Forside nyheder

Ovenpå en lidt for spændende slutspurt, hvor Menighedsfakultetet en overgang var langt fra målet, har MF’s bagland ikke blot hjulpet MF over stregen – men faktisk også overgået indsamlingsmålet.

For under én måned siden var Menighedsfakultetet langt fra indsamlingsmålet for maj og juni på knap 2 millioner kroner. Det var særlig udfordrende; for dels er maj og juni de to måneder, hvor MF’s bagland giver suverænt mest til Menighedsfakultetets teologiske uddannelse, og dels går MF’s regnskabsår fra juli til juni.

Men MF’s bagland trådte til og bakkede op. Faktisk var opbakningen så stor, at baglandet gav hele 200.000 kroner mere end forventet. Det bidrager til at styrke MFs likviditet, som fortsat er en udfordring i løbet af året. Det glæder Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder ved Menighedsfakultetet, sig meget over.

– Vi er både lettede og enormt taknemmelige over den fantastiske opbakning, som baglandet har vist. Det demonstrerer med meget stor tydelighed, at Menighedsfakultetets opgave med at uddanne præster og teologer, der brænder for evangeliet, har en meget nær forbindelse til mange kristnes håb og ønsker for Danmark og verden, fastslår Thomas Bjerg Mikkelsen.

Situationen har dog undervejs været ganske alvorlig.

– Det har været nogle lidt for spændende uger, og en overgang så det endog meget vanskeligt ud. Det var meget tæt på, at de røde advarselslamper begyndte at blinke. Det skete imidlertid ikke, takket være baglandets opbakning og Guds velsignelse over dette sted.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan årsresultatet for Menighedsfakultetet bliver, før regnskabet er gjort op. Men at baglandet giver cirka 200.000 kroner mere end forventet i regnskabsårets sidste to måneder, peger ind i fremtiden.

– Vi har fået det, vi har brug for – og lidt mere til. Det giver os luft og ro til at fokusere på det kommende studieår, men vi er stadig afhængige af en stabil og trofast opbakning fremover. Gaveindtægterne falder ujævnt i løbet af året, og vi har i perioder haft behov for at låne penge af private långivere og samarbejdsorganisationer for at kunne udbetale løn, bemærker Thomas Bjerg Mikkelsen og fortsætter:

– Udfordringerne med MF’s økonomi har vi forsøgt at tale åbent om – uden at ængste baglandet for meget. Derfor er vi enormt taknemmelige for, at vi dels har oplevet en så stor opbakning her til sidst, og at vi samtidig tidligere på året modtog en stor, enkeltstående gave på et tidspunkt, hvor det så meget sort ud. Vi har fortsat behov for mere likviditet, men den stærke slutspurt betyder, at vi står et lidt mere robust sted end sidste år, slutter Thomas Bjerg Mikkelsen.

Som medlem af Bibelselskabets chefredaktion frem mod den nye oversættelse af Bibelen kommer Menighedsfakultetets NT-professor Morten Hørning Jensen til at indgå i en central rolle – ikke mindst i forhold til oversættelsen af NT, som han er faglig leder for. Det er en opgave, der bringer pinsedagsmissionen videre til en ny generation, siger han.

Tekst og foto: Stefan Vase

Når Morten Hørning Jensen ikke sidder på sit kontor på Menighedsfakultetet omringet af alskens bøger om Ny Testamente, ja så er han også en ganske almindelig parcelhusejer med de dertilhørende opgaver i haven. Og det er her ved villaen i det nordlige Århus, travlt optaget af hækklipning, han bliver afbrudt af en telefonopringning. Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet, ringer:

”Vil du træde ind i chefredaktionen for oversættelsen af Bibelen 2036 og være faglig leder af NT-oversættelsen?”

Morten er noget paf. Han ved godt, at der er en ny oversættelse på vej, og han har i det stille håbet på at kunne bidrage til oversættelsen af Markusevangeliet, som han har beskæftiget sig indgående med som forsker. Men det er noget andet, Johannes Baun ser for sig: Morten Hørning Jensen havde forinden opnået sin kvalificering som professor og havde afleveret sin doktorafhandling om evangeliet til bedømmelse – og er sammen med sit formidlingsarbejde i bredere forstand i Kristeligt Dagblad og TEL en meget relevant kompetence at få med.

