Nyheder

Kæde. Foto: Aqua Mechanical (CC BY)

Jesus sagde da til dem:
»Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.«

Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham:
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«

De svarede ham:
»Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«

Jesus svarede dem:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«

Johannesevangeliet 8,28-36

Frihed jeg ved Jesus ejer

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Vi bevæger os fra påske mod pinse. Og i dag taler Jesus med en stor flok jøder, der er kommet til tro på ham. Men de har endnu ikke sluppet deres egen selvforståelse, nemlig at de frie mennesker. Det er jo ganske grotesk, det der her påstås af jøderne: ‘Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen.’ Det siger det folk, som var slaver i Ægypten, trællede under filistrene, blev ført i eksil i Babylon, og som nu levede under romernes besættelse. Hvor stor kan selvbedraget blive? Jesus sætter her fingeren på det ømme sted i vores forståelse af os selv som frie og oplyste mennesker, som selv mener, at vi har kontrol over vores liv og valg. 

Troen 

Kristentro er frihed – virkelig og sand frihed. Med det emne er vi ikke i periferien, men i centrum af det, Jesus bragte. ‘Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.’ Men mennesker bliver vrede, når de hører den tale. De kan ikke forstå, at de havde brug for befrielse. De indser slet ikke, at de er fangne. Men Jesus forblev tro mod sit kald og sin opgave. Han blev befrieren. Langfredag og påskemorgen er befrielsesaktionen i forhold til syndens magt og syndens skyld.  Det er en frihed, der kan ejes uanset ydre livsvilkår – friheden kan være en realitet både blandt veletablerede og privilegerede, blandt sultende og underpriviligerede. I mondæne kvarterer og i storbyens slumområder. 

Hans frihed er anderledes – det er ikke nødvendigvis frihed fra sult, krig, overbefolkning eller problemer på det personlige, politiske eller nationale plan. Den slags frihed higer mennesker altid efter. Men den frihed, Kristus kommer med, er anderledes. Han er ikke bare medhjælper i alle mulige befrielsesbevægelser. Nej, han er anderledes. Det er noget helt andet, han kommer med. Det er frihed fra den virkelige tvang. Det virkelige og altomfattende fangenskab, som alle mennesker sidder fast i. Det er ikke bare en række onder, men det er dét onde, han vil befri os fra. Syndens trældom. Syndens fangenskab. Rom. 3,23’ … for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud …’ Der er ingen forskel. Alle har syndet, siger Paulus. Han går til roden af alle lidelser – oprøret mod Gud. Hvor alle andre bekæmper og behandler symptomer, kom Jesus for at befri os fra selve den dødelige sygdom, som ingen kan stille noget op imod. 

I dag er budskabet det samme. Og det er fuldstændig lige så eksklusivt knyttet til ham. Og det er også i dag forbundet med de samme reaktioner. Når Jesus forkyndes som sandheden, der alene frigør mennesker, så kommer vreden. 

‘En kristen følger Guds love og holder omhyggeligt Guds bud.’ Et sådant udsagn kan få det til at gibbe i enhver kristen. For erfaringen fra vort liv taler sit eget tydelige sprog om, at selv om jeg er kristen og kender Guds lov og Guds bud, så lykkes det mig gang på gang at bryde dem alligevel. Ja, der findes vel ikke det bud i Guds lov, som jeg ikke har overtrådt i ord, tanke eller handling. Der er stort set ingen huller i min ulydighed imod Guds bud. 

Det er det, de jøder, der var kommet til tro på Jesus, ikke havde indset. Hvis Jesus ikke får lov til at gøre et menneske helt frit, bliver det aldrig til nogen reel frihed. Mennesker kan være bundet af så mange ting. Det kan være omsorgssvigt i den tidlige barndom. Mennesker kan være bundet af mindreværdskomplekser: Jeg duer ikke til noget, alle andre er smukkere og mere lykkelig end mig. Det kan være seksuelle bindinger, og det kan være hævntanker, der binder en. Mistillid til andre kan også være noget, der gør et menneske ufrit.   

Førend disse bindinger erkendes og bekendes, kan et menneske ikke blive sat fri. Vil du teste, om du er fri, kan du jo blot prøve at bekæmpe disse sorte pletter i dit liv. Og så vil du opleve, hvor bundet du i virkeligheden er. Hvis du har det som jeg, så har du svært ved at indrømme over for dig selv, hvor dybt synden er rodfæstet i dig. Det er en bitter pille at sluge, når Jesus siger, at de, som gør synden, er syndens træl. Jo, jeg vil nok indrømme, at jeg synder ind imellem, men jeg bevarer ofte en restfølelse af kontrol. Hvis bare jeg får bugt med den dårlige vane, så skal det nok lykkes mig at blive en anden. Hvis blot jeg får lidt mere tid og overskud til at gøre op med den uhensigtsmæssige måde at reagere på, så skal jeg nok blive fri, tænker jeg. 

