Forside nyheder

Af

Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie, udforsker i denne podcast-episode Grundtvigs nutidige betydning, hans indflydelse på dansk kristendom og samfund samt de mange divergerende opfattelser af hans one-liners.

I anden del af vores serie om N. F. S. Grundtvig har vi igen fornøjelsen af at tale med professor i kirkehistorie, Kurt E. Larsen. Mens vi i første del fokuserede på Grundtvigs liv og virke i 1800-tallet, retter vi nu blikket mod hans betydning i nutiden.

Vi dykker ned i spørgsmål som:

  • Hvornår begyndte den grundtvigske retning?
  • Hvordan påvirker Grundtvig kristendomsopfattelsen i Danmark i dag?
  • Hvorfor tiltrækker Grundtvigs værker både venstre og højre side af Folketinget og kirken, samt både troende og ikke-troende?

Professor Kurt E. Larsen deler også sine tanker om Grundtvigs mange berømte citater, og hvorfor de fortsat resonerer i dag. Vi diskuterer, hvordan Grundtvigs ideer kan tolkes forskelligt, og om dette er en styrke eller en svaghed.

Desuden undersøger vi, hvorfor Grundtvig er blevet populær igen med stor interesse fra både DR og TV 2, og hvilke aspekter af hans virke der har fået ny opmærksomhed. Kurt E. Larsen giver til sidst anbefalinger til, hvor man kan lære mere om Grundtvig.

Medvirkende: professor Kurt. E. Larsen

Vært: Stefan Vase, kommunikationsleder og landssekretær ved Menighedsfakultetet

 

VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs hvordan du bliver det – og får indflydelse på MF – her: https://teologi.dk/medlem

 

VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet – her: https://teologi.dk/stoet-mf/

Af

Pressemeddelelse fra Bibelselskabet

Menighedsfakultetet skal være med til at sikre, at Danmark i 2036 får en ny, tidssvarende bibeloversættelse. Den 31. maj begynder arbejdet for alvor ved et stort anlagt seminar i Vartov, København.

2036 er 500-året for reformationen i Danmark og dermed for den bevægelse, der har givet os Bibelen på dansk. Derfor er det en oplagt fejring af jubilæet at udgive Bibelen i en dugfrisk oversættelse.

Bibeloversættelse tager tid, og det skal gøres ordentligt. Det gælder både den grundige planlægning, sammensætningen af oversættergrupper, selve oversættelsesarbejdet, udgivelsen af prøveoversættelser, offentlige debatter – og meget, meget mere.

I 2022-23 afdækkede Bibelselskabet behovet for en ny, autoriseret bibeloversættelse, og i december 2023 tog chefredaktionen hul på opgaven. Siden er der blevet arbejdet intenst med at formulere principperne for oversættelsesarbejdet, sammensætte redaktionsgrupper for Det Gamle og Det Nye Testamente og finde oversætterteams til de første oversættelser. Alle involverede vil blive præsenteret på seminaret den 31. maj, hvor også principperne for oversættelsen vil blive offentliggjort:

– Jeg glæder mig til at være med i bibeloversættelsesarbejdet, fordi Bibelens tekster har en umådelig værdi. Vi kan læse dem på både de glædeligste og de sørgeligste dage i vores liv. Derfor er det afgørende, at vi oversætter den til et dansk, som fremmer den rette balance mellem genkendelighed og fornyelse, så det er friskt og holdbart også efter 2036, siger professor på Menighedsfakultetet, Morten Hørning Jensen.

 

Prøveoversættelser på vej

Efter kickoffseminaret går de første oversætterteams i gang, og Bibelselskabet forventer at kunne præsentere fire prøveoversættelser i forbindelse med Himmelske Dage i maj 2025.

Siden fortsætter det store arbejde med oversættelser, høringer og involvering af den brede offentlig- hed frem mod udgivelsen af Bibelen på en række platforme i 2036.