Som faglig leder af oversættelsen af NT og medlem af chefredaktionen sidder Morten Hørning Jensen i en meget central rolle i oversættelsesarbejdet. Han kommer til at læse med og give feedback på nogle indledende oversættelser af NT-skrifter, indstille oversættelser til en følgegruppe nedsat af Bibelselskabets bestyrelse, indstille prøveoversættelser til løbende udgivelse frem mod 2036, tage stilling til den respons, der kommer på prøveoversættelserne, og endelig indstille oversættelser til endelig udgivelse og kongelig autorisation.

Ikke en kæpheste-Bibel

Når Morten Hørning Jensen tænker tilbage på opringningen for to år siden, husker han det meget tydeligt – og ikke mindst hans umiddelbare respons:

– Jeg vidste med det samme, at det på en måde er lidt som et borgerligt ombud. Når man er teolog, ekseget og forsker, så bliver vi nødt til at bidrage alle sammen, når der en ny bibeloversættelse undervejs, fastslår Morten Hørning.

Men det er også en opgave, der ligger meget fint i tråd med Menighedsfakultetets sag og formål, mener Morten Hørning Jensen:

– Hvis vi tænker på hele visionen på Menighedsfakultetet, som jo er bygget af private midler, givet af folk, som ønsker at se den sag, som vi har som særligt kendetegn; nemlig at vi driver teologi, fordi der skal prædikes på søndag. Altså hvis man ønsker at se den vision virkeliggjort, jamen så er det at være med til at præge den næste bibel – det ligger meget tæt på hjertet af det.

Han bemærker dog, at det ikke betyder, at Bibelen bliver en MF-bibel:

– Jeg går ind i arbejdet og siger uden at blinke, at jeg er professor på Menighedsfakultetet. Men jeg er der ikke for at varetage mine egne kartofler. Vi er dem, vi er, men vi har et ansvar for helheden. Der er en hel mark, der skal høstes. Vi kan ikke have en kæpheste-Bibel. Men vi skal, som Johannes Baun formulerede det, have den bedste bibel, hvor de fleste er glade for det meste.

 

Fra Babel til Bibel

Hvorfor er der overhovedet brug for en ny oversættelse?

– Jamen, det er den helt grundlæggende opgave, for ellers vil vi være den generation, som lægger pinsedagens projekt i graven. Vi ville være en kirke, der ikke kan tale til tiden og dermed stopper den bevægelse, som begynder pinsedag. Der er en lige linje fra Babel til Bibel. Forstået på den måde, at Babel udtrykker jo forvirring og et menneskeligt hovmod, som markerer slutpunktet for syndefaldet, og derefter begynder frelseshistorien med et omdrejningspunkt i Jesus. Pinsedagen står så som det særlige sted, hvor man hverken behøver at være jøde eller kunne forstå hebraisk for at blive en del af fællesskabet. Man skal kunne modtage evangeliet på sit eget modersmål.

Og det er et modersmål, der hele tiden ændrer sig, bemærker Morten Hørning Jensen og gengiver en pointe fra seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen, en sprogkyndig, der er med i chefredaktionen:

– Vi skal oversætte Bibelen til et sprog, som vi end ikke har endnu. Og derefter skal sproget være så godt, at det føles friskt, forhåbentlig i 40 år – eller hvor længe denne oversættelse får lov at leve. Så det er virkelig en monumental opgave, men vi må heller ikke ryste på hånden. I det her arbejde skal vi turde at være dristige og evangelisk ambitiøse, så evangeliet kan forstås i øjenhøjde med de læsere, der fødes nu.

En kompromisbibel?

Men i det ligger der også en spænding mellem det, der er godt dansk, og det, der er kirkens tradition.

