jesus elsker, på samme måde som han elskede Martha, Maria og Lazarus (Joh 11,5). Men denne læsning fungerer kun, når forfatterens identitet forbliver skjult. Det betyder ikke, at læserne ikke har kendt til forfatteren, og det betyder heller ikke, at det ikke er muligt at komme med et plausibelt bud på disciplens identitet. Men Joh 21,24 vil understrege to ting for Johannesevangeliets læsere. På den ene side, at den elskede discipels anonymitet skal gøre hans historiske identitet mindre interessant og i stedet pege på Jesus (Joh 3,30). På den anden side, at vidnesbyrdet om Jesus bygger på ham som øjenvidne (Joh 19,35). Når han er et øjenvidne, kan vi på samme måde som de første læsere komme til erkendelsen af, ”at hans vidnesbyrd er sandt” (Joh 21,24), ikke blot som ide eller myte, men som en historisk sandhed, så vi kan tro på, at Jesus virkelig er Guds søn (Joh 20,31).

 

Noter

[1] Denne artikel bygger på mit bachelorprojekt, jeg afleverede i juni 2024, med titlen ”Den johannæiske jagt: Jagten på Johannesevangeliets forfatter”. For en mere udførlig gennemgang af forfatterspørgsmålet samt en kritik af Jesper Tang Nielsens doktorafhandling fra 2023, der har et radikalt bud på tilblivelsen af Johannesevangeliet og -brevene, kan man skrive til mig på Facebook og få tilsendt bachelorprojektet.

[2] Min oversættelse. ”autou” (hans) står foranstillet i den græske tekst, og dermed lægges der vægt på, at ”netop hans” vidnesbyrd er sandt.

[3] Stanley E. porter kalder dateringen ”AD 80-100” for ”a widespread consensus date for the composition of John’s Gospel” (Stanley E. Porter og Hughson T. Ong, “The Origins of John’s Gospel: An Introduction”, I The Origins of John’s Gospel, redigeret af Stanley E. Porter og Hughson T. Ong (Leiden Boston: Brill, 2015), 18).

[4] Min oversættelse.

[5] R. Alan Culpepper, The Johannine School: An Evaluation of the Johannine-School Hypothesis Based on an Investigation of the Nature of Ancient School (Missoula: Scholars Press, 1975), 4-34.

[6] Culpepper 1975, 37.

[7] Martin Hengel, The Johannine question, oversat af John Bowden (London: SCMT Press Ltd, 1989), 205, n. 85.

[8] Culpepper 1975, 265.

[9] Richard Bauckham, Jesus and the Eyewitnesses: The Gospels as Eyewitness Testimony (Grand Rapids, Michigan: Wm. B. Eerdmans Publishing Co., 2006), 360. For yderligere kritik af Schrenk se Kevin J. Vanhoozer, First Theology: God, Scripture and Hermenutics (Downers Grove, Illinois: InterVarsity Press, 2002), 261-62.

[10] Raymond E. Brown, The Gospel According to John XIII-XXI, The Anchor Bible 29A (London: Geoffrey Chapman, 1971), 1123; Jf. Bauckham 2006, 360-61; R. Alan Culpepper, Anatomy of the Fourth Gospel: A Study in Literary Design (Philadelphia: Fortress Press, 1983), 48.

[11] Senest omkring år 100 (Raymond E. Brown, The Gospel According to John I-XII, The Anchor Bible 29 (London: Geoffrey Chapman, 1971), LXXXVI; Hengel 1989, 81).

[12] På baggrund af de antikke kilder om det johannæiske fællesskab ser Brown en mulighed for, at ”the disciples of John played a role in the composition of the Gospel” (Brown 1971a, C).

[13] Hengel 1989, 195-96, n. 15.

[14] James H. Charlesworth, The Beloved Disciple: Whose Witness Validates the Gospel of John? (Valley Forge, Pennsylvania: Trinity Press International: 1995), 127-224.

[15] Harold W. Attridge, ”The Restless Quest for the Beloved Disciple”, i Early Christian Voices: In Texts, Traditions, and Symbols. Essays in Honor of François Bovon, redigeret af Ann Graham Brock, David Pao, og David Warren (Leiden: Brill, 2021), 79.

[16] Michael J. Leary, ”The End of John: A Literary Reading of John 21”, ph.d., (University of Edinburgh: 2019), 119.

Kategorier CKA
Af

Hvordan hænger den kristne tro egentlig sammen? Hvad vil det sige at tale om Gud, mennesket, synden, frelsen – og alt det, der ligger imellem? Det er de helt store spørgsmål, som man får lov at tage fat på i faget dogmatik på Menighedsfakultetet til foråret.

