Nyheder

Af

Jesus sagde:

»Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«

Johannesevangeliet 6,44-51

Vente utålmodigt tålmodigt

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Det er 2. pinsedag i dag, og vi skal høre om Helligånden, tænker vi. Og så læser vi disse ord af Johannes om Jesus som det levende brød, der er kommet ned fra himlen, sådan som Gud tidligere havde givet sit folk manna at spise, mens de opholdt sig 40 år i ørkenen efter udfrielsen af slaveriet i Ægypten. Og vi tænker: hvad i alverden har det med pinse at gøre?

Troen

Manna er et sødt mellignende fødemiddel. Vi kan måske trækket et mannakorn og leve af det en enkelt dag. Men tænk sig at skulle leve af manna hver eneste dag i fyrre år. Mannagrød til morgenmad. Mannasuppe til middagsmad. Mannabrød til eftermiddagskaffe. Og endelig mannapandekage til aftensmad. For så lige at snuppe et enkelt mannakorn til aftenkaffen. Der er sandelig ikke noget at sige til, at jøderne kørte trætte i den menu – dag ud og dag ind i fyrre år.

Jesus sammenligner sig her med manna. Ligesom det kom ned fra himlen for at give liv til de mange tusinde flygtninge, der dengang opholdt sig i ørkenens asylcenter, sådan er Jesus også kommet ned fra himlen til os. Men den manna, han er, bliver vi aldrig trætte af at spise. Vi kan spise den igen og igen.

Paulus skriver til menigheden i Efesus, at de skal lade sig fylde Ånden. ( Ef. 5,18) Lad jer fylde. Mærker du måske et stik i hjertet? For når du ser på dit eget liv og din menigheds liv, ser du da tegn på Åndens fylde? Mærker du noget til Helligånden i dit liv? Lad jer fylde af Ånden, siger apostlen. Hvordan ser et åndsfyldt liv så ud? Og svaret overrasker dig måske. I indledningen til sin bjergprædiken siger Jesus nemlig: ‘Salige er de fattig i ånden, for Himmeriget er deres.’ (Matt. 5,3) Det begynder altså med en erfaring af mangel på Ånd. Det begynder med en tomhed. Det siger jo sig selv, at skal man blive fyldt med noget, så må der være en mangel først. Et tomrum må der være, for at noget kan blive fyldt igen. Denne erfaring af tomhed må der være for at dit liv kan blive fyldt af Helligånd. Det, at du længes, det, at du tørster efter at blive fyldt af Helligånd, er ikke en mangel ved dig, men selve forudsætningen for, at du kan blive fyldt af Ånden.

Det begynder altså med en længsel, en tørst efter Ånd, efter levende vand. Efter sin himmelfart siger Jesus til disciplene, at de skal vente i Jerusalem, indtil de bliver iført kraft fra det høje. De skal vente på Helligånden. De skal vente tålmodigt, være udholdende og vedholdende. Og disciplene gik da heller ikke frustrerede hjem og gav sig til at fremmane en følelse af Åndens fylde. Hvad gjorde de så? Jo, de bad, de læste i deres bibel, de kom dagligt i templet. Det var det, de gjorde. De ventede med ro og utålmodighed. De jagtede ikke Helligånden, som om de selv skulle skabe den åndelige kraft og fornyelse. De søgte ikke en bestemt følelse af, at nu var Ånden der. Men de færdedes dagligt i templet, bad deres bønner, og de læste de sædvanlige tekster fra deres bibel. Alt sammen ikke særlig flot og stort. De gjorde såmænd kun det, de altid havde gjort. Men de gjorde det ud fra det løfte, Jesus havde givet dem om en ny talsmand.

Men lad jer fylde af ånden. Netop: lad jer fylde. Der er tale om en vedvarende proces. Jamen har vi ikke allerede Helligånden, når vi er troende mennesker? Har jeg ikke allerede Ånden, når jeg tror på Jesus? Jo, det er sandt. ‘Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham…’ Men stadigvæk formaner og opmuntrer apostlen os til at lade os fylde af ånden. Erfaringen af Helligånden er noget, der må og kan ske igen i dit liv. Gud ønsker tørstige disciple. Gud ønsker tørstige kristne.

Vi oplever hele Åndens fylde ved at turde vente med utålmodig tålmodighed. Vente mens vi fortsat beder vore bønner Fx. denne enkle bøn frit efter hukommelsen: ‘Herre Helligånd, du den levende Guds ånd. Fyld