– Hvad med fader? Når mine børn kalder mig ’fader’, så ved jeg godt, at det er, fordi de vil låne bilen. Men ingen ved deres fulde fem vil kalde deres far for ’fader’ – medmindre de skal låne bilen. Alligevel så står der ’fader’ alle vegne i Ny Testamente. Jeg ved ikke, om vi vil skrive ’far’ eller ’fader’. Men hvis vi bruger ’fader’, så følger vi traditionen med fare for, at vi bruger ordet på en måde, som kun gør det meningsfuldt i et lukket sprogfællesskab i kirken. Men det er mere fladt at sige far end fader. Så skal vi sige ’farvor’ i stedet for ’fadervor’?

Men hvordan finder I så frem til det rigtige? Skal I forhandle og så finde et kompromis, som det sker på Christiansborg?

– Jeg har et lille håb om, at vi kan undgå håndsoprækning, men kan tale os frem til det bedste mulige, og som på én og samme gang tager hensyn til både bibelteksten selv, traditionen, sproget og læserne.

Hvad har du gjort dig af tanker om den tid, der vil gå med det?

– Jeg har da tænkt, at det er lang tid, og dette ja er et nej til meget andet. Det skal koste mindst muligt på min undervisning. Det vil koste noget forskning og nogle skriverier, som jeg ikke får gjort – eller må vente med. Jeg ville frygtelig gerne skrive noget mere om romersk korsfæstelse. Men det, at jeg bliver så involveret i arbejdet, kommer til at overtage min kalender. Det er en del af prisen.

PODCAST: Kirkehistorien kan bringe læseren og forskeren vidt omkring. I andel del af afskedsinterviewet med professor emeritus Kurt E. Larsen befinder vi os primært i nutiden og taler lidt om den globale kirkes situation. Men vi kommer også tilbage i tiden – til forfatteren H. C. Andersens forhold til tro.

De missionske vækkelsesbevægelser har sat et tydeligt præg på folkekirkeligheden i dag. H. C. Andersen gav tydeligt udtryk for sin kristne tro i sit forfatterskab og var en ferm apologet. Menighedsfakultetet (disclaimer: både vært og gæst er/var på MFs lønningsliste! :-)) er en sidegren af ungdomsoprøret. Mere og mere peger i retning af en mere og mere selvstændig folkekirke. I en del årtier er der kommet flere og flere kristne til i Asien og Afrika.

Sådan lyder overskrifterne i anden og sidste del af et større afskedsinterview med professor emeritus i kirkehistorie Kurt E. Larsen, som har udvalgt 10 kirkehistoriske nedslag. De første fem talte vi om i del 1.

Medvirkende: professor emeritus Kurt E. Larsen.

Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.

VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det – og får indflydelse på MF – her: https://teologi.dk/medlem

VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet – her: https://teologi.dk/stoet-mf eller giv en gave via Mobilepay til 21204.

PODCAST: Kirkehistorien kan bringe læseren og forskeren vidt omkring. I første del af afskedsinterviewet med professor emeritus Kurt E. Larsen dvæler vi ved IM i 1800- og 1900-tallet og rejser over Nordsøen og Atlanten for at slutte i de køligere egne i arktis. Og undervejs er det som om, at nutiden hele tiden er med.

Vilhelm Beck gav den lille indre mission vokseværk. Christian Bartholdy var et kendt ansigt for bevægelsen i krigsårene. Tendenser fra vest prægede både LM og pinsekirken. USA er på papiret en dyb sekulær stat, men religion og tro præger alligevel alt. Og så skal vi til Arktis og høre om to historiske missionærer – Hans Egede og Jens Haven – der står respekt om den dag i dag.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte fem af de 10 kirkehistoriske nedslag, som vi kigger på i denne første del af et større afskedsinterview med Kurt E. Larsen, professor emeritus i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet.

Medvirkende: professor emeritus Kurt E. Larsen.

Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.

VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det – og får indflydelse på MF – her: https://teologi.dk/medlem

VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet – her: https://teologi.dk/stoet-mf eller giv en gave via Mobilepay til 21204.

Af Walther Plauborg Hansen, sekretariatsleder

Sommeren står for døren og i år er det med særlig spænding, forventning og taknemmelighed til følgende:

• Får vi de nødvendige gaver inden regnskabsårets afslutning 30. juni?
• Vi håber på et godt og stort hold nye studerende.
• Byggeriet afsluttes og fra 15. august flytter beboere og organisationer ind.