– Dogmatik handler i bund og grund om at tænke troen igennem fra A til Z. Hvad er det egentlig, vi tror på – og hvordan hænger det hele sammen? Det er det, vi tager fat på i kurset, siger fagets underviser, adjunkt og ph.d. Peter Søes.

Faget giver en samlet indføring i den kristne dogmatik, særligt med fokus på den evangelisk-lutherske tradition. Undervejs kommer man igennem troens centrale temaer: Gud, skabelsen, synden, Kristus, frelsen, kirken, nådemidlerne og de sidste tider.

– Vi kommer omkring de store spørgsmål: Hvem er Gud? Hvad vil det sige, at verden er skabt? Hvad er synd, og hvad betyder frelsen i Kristus? Hvad er kirken, og hvad sker der, når vi dør? Det er de helt grundlæggende ting, vi sammen får lov at fordybe os i, fortæller Peter Søes.

Jeg tror, mange vil blive overraskede over at opdage, hvor levende og aktuel dogmatikken faktisk er. Den handler ikke om hvor mange engle, der kan stå på spidsen af en knappenål eller andre kuriøse spekulationer for nørder.

Undervisningen veksler mellem oversigtsforelæsninger og gennemgang af klassiske tekster fra teologiens historie. Det giver både det store overblik og den dybe fordybelse.

– Jeg tror, mange vil blive overraskede over at opdage, hvor levende og aktuel dogmatikken faktisk er. Den handler ikke om hvor mange engle, der kan stå på spidsen af en knappenål eller andre kuriøse spekulationer for nørder. Derimod handler den om de spørgsmål, som altid har været hjerteblodet i kirkens tro – og som bærer kirken den dag i dag. Derfor rører spørgsmålene også ved det inderste i troen og livet i 2026, siger han.

Faget følges som netfag. Det betyder, at man kan være med på en måde, der passer én selv – også hvis man ikke bor i Aarhus. Netfaget er et deltidsstudie, hvor man i en periode på 3-4 måneder skal kunne afsætte mindst én dag om ugen til undervisning, læsning og opgaveskrivning.

– Faget giver ikke færdigpakkede svar. Målet er, at du som deltager får en reflekteret og selvstændig forståelse af troens hovedtemaer. At du lærer at tænke med – og tænke selv, siger Peter Søes.

Faget er især relevant, hvis du selv skal formidle troen til andre, nævner Peter Søes:

– Faget er særligt relevant, hvis man står i en sammenhæng, hvor man selv skal forkynde. Det kan være, man overvejer at skifte spor og gå ind i en præstetjeneste, eller at man allerede har ansvar for forkyndelsen i en menighed. Så er det afgørende at have en sammenhængende forståelse af, hvad den kristne tro handler om, understreger han.

Læs mere om forårets netfag.

For nogle deltagere vil det være relevant også at følge det opfølgende fag Fordybelse i frelseslæren i efteråret ’26. Kontakt eventuelt studieadministrationen på Menighedsfakultetet for individuel vejledning.

Menighedsfakultetet afholder i øvrigt et webinar om forårets netfag den 28. oktober kl. 16. Det er oplagt at tilmelde sig, hvis du er interesseret i at vide mere om forårets netfag.

Af

Ved repræsentantskabsmødet den 20. september 2025 blev Jan Vogt Hansen valgt som nyt medlem af Menighedsfakultetets bestyrelse. Han afløser Erik Ramballe Hansen, der har været en del af bestyrelsen siden 2015 og nu har valgt at træde ud. Jan er valgt for en treårig periode.

Jan Vogt Hansen er 57 år og bor i Tjæreborg ved Esbjerg sammen med sin hustru Anna Maria Back Hansen, der arbejder som sygeplejerske. Parret har tre voksne børn. Jan er tilknyttet Zions Kirke og Indre Mission i Esbjerg og har i mange år været engageret i kirkeligt arbejde – bl.a. som medlem af Indre Missions hovedbestyrelse og økonomiudvalg, menighedsråd og friskolebestyrelse.

Til daglig arbejder Jan som økonomichef i KFUM’s Soldatermission, og han har en baggrund som registreret revisor med HD i regnskab. Han har tidligere haft ledende økonomistillinger i både nationale og internationale virksomheder som A.P. Møller Mærsk, Bo Concept, DanCopter og EfB.

– Jeg har gennem mange år arbejdet med strategisk økonomistyring, forandringsledelse, digitalisering og organisationsudvikling i erhvervslivet, og det er en stor glæde for mig nu at kunne bringe disse kompetencer i spil i en kirkelig sammenhæng. MF’s mission står mit hjerte nær, og jeg ser frem til at bidrage til arbejdet med at styrke fakultetets rolle som et centralt center for kirkens liv og vækst, siger Jan Vogt Hansen.