‘Enhver, som gør synden, er syndens træl,’ siger Jesus. Derned fratager han mig al kontrol. Jeg kontrollerer ikke synden, men synden kontrollerer mig. Førend jeg indser det, kan Jesus ikke gøre mig fri. Ved at gøre synden har jeg låst mig selv inde i dens fængsel og har kastet nøglerne væk. Det er nok den sandhed i den kristne tro, mange moderne mennesker har aller sværest ved at acceptere. Men vejen til frihed begynder med, at vi indser, at vi er trælle under synden og lader Jesus befri os.  

Udfordringen 

Har du indset, hvor bundet du er af synden, og at du ikke selv kan vikle dig ud af den? 

På det kommende årsmøde i Dansk homiletisk Netværk vil Michael Mørch Thunbo, ph.d. studerende ved Menighedsfakultetet og Århus Universitet, sætte fokus på prædikener i en krisetid.

I en tid præget af stigende bekymringer og usikkerhed søger præster og forkyndere veje til at trøste og inspirere deres menigheder. På det kommende årsmøde i Dansk homiletisk Netværk den 21. juni 2024 i Odense bliver dette centrale emne udforsket med fokus på prædikenernes rolle i en verden fyldt med udfordringer.

Et af oplæggene på årsmødet vil blive præsenteret af Michael Mørch Thunbo, ph.d.-studerende fra Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet. Thunbo, der forsker i prædikener i krisetider, vil dele ud af sin viden om, hvordan prædikener forholder sig til tider præget af frygt og rådvildhed.

Derudover medvirker også følgende:

  • Lektor, ph.d Marlene Ringgaard Lorensen, afdeling for systematisk teologi, Københavns Universitet:
    Hvad blev der forkyndt? Flygtningekrisen 2015-16 i danske prædikener
  • Søren Holst, kursusleder ved FUV, oversætter og foredragsholder:
    Som i ældgamle dage – kriser og håb i Det gamle Testamente
  • Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen, Vor Frue Kirke, København:
    Vor Frue kirke som det officielle Danmarks krisecenter

Årsmødet er åbent for præster og teologer med interesse for homiletik, hvor der vil blive diskuteret og reflekteret over, hvordan prædikener kan bidrage til at trøste og opmuntre i en turbulent verden.

Læs mere om arrangementet på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters hjemmeside.

Den kristne kirke har potentiale til at formidle håb til en lidende verden. Det gælder også sognemenigheder i Danmark. Hvordan det kan gå for sig, vil der blive givet et kvalificeret bud på til sognekirkekonferencen fredag den 24. maj i Kristkirken i Kolding, hvor Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut samt Menighedsfakultetet er indbydere og arrangører.

Konferencen vil bestå af foredrag ved sognepræst Thomas Kofoed Nedergaard, Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, om Håbets Gud og sognepræst Jens Ole Christensen, Fredens-Nazaret Kirker i København om Menneskers håb efterfulgt af i alt to workshop moduler med hele 7 valgmuligheder: håb i liturgien, håb i Bibelen, håb i mission og så videre.

Læs mere i denne folder

Åbn tilmelding.

Jesus sagde:
»Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«

Thomas sagde til ham:
»Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«

Jesus sagde til ham:
»Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Filip sagde til ham:
»Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«

Jesus sagde til ham:
»Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.«

Johannesevangeliet 14,1-11 

Plads nok til alle

Af Mogens G. Jensen

 

Tanken

Jesus siger ikke, at kristendommen er vejen, sandheden og livet. Han siger heller ikke, at kirken er vejen, sandheden og livet. Og han siger slet ikke, at de kristne er vejen, sandheden og livet. Nej, sandheden er en person, ham selv. Det bør vi huske, hver gang vi taler med et menneske fra en anden religion end vores. Der er meget godt at sige om både kristendommen og kirken, men vejen, sandheden og livet bliver de aldrig. Det er ham, som alene er vejen, sandheden og livet.

 

Troen

Et menneske kan komme i tvivl. I så grusom en tvivl. For hvordan er det nu, det hænger sammen? Er der mon overhovedet noget, der kan kaldes hjemme hos Gud? Findes Paradiset overhovedet? Og hvad mere er: Hører jeg overhovedet til der? Er jeg værdig nok til at skulle leve nær ved Gud i en hel evighed? Ja, er der overhovedet plads til mig?