Lige her er mit fokus på gavebehovet frem til regnskabsafslutningen den 30. juni. MF’s gavebehov i juni har altid været stort og sammen med december udgør de ca. 1/3 af årets gaveindtægter. I dette regnskabsår har gaverne til driften været mindre end sidste år i de fleste af månederne. Det betyder, at der er behov for ekstra gaver i juni for at nå målet.

Behovet frem til udgangen af juni er 1,8 mio. kr., hvilket er omtrent det samme som sidste år, hvor vi oplevede en stor villighed fra giverne. Vi beder derfor med frimodighed om en gave fra alle, som kan afse 500 kr., 1.000 kr. eller et andet beløb. Ethvert beløb er en stor hjælp til MF!

Med MF’s godkendelse efter ligningslovens §8H, er der fuld fradragsret uden beløbsloft, når beløb gives til forskning. Den fradragsmulighed kan med fordel benyttes, hvis du ønsker at give et stort engangsbeløb, eller hvis fradragsrettet for almindelige gaver på 19.000 kr. ikke slår til. Du kan støtte MF’s forskning her: teologi.dk/stoet-forskning – og få skattemæssigt fradrag uanset beløbets størrelse.

På forhånd tak til alle, som har mulighed for at støtte med en ekstra gave i juni.

Hvorfor ville Paulus og Esau være den værste roommate? Hvorfor er det en udfordring at leve som kristen i Danmark? Og hvorfor burde vi bruge lidt mere tid på 3. Mosebog og visdomslitteraturen i GT?

Det reflekterer 4 teologistuderende over sammen i denne meget særlige udgave af Udblik, hvor den kunstige intelligens ChatGPT og MFs kommunikationsleder Stefan Vase har lagt gigabytes og hjerner i blød for at udarbejde spørgsmål til nogle samtalekort for de studerende på Menighedsfakultetet.

Hvis du gerne vil lære de fire teologistuderende lidt bedre at kende – og se dem – kan du finde interviews med dem på teologistudiet.dk.

Medvirkende: Lea Mortensen, Oline Overgaard, Nicolai Holmgaard og Mads Kring.

Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.

VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det – og får indflydelse på MF.

VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet – eller giv en gave via Mobilepay til 21204.

“… og da var det, jeg så Jesus smile ned til mig fra korset og hviske:
Velkommen, Leif. Jeg har ventet på dig!”

I en ny bog – Da jeg så Jesus smile – fortæller forfatter, teolog og tidligere lærer ved Menighedsfakultetet Leif Andersen om en gribende oplevelse på en kærestetur med sin kone til Rom sidste år.

Bogen er netop udkommet på Lohses Forlag.

Selvom det er en lille bog på blot 64 sider, er den rig og koncentreret og tåler flere gennemlæsninger og tænkepauser…

Stefan Vase, kommunikationsleder

MF arbejder for at afhjælpe præstemanglen i Danmark ved at uddanne flere teologer med hjerte for evangeliet. Selvom studieoptaget er i vækst, er der brug for flere ressourcer for at sikre en stabil fremtid. Bestyrelsen søger derfor private, der kan hjælpe med at skabe økonomisk sikkerhed.

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder

MF’s mission er ”at afhjælpe manglen på præster og teologer ved at tiltrække og uddanne flere unge, der brænder for evangeliet.” For præstemanglen er et voksende problem i Danmark og er kirkens mest akutte problem.
I den forbindelse står vi over for to hovedopgaver:

• Den første opgave er at tiltrække flere studerende til vores studium. Vi befinder os i en periode med små ungdomsårgange, men alligevel har vi oplevet vækst i forbindelse med de seneste to studieoptag.
• Den anden opgave er at opbygge kapacitet, altså at tilvejebringe ressourcer. Personalenormeringen er historisk lav, og økonomien er skrøbelig.

Økonomisk sikkerhed

I forhold til økonomien er vores udfordring, at gaveindtægterne falder ujævnt i løbet af året. Derfor har vi i perioder behov for at låne penge. Situationen er ikke ny, og vi har gennem mange år lånt penge af private långivere og samarbejdsorganisationer.