Ved samme repræsentantskabsmøde blev frimenighedspræst Brian Christensen og selvstændig kommunikationsrådgiver Mi Storm Jensen genvalgt til bestyrelsen.

Af

Den 2. september fylder Klaus Vibe, adjunkt i Det Nye Testamente ved Menighedsfakultetet i Aarhus, 50 år.

Klaus Vibe har gennem mange år været en betydningsfuld og vigtig underviser på Menighedsfakultetet og kendt for sin faglige tyngde i både teologisk undervisning og forskning.

Han blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2003 og har siden arbejdet både som præst og underviser. Fra 2004 til 2010 var han studentersekretær i Kristeligt Forbund for Studerende, og fra 2010 har han undervist i medicinsk filosofi og videnskabsteori på Health, Aarhus Universitet. I 2018 forsvarede han sin ph.d.-afhandling i Oslo med titlen The Spirit of Faith: A Comparative Study of Philo’s and Paul’s Reading of the Abraham Story, hvor han sammenlignede Paulus’ og Filons forståelse af tro og Helligåndens gave med udgangspunkt i Abrahams historie. I 2024 blev han akademisk leder og formand for lærerrådet på Menighedsfakultetet.

– Klaus Vibe har en central rolle på Menighedsfakultetet. Som leder og formand for lærerrådet minder han os om, at det teologiske studium ikke kun er en teoretisk disciplin og et spørgsmål om undervisning og vejledning. Der er behov for et miljø, hvor viden, tro og forståelse af kulturen kan brydes. På den måde kan teologien give mening for både kirken, samfundet og den enkelte, udtaler fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen.

Ud over at undervise på Menighedsfakultetet er han frivillig hjælpepræst i Fjellerup Valgmenighed. Her var han desuden fra 2012-2017 ansat som præst på deltid ved siden af sin ansættelse på Menighedsfakultetet.

Klaus Vibe har været en central underviser og forsker ved Menighedsfakultetet, hvor han underviser i nytestamentlige tekster og af forskellige omgange i græsk. Han er kendt for sin evne til at formidle komplekse teologiske emner med både akademisk dybde og kirkelig relevans. Sådan beskriver hans kollega adjunkt Peter Søes ham:

– Klaus Vibe er en gave til MF – som Paulusforsker, som underviser og som leder. Hos ham forenes faglig grundighed med varm omsorg for studerende og kollegaer. Han insisterer på akademisk redelighed og forsimpler aldrig tingene. Samtidig er han levende optaget af, at teologi dybest set sigter på tilliden til Gud, og hans kærlighed til kirkens trosbekendelse skinner igennem alt, hvad han siger og gør, understreger Peter Søes.

Klaus Vibe har med sin kombination af akademisk skarphed, kirkelig erfaring og undervisningsmæssig passion sat et tydeligt aftryk på Menighedsfakultetet og på mange studerendes teologiske dannelse.

Af

Professor Morten Hørning Jensens afhandling The ‘Gospel’ between Emperor and Temple in the Gospel of Mark har netop modtaget en særdeles positiv anmeldelse i det anerkendte internationale tidsskrift Journal for the Study of the New Testament.

“Ingen anmeldelse, hverken lang eller kort, kan yde retfærdighed mod en sådan tour de force: omfanget af engagement med forskningen er næsten encyklopædisk; interaktionerne er velstrukturerede og detaljerede, og efter min mening er Jensens konklusioner overvejende overbevisende.”

Således skriver dr. Kent Brower blandt andet i sin anmeldelse af MF-professor Morten Hørning Jensens afhandling.

Han skriver videre:

“Enhver Markus-forsker, der ønsker at beskæftige sig med begrebet “evangelium” hos Markus, må nu begynde med Jensens omfattende behandling.”

Morten Hørning Jensens afhandlingen undersøger, hvorfor Markusevangeliet indledes med betegnelsen to euangelion, og argumenterer for, at Markus’ evangelium forener kongelig sejr og kultisk fornyelse som vejen til nærhed med Gud. Jensen trækker på både gammeltestamentlige, jødiske og romersk-imperiale kilder og kontekster og leverer en nyfortolkning af evangeliebegrebet, der kan få betydning langt ud over Markusforskningen.

Selvom værkets omfang og pris sandsynligvis vil gøre det mest tilgængeligt for forskningsbiblioteker, vurderer anmelderen, at det kan blive en ny standardreference i studiet af evangeliebegrebet i Det Nye Testamente. Dog udkommer hans afhandling i en mere tilgængelig udgave med titlen Det epokegørende evangelie på Forlaget Kolon under Lohse, inden året (2025) er omme.