– Vi glæder os til at præsentere det stærke hold af teologer, oversættere, forfattere og andre fagfolk, der skal skubbe det store projekt i gang,” siger generalsekretær i Bibelselskabet Johannes Baun.

– Og vi glæder os til om 12 år at kunne udgive en bibeloversættelse, der ligesom forgængerne holder fire-fem årtier.

Læs mere om den kommende bibeloversættelse på bibelselskabet.dk/bibel2036.

Af

Michael M. Thunbo tog i efteråret 2023 hul på et ph.d.-studie, som belyser, hvordan kriser sætter deres spor i prædikener. Selvom han fokuserer på perioden 1849-1965, så forventer at finde tendenser i prædikener, som også vil sige noget om forkyndelsen i vor tid.

Kan man finde spor af koleraepidemien i 1853, den spanske syge 1918-19, slaget ved Dybbøl i 1864 og verdenskrigene i danske prædikener? Og kan disse spor sige noget om vores tid?

Det spørgsmål undersøger teolog Michael M. Thunbo – ph.d. studerende og akademisk medarbejder ved Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik under Menighedsfakultetet. I denne podcastepisode tager han os med på en tidsrejse til 100 dramatiske år, som på forskellig vis kaster lys over de sundhedskriser og militære kriser, vi oplever i vores tid. Og han fortæller om en meget atypisk forskningsassistent, der hjælper ham med arbejdet.

 

Medvirkende: ph.d. studerende Michael M. Thunbo

Vært: Stefan Vase, kommunikationsleder og landssekretær ved Menighedsfakultetet

 

VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs hvordan du bliver det – og får indflydelse på MF – her: https://teologi.dk/medlem

 

VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet – her: https://teologi.dk/stoet-mf/

Af
Grå betonmure markerer lige nu grundplan for bygningen bag Menighedsfakultetet. På billedet ses fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen, sekretariatsleder Walther Hansen og fondsformand Peter N. Andersen.

Grå betonmure markerer lige nu grundplan for bygningen bag Menighedsfakultetet. På billedet ses fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen, sekretariatsleder Walther Hansen og fondsformand Peter N. Andersen.

Tre år efter første spadestik vil bygningen bag Menighedsfakultetet stå færdig. LPH Byg overtager byggeriet og lægger sig i selen for, at byggeriet står færdig i juli 2025.

Siden sommeren 2022 har nogle grå betonmure og jernbjælker bag Menighedsfakultetet mindet de forbipasserende om et byggeri, der er gået i stå. Men nu er betingelserne opfyldt for, at byggeriet kan komme i gang igen. Dels har en række erhvervsfolk stillet økonomi til rådighed i form af lån eller køb af ejerandele i selskabet, og dels har MF Århus Fond med fondsformand Peter N. Andersen i spidsen underskrevet en entreprisekontrakt med LPH Byg i Hørning.

– Det er enormt glædeligt, at byggeriet kan komme i gang igen. Og vi er trygge ved aftalen med LPH Byg. Virksomheden har en konstruktiv tilgang til byggeriet og har desuden en rigtig god historik med byggeri af denne størrelse. Vi er godt stillet med denne aftale, fastslår Peter N. Andersen.

Fra venstre: Walther Hansen, Thomas Bjerg Mikkelsen og Peter N. Andersen.

For Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder på Menighedsfakultetet, er det en stor lettelse, at byggeriet nu kommer i gang igen.

– Det har stor betydning for vores udviklingsmuligheder, at byggeriet nu er genoptaget. Vi har set frem til at skabe rammerne for flere kirkelige aktiviteter og et godt og attraktivt studiemiljø. Desuden vil det nye byggeri på længere sigt kunne bidrage positivt til MF´s samlede økonomi.

En gruppe erhvervsfolk med hjerte for MF’s sag har hjulpet os videre, så det var muligt at indgå en aftale med LPH Byg. Der er meget at være taknemmelig for, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Når byggeriet står færdig, vil der både være kontorfaciliteter og lejligheder. Udlejningsindtægter vil derfor på sigt bidrage positivt til Menighedsfakultetet.

– Vi er i en rivende udvikling med flere og flere studerende og med en teologisk uddannelse på højeste akademiske niveau. Den slags har et stort bagland hjulpet med at realisere, og selvom der på sigt er mulighed for, at MF Århus Fond kan udlodde en del af fortjenesten ved det nye byggeri til Menighedsfakultetet, er der stadig det samme behov for, at hele baglandet fortsat vil bidrage med gaver. Den nye bygning er en langsigtet investering, og der vil forventeligt gå en del år, inden vi kan budgettere med indtægter fra fonden, bemærker Walther P. Hansen, sekretariatsleder på Menighedsfakultetet.

Bygningen vil efter planen stå færdig i sommeren 2025, og flere kirkelige organisationer har allerede besluttet at flytte ind. Det gælder Kristeligt Forbund for Studerende, Open Doors og Kristelig Handicapforening.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer den nye bygning bag MF til at se ud

Af

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder

På Menighedsfakultetet er der meget at glæde sig over. Dåbskommissionen, hvor Menighedsfakultetets professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen sidder med, er kommet godt fra start. Og KFS har haft påskelejr, hvor Menighedsfakultetet var med med en stand. I en tid med præstemangel er det enormt positivt at opleve, at en ny generation er optaget af teologi, og at Menighedsfakultetet kan være med til at sætte et præg på den forkyndelse, der foregår rundt om i landet.

Vi nærmer os så småt udgangen af regnskabsåret og glæder os enormt meget over vores venners store støtte til arbejdet. Det ser vi hen over hele året, men særligt omkring vores sponsorløb, omkring jul og ved regnskabsårets udgang. Det er vi enormt taknemmelig for!

Men vi kan se, at vi er bagefter i forhold til budgettet, når det gælder gaver. Året er egentlig forløbet planmæssigt, men vi så i marts et fald i antallet af gaver. Derfor har vi nu brug for nogle gode kraftige puf i ryggen for at nå godt over målstregen. Du kan være med – både i forbøn og/eller ved en gave. Enhver gave modtages med stor tak og vil sikre, at vi fortsat kan præge kirken med det, som vi er sat i verden for: teologi for kirkens og menighedens skyld.

Støt MF

 

Af

I et par dage til KFS’ påskelejr havde Menighedsfakultetet en stand, hvor deltagerne havde mulighed for at få svar på spørgsmål om teologi og MF. MFs informationsmedarbejder Jonathan Haahr Oehlenschläger var med…

Hvordan var interessen for MFs stand?

– Generelt var der god interesse, ofte nogle derovre, fortæller en glad Jonathan Haahr Oehlenschläger.

Han fortæller, at de havde taget en konkurrence med, som mange deltog i, og så kunne man også give sin mening tilkende om, hvad man synes om Jesus og om teologi. Og så det drilske spørgsmål: Er der for mange teologer i kirken?

– Det fik også meget opmærksomhed. Nogle ville gerne snakke om det, mens mange bare gerne ville afgive en stemme, forklarer han.

– Flere havde ikke hørt om MF og fik svar på deres spørgsmål om, hvad det er for et sted. Og flere fik også udvidet horisonten i forhold til, hvad det vil sige at læse teologi, tilføjer han.

Havde I nogle gode samtaler?

– Ja, det synes jeg. Blandt andet med et par stykker, der seriøst overvejede at læse teologi. Andre havde vi en mere konkret snak med om teologiske spørgsmål. Men der var også mange generelle snakke om uddannelsesvalg.

Er der interesse for at læse teologi?

– For nogle var der en interesse. Mange var også bare nysgerrige på, hvad teologi og MF er. Det var vigtigt for os at sige, at man ikke skal være en bestemt type for at læse teologi, men at det er et fag, som man kan have mange årsager til at læse. Mange på påskelejr går i 1. og 2. g. så der er noget tid til, at de skal vælge efteruddannelse. Men det var dejligt at kunne præsentere MF og teologi som en mulighed for dem, som de kan tænke videre over.