Som indsamlingsorganisation, der stort set udelukkende lever af gaveindtægter, har vi svært ved at fremlægge budgetter, som kan danne grundlag for lån i banker og kreditforeninger. Vi har ingen gæld i vores bygninger, men pengeinstitutterne ser udelukkende på driftsbudgetterne, når de skal tage stilling til lån. Desuden er en kassekredit en dyr løsning.

Kan du stille kapacitet til rådighed?

Bestyrelsen arbejder derfor på at finde en mere stabil løsning. På kort sigt er den enkleste og billigste løsning for MF at indgå aftaler med private, som i korte overgange vil stille kapital til rådighed. På lidt længere sigt skal vi have opbygget mere likviditet, så vi ikke har dette lånebehov.

Derfor vil jeg spørge: Er der nogen, der har mulighed for at spænde et sådant økonomisk sikkerhedsnet ud under MF ved at give os en form for trækningsret? Vi søger konkret efter personer, der med forholdsvis kort varsel kan stille minimum 100.000 kr. til rådighed i op til 6 måneder. I perioden vil MF betale renter af lånet.

Der er stor mangel på præster. Vi har uddannelsen, rammerne og mange studerende. Nu skal vi have økonomien til at følge med, så vi kan holde fuld damp på kedlerne.

Kontakt Thomas Bjerg Mikkelsen på tbm@teologi.dk eller 6010 7880 for at høre mere.

Unge i dag står overfor enorme udfordringer. Stress, udbrændthed og mistrivsel fylder meget i samfundsdebatten, og ifølge Jonathan Haahr Oehlenschläger, teologistuderende ved Menighedsfakultetet, rammer det også unge kristne.

– Mange i min generation, inklusive mig selv, kan opleve en stor grad af utilstrækkelighed og af ikke at gøre det godt nok, og flere ender med at blive helt udbrændte. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi sætter fokus på, hvorfor det sker, og hvad vi kan gøre ved det, mener Jonathan Haahr Oehlenschläger, der studerer teologi ved Menighedsfakultetet.

Menighedsfakultetets årlige Spotlights-arrangement tager fat på disse udfordringer under titlen Kristen i præstations- og accelerationssamfundet.

– For mig at se er præstationssamfundet og accelerationssamfundet to gode begreber til at beskrive, hvordan mange oplever det samfund, vi lever i. Mange oplever at skulle præstere i næsten alle områder af livet, både socialt, fagligt og på arbejdet, og af ikke at gøre det godt nok. Samtidig oplever mange også, at alting går hurtigere og hurtigere, og at man hele tiden er bagud, hvilket kan forstærke oplevelsen af utilstrækkelighed, bemærker Jonathan Haahr Oehlenschläger, der har været med til at planlægge aftenen.

De kristne fællesskaber og den kristne tro har ifølge Jonathan noget at bidrage med, når vi taler om præstations- og accelerationssamfundet, og han håber, at arrangementet kan sætte fokus på det:

– Jeg tror virkelig, at det kristne budskab har noget at sige ind i manges oplevelse af præstation og acceleration, og at de kristne fællesskaber kan være pusterum. Samtidig oplever jeg nogle gange selv det at være kristen som endnu en ting, jeg skal nå, og endnu en arena, jeg skal præstere i. Derfor tror jeg, at det er godt at have en realistisk samtale om, hvordan vi så er kristne i præstations- og accelerationssamfundet, hvor vi på den ene side fremhæver, at det kristne budskab har noget at sige, og på den anden side erkender, at det hele ikke bare bliver nemt, blot fordi vi er kristne, lyder opfordringen fra Jonathan Haahr Oehlenschläger.

Til Spotlights har Menighedsfakultetet inviteret forfatter Alma Nymann Berggren og sociolog Thomas Willer til at belyse disse problemstillinger.

– Vi har inviteret Alma og Thomas, fordi de med hver deres faglighed og indsigt kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vores samfund ser ud, som det gør, og hvordan vi kan følge Jesus og lave kirke i det samfund, vi nu engang er i, siger Jonathan Haahr Oehlenschläger.

Spotlights afholdes fredag den 28. marts kl. 19 på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, Aarhus N.