Af

Overvejer du at studere teologi? Og vil du gerne opleve den uddannelse, som Fjellhaug International University College (FIUC) tilbyder? Så kom til studiepraktik på Menighedsfakultetet i Aarhus, hvor FIUC-Aarhus holder til, og mærk studiemiljøet på tæt hold.

Det sker torsdag den 23. oktober 2025. Du finder program for dagen inklusiv link til tilmelding HER

Af

Sponsorløbet til fordel for Menighedsfakultetet foregår den 8. september og er et af årets vigtigste begivenheder. Uden statstilskud er vi 100 % afhængige af frivillige gaver, og sponsorløbet er afgørende for vores økonomi. Og i år inviterer vi hele Menighedsfakultetets bagland til at gå, løbe eller cykle for MF – du er altså også inviteret!

Vil du være med til at gøre en forskel? Så deltag i sponsorløbet som løber, cyklist – eller find din egen kreative måde! Hvis du ikke kan være med på dagen, kan du stadig støtte. Hver eneste krone tæller.

Vores kasserer i bestyrelsen, Erik Ramballe Hansen, har gennem flere år fundet sin egen vej til at bidrage. Sidste år tog han og en ven på en opsigtsvækkende sponsortur: 36 km fra Blokhus til Aalborg på mobilscooter! Turen tog fem timer, gik ad cykelstier og småveje, og undervejs blev de heppet på fra følgebilen. Resultatet? Sponsorløbet indbragte omkring 60.000 kroner!

Sådan gør du:

  1. Find en dag i løbet af sommeren, hvor du – enten alene eller sammen med andre – kan gå, løbe eller cykle. Om det er en kort eller lang tur, er helt op til dig. Meld dig som deltager.
  2. Skaf sponsorer. Det kan være familie, venner, naboer, din menighed eller lokale virksomheder. Find relevante materialer på loeb.mflink.dk. Det er også her, at sponsorerne skal melde sig.
  3. Gennemfør tuen og fortæl MF, hvor langt du/I er kommet. Så hjælper vi med at samle pengene ind.

Måske bliver det første gang, at nogle hører om MF i din omgangskreds. Måske bliver det en kærkommen anledning til at samles i lokalområdet og minde hinanden om, hvorfor det er vigtigt at støtte en teologisk uddannelse, der vil tjene kirken.

Hvis I er flere, der går sammen, så husk at gøre det til et socialt arrangement. Slut af med at strække ud, grille en pølse og hygge jer!

Så hvordan vil du være med? Om det er med løbesko, cykel eller en helt unik idé som Erik og Anders – alt tæller!

Alt overskud går til Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne præster, udruste næste generation, oversætte Bibelen og så videre.

Til sidst en vigtig påmindelse: MF modtager ikke offentlige midler. Mange ved det ikke, men hele vores arbejde hviler på troen på Guds forsyn og den støtte, vi får fra jer i baglandet. Jeres bidrag – store som små – gør det muligt at uddanne teologer for kirkens skyld.

Tak for jeres opbakning!

Thomas Bjerg Mikkelsen,
fakultetsleder

 

Sådan gør du

Vi har samlet en lille manual med alt, du skal bruge – fra tjekliste til sponsorark og idéer til, hvordan du får andre med. Du finder det hele her, hvor du også kan tilmelde dig som deltager.

Af

“Sorg og fysisk og psykisk sygdom hører til menneskelivet. Vi må livet igennem leve med fysiske og/eller psykiske sygdomme og med mange andre tab. Nogle lider mange tab, andre færre, men alle må bære hver in byrde. Noget lindres og læges, andet må vi bære med os.”

Sådan skriver Eleonora Skov Andersen, gift med pensioneret underviser ved Menighedsfakultetet Leif Andersen, i værket Bag vandfaldet, som netop er udkommet på Lohses Forlag.

Med sine 416 sider er det et omfattende værk om depression, angst og sorg, som der står i bogens undertitel. Men det er også et værk om sjælesorg, ulykker, gudsbilleder og meget, meget mere. Bogen kan læses fortløbende, men også med stort udbytte som opslagsværk, hvor man dykker ned i de mange varierende kapitler med overskrifter som Håb, Vredens kræfter, Overgreb, Parforhold (1 & 2) og sågar Humor.

Eleonora Skov Andersen har skrevet en overvældende, indsigtsfuld, livsnær og levende bog om livets barske realiteter for dem, der møder dem – og for dem, der møder dem, der møder dem.

Stefan Vase, kommunikationsleder