Sådan kan et menneske godt komme til at føle sig hjemløs her i dette kæmpeunivers, vi lever i. Vi føler os ikke hjemme her på jorden, og vi føler heller ikke, at der er noget hjem at vende tilbage til, når vi engang skal bryde op herfra.
Millioner af kristne er op gennem årene draget ud på pilgrimsrejse. Og disse pilgrimsruter er blevet set som et billede på disciplenes vandring samme med deres herre. En pilgrimsvandring er et billede på den kristnes vandring her på jorden, og målet er himlen.

Pilgrimsruten til Santiago de Compostela byen hvor apostlen Jakob ifølge overleveringen skulle ligge begravet er blevet en af de mest benyttede ruter gennem tiden. Jeg har selv gået en del ad denne rute. Jeg gjorde det i en periode, lige efter jeg fik konstateret min sygdom. Og jeg gik denne rute som en tak for det gode liv, jeg havde haft indtil nu. En vandring i taknemmelighed. Og der gik ikke en dag, uden min kammerat og jeg følte, at Gud kom os rigtig nær og mødte os gennem et andet menneske, der gik ad den samme rute.

Mindesmærke for Guillermo Watt på Caminoen. Foto: José Antonio Gil Martínez.

En af de ting, man møder på vejen til Santiago, er en mindeplade for pilgrimmen Guillermo Watt, som blev ramt af en blodprop i hjertet og døde bare 25 km fra sit endemål. Watt nåede ikke sin fysiske vandrings mål. Det giver rum for nogle tanker, om jeg selv er på den rette vej, og om jeg når mit mål: De himmelske boliger, som Jesus har gjort parat til enhver, som har vandret sammen med ham her på jorden. 

En sådan pilgrimsvandring gør noget ved den, der går. Det eneste man ejer, har man i rygsækken. Kun de allermest nødvendigste ting er der plads til at have med, ellers bliver rygsækken for tung. Og man kan faktisk klare sig med langt færre ting, end man lige tror. Et par korte og et par lange bukser, et par T-shirts og et par strømper, tandbørste og toiletgrej. Man lærer, at der er tre ting, som er nødvendige: at gå, at spise og at sove. Alt andet betyder sådan set ikke noget, når ens mål er Santiago.

Efterhånden, som tiden går, og man bliver mere og mere træt, skærpes ens sanser også for det væsentligste her i tilværelsen: nemlig at jeg er på vej til de himmelske boliger. Og Jesu ord om, at han er vejen, sandheden og livet, får pludselig en ny og meget aktuel betydning, mens man traver afsted km efter km. Således kan en pilgrimsvandring være med til at sætte tingene i perspektiv.

Et menneske kan godt komme i tvivl om Guds virkelighed, for vi har jo aldrig set ham. Thomas er en af tvivlerne. Jesus siger til den tvivlende Thomas og alle os andre skeptikere: ‘Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.’
Wow, det er jo fantastisk: Gud har givet sig til kende i sin søn Jesus. I mennesket Jesus, kan vi se lige ind i Guds eget væsen. Sådan som Jesus var, sådan er Gud.

Som en kristen iransk kvinde, der selv har været udsat for regimets brutalitet og nu lever i eksil, siger det: ‘Jeg fortryder intet. Det gør ondt, men jeg ville ikke have været Jesus foruden. Det vigtigste er, at jeg kender ham.’  

Hvordan kan vi kende Gud? Hvordan kan vi vide, om han er venlig stemt over for os? Det her er svaret: Når du kender Jesus, kender du også Gud. Gud kan have mange uudgrundelige sider. Ja, Gud kan synes uforståelig og grum. Men når disse tanker dukker op i mit sind, må jeg huske på Jesu ord her: ‘Kender I mig, vil I også kende min fader.’ Når du kender Jesus, så kender du også hans far. ‘Jeres hjerter må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger.’ 

Vores søn var vel 5-6 år gammel, da han begyndte at stille spørgsmålet, om der nu er plads nok i himmelen til alle de mennesker, Gud vil frelse. En aften, hvor vi læste i Esben  Hanefeldts illustrerede bibel, så vores søn et billede malet af  Hanefeldt. Billedet er et myldrebillede, og det forestiller alle de huse, Gud har gjort parat til de mange mennesker, han så gerne vil have hos sig. ‘Nu forstår jeg, at der er plads nok hjemme i Guds himmel til alle de mennesker, der gerne vil bo der,’ udbrød vores søn. Ja, der er plads nok hos Gud i hans himmel. Plads nok til alle, som ønsker at være med.