Af

Kurt E. Larsen sidder i den Dåbskommission, som kirkeministeriet har nedsat. Kommissionen har snart arbejdet et år, men der er i udgangspunktet lagt op til en langvarig proces, der er planlagt at vare til foråret 2027.

(Foto: Christian Hammer Nielsen)

Kommissionen skal ud fra sit kommissorium overveje en lang række små og store ting: Skal man fortsat spørge ved dåben, om barnet er hjemmedøbt? Må man bruge en forkortet udgave af Trosbekendelsen? Er det en god ide med mulighed for andre bibellæsninger ved dåb af unge og voksne – så man ikke der læser Jesu ord om de små børn? Kan man lave mindre sproglige justeringer i ritualet, uden at indholdet ændres?

Eksempelvis lyder det således i bønnen i forbindelse med dåben: “Indlem det i din menighed, og bevar det i dit samfund både her og hisset!” Her bemærker Kurt Larsen, at det kan overvejes om udtrykket ’her og hisset’ kan udtrykkes på en måde, som er mere umiddelbart forståelig.

Kurt Larsen kan ikke oplyse noget fra kommissionens arbejde, fordi der er fortrolighed om arbejdet – ud over at han er glad for at deltage i møderne, som foregår i en meget åben og konstruktiv stemning.

Han er interesseret i at modtage folks forslag og holdninger til dåbsritualet, og disse vil han så tage med til det videre arbejde i kommissionen. Tanken er dog også, at der i 2025 udkommer en midtvejsrapport, som skal sendes ud i en bred offentlig høring.

Af

MF-teologen Kent Grinderslev Rasmussen, der er landsleder i Israelsmissionens Unge, blev ordineret den 19.3.2024 i Aarhus Domkirke af biskop Henrik Wigh Poulsen. Kent skal være frivillig valgmenighedspræst i Favrskov Bykirke, hvor han bliver kollega til sin studiekammerat fra MF, Rasmus Breindal.

Af
Foto: Lars Salomonsen

Menighedsfakultetet ansætter ny landssekretær til at løfte arbejdet med kommunikation til bagland og kirkelige samarbejdspartnere

(Foto: Lars Salomonsen)

Fra 1. april ansættes Stefan Vase som landssekretær og kommunikationsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus, hvor han afløser Nils Andersen, der går på pension efter godt 21 år på posten.

Opgaven som landssekretær er alsidig og indebærer at have hovedansvaret for Menighedsfakultetets kommunikation, fundraising og relation til det kirkelige bagland, som bærer stedet økonomisk og åndeligt.

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen udtaler:

En forudsætning for at drive et privat uddannelsessted som Menighedsfakultetet er opbakning fra et engageret og generøst bagland. Det har vi gennem alle år været beriget med. Stadig flere studerende og stadig flere udbud af relevante ressourcer til kirke og mission øger behovet for de kommende år at finde nye samarbejdspartnere og at udvide vores bagland for at fremtidssikre og styrke vores økonomi. Til det er der brug for en dedikeret, dygtig og erfaren kommunikator og fundraiser. Det er vi overbeviste om at have fundet i Stefan.

Se mere i pressemeddelelse HER

Af

Menighedsfakultetet er en uddannelsesinstitution, hvor der konstant sker spændende ting og er gang i nye tiltag. Du kan få en dugfrisk opdatering på rigets tilstand på MF til det årlige medlemsmøde den 20. april, hvor fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen afslører, hvad vi pt er optaget og udfordret af.

Adjunkt Klaus Vibe vil give et fagligt input ud fra Paulus’ brev til menigheden i Rom om emnet: ‘Er det retfærdigt, at Gud tilgiver den ugudelige?’, og valget til repræsentantskabet bliver afsløret.

Du kan deltage fysisk på MF i Aarhus eller følge med online hjemmefra, og alle – også ikke-medlemmer – er velkomne.

Se programmet for medlemsmødet HER

Du kan tilmelde dig HER