Udfordringen

Kan du se Gud i Jesus? Vandrer du sammen med den opstandne Herre Jesus, og er du på vej hjem – hjem til Gud?

I et par dage til KFS’ påskelejr havde Menighedsfakultetet en stand, hvor deltagerne havde mulighed for at få svar på spørgsmål om teologi og MF. MFs informationsmedarbejder Jonathan Haahr Oehlenschläger var med…

Hvordan var interessen for MFs stand?

– Generelt var der god interesse, ofte nogle derovre, fortæller en glad Jonathan Haahr Oehlenschläger.

Han fortæller, at de havde taget en konkurrence med, som mange deltog i, og så kunne man også give sin mening tilkende om, hvad man synes om Jesus og om teologi. Og så det drilske spørgsmål: Er der for mange teologer i kirken?

– Det fik også meget opmærksomhed. Nogle ville gerne snakke om det, mens mange bare gerne ville afgive en stemme, forklarer han.

– Flere havde ikke hørt om MF og fik svar på deres spørgsmål om, hvad det er for et sted. Og flere fik også udvidet horisonten i forhold til, hvad det vil sige at læse teologi, tilføjer han.

Havde I nogle gode samtaler?

– Ja, det synes jeg. Blandt andet med et par stykker, der seriøst overvejede at læse teologi. Andre havde vi en mere konkret snak med om teologiske spørgsmål. Men der var også mange generelle snakke om uddannelsesvalg.

Er der interesse for at læse teologi?

– For nogle var der en interesse. Mange var også bare nysgerrige på, hvad teologi og MF er. Det var vigtigt for os at sige, at man ikke skal være en bestemt type for at læse teologi, men at det er et fag, som man kan have mange årsager til at læse. Mange på påskelejr går i 1. og 2. g. så der er noget tid til, at de skal vælge efteruddannelse. Men det var dejligt at kunne præsentere MF og teologi som en mulighed for dem, som de kan tænke videre over.

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte:

»Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«

Jesus svarede dem:

»Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

Johannesevangeliet 10,22-30

Hyrden kalder på dig

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Denne søndag er ofte kaldt den store hyrdesøndag, da næsten alle tekster i de bibelske læsninger kredser om hyrden og fårene. Der er selvfølgelig mennesker, som ikke bryder sig om at blive sammenlignet med et får, for fåret er ikke just kendetegnet ved den store kløgtighed. Tværtimod er fåret sådan set ret dumt. Vi kender det fra dagligtale, hvor det ikke er et positivt træk at stå med et fåret udtryk i ansigtet. Men der er én ting, fåret kan; det kan genkende sin hyrdes stemme. Hvis fx flere fåreflokke lægges sammen i den samme fold, ja, så kan fårene hurtigt kende deres egen hyrde på hans stemme, og så følger de deres hyrde.

Troen

Jesus som hyrden, der passer på sine får, er et meget brugt billede i både Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Fra GT husker vi måske især Salme 23:
‘Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge’ (Sal. 23,1-2).

Men GT kan også bruge hyrdebilledet, når profeterne skal revse folkets ledere:
‘Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene.’ (Ez. 34.2-4).

Et af de stærkeste udsagn om hyrden og fårene er Johannes’ udbrud, da han ser Jesus komme hen imod sig ved Jordanfloden. Her udbryder Johannes, da han ser Jesus:
‘Se, der er Guds lam, som bærer verden synd.’ (Joh. 1,29.)

Og i Joh. 10,11 siger Jesus:
‘Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.’

Og alle kender hyrderne fra juleevangeliet, hvor vi hører om hyrderne på Betlehems mark.

Jesus kan både være hyrden, der sætter sit liv til for fårene, og han kan være selve lammet, der slagtes og bringes som offer. Ja, hans største og vigtigste indsats, som hyrde er, at han sætter sit liv til for fårene. Hyrden havde to redskaber, som han vogtede sin fåreflok med. Han havde sin hyrdestav, en lang kæp med en slags krog i den ene ende. Denne stok var nyttig, når hyrden skulle indfange et dyr, der var løbet væk, fx. at hale et får op fra en kløft. Foruden hyrdestaven havde han også sin kæp, en noget kortere og tungere stok, der mest af alt lignede en kølle. Med den kæp forsvarede han fåreflokken, hvis den blev angrebet af ulve. Og hvis et får blev for ustyrligt, kunne hyrden anvende sin stok til at kalde fåret tilbage til lydighed. Vores hyrde, Jesu Kristus, har også mulighed for at redde os med sin hyrdestav, ligesom han kan redde os med sin stok. Begge dele hører med i en rigtig hyrdes muligheder for at lede sin flok.

Fårene gik løse uden at være tøjret fast eller lukket inde i en fårefold, og ofte var de spredt ud over bjergskråninger. Og de kunne blande sig med andre får, der tilhørte en anden hyrde. Kun om natten var de lukket inde i en fold. Men lige så snart hyrden kalder på sine får, genkender de hans stemme og kommer hen til ham. Jesus siger:
‘Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.’

Vi har en hyrde, der kender os, som vi kan kende, og som vi må følge. Og vi er større og mere værd end alt andet for Jesus, og han lover os, at intet som helst kan rive os ud af hans hånd.
Lad denne sandfærdige beretning vise os noget af den tryghed, der ligger i at have Jesus som vores hyrde. Historien er fortalt til pastor Hartvig Wagner, der beretter følgende:
‘En fårehyrde på Hyrdernes Mark ved Betlehem fortalte mig denne historie om en kollega: Tyve havde en nat stjålet alle hans får. Tilfældigvis havde han hørt, at der forestod et stort fåremarked i Amman. Han tog straks til Jordan og kom til markedet. Her gav han sig til at kalde på sine får, der omgående skilte sig ud fra de talrige andre får på markedet. De kendte hans røst, og han fik dem alle med sig hjem til Betlehem.’

Vores hyrde vil også finde os, og han vil have os med hjem.

Udfordringen

Genkender du vores hyrdes røst mellem alle andre røster omkring dig?

MF afholder en bogreception den 5. marts kl.15-16 for Leif Andersens nye bog: ‘Bibelen læst af…’ om Galaterbrevet. Bogen kan til receptionen købes til rabatpris på 100 kr. mod normalt 120 kr. Se invitation til receptionen HERDu kan tilmelde dig HER
Leif Andersen er lektor emeritus i Praktisk Teologi ved MF, og bogen udgives på forlaget Eksistensen. Den er skrevet i essaystil, og Leif udtaler selv om bogen: ‘Måske den gladeste bog jeg har skrevet’.

Foto: Lars Salomonsen

Menighedsfakultetet ansætter ny landssekretær til at løfte arbejdet med kommunikation til bagland og kirkelige samarbejdspartnere

(Foto: Lars Salomonsen)

Fra 1. april ansættes Stefan Vase som landssekretær og kommunikationsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus, hvor han afløser Nils Andersen, der går på pension efter godt 21 år på posten.

Opgaven som landssekretær er alsidig og indebærer at have hovedansvaret for Menighedsfakultetets kommunikation, fundraising og relation til det kirkelige bagland, som bærer stedet økonomisk og åndeligt.

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen udtaler:

En forudsætning for at drive et privat uddannelsessted som Menighedsfakultetet er opbakning fra et engageret og generøst bagland. Det har vi gennem alle år været beriget med. Stadig flere studerende og stadig flere udbud af relevante ressourcer til kirke og mission øger behovet for de kommende år at finde nye samarbejdspartnere og at udvide vores bagland for at fremtidssikre og styrke vores økonomi. Til det er der brug for en dedikeret, dygtig og erfaren kommunikator og fundraiser. Det er vi overbeviste om at have fundet i Stefan.

Se mere i pressemeddelelse HER

Menighedsfakultetet er en uddannelsesinstitution, hvor der konstant sker spændende ting og er gang i nye tiltag. Du kan få en dugfrisk opdatering på rigets tilstand på MF til det årlige medlemsmøde den 20. april, hvor fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen afslører, hvad vi pt er optaget og udfordret af.

Adjunkt Klaus Vibe vil give et fagligt input ud fra Paulus’ brev til menigheden i Rom om emnet: ‘Er det retfærdigt, at Gud tilgiver den ugudelige?’, og valget til repræsentantskabet bliver afsløret.

Du kan deltage fysisk på MF i Aarhus eller følge med online hjemmefra, og alle – også ikke-medlemmer – er velkomne.

Se programmet for medlemsmødet HER

Du kan tilmelde dig HER

Den kristne kirke har potentiale til at formidle håb til en lidende verden. Det gælder også sognemenigheder i Danmark. Hvordan det kan gå for sig, vil der blive givet et kvalificeret bud på til sognekirkekonferencen fredag den 24. maj i Kristkirken i Kolding, hvor Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut samt Menighedsfakultetet er indbydere og arrangører.

Se program for sognekirkekonferencen HER
Du kan tilmelde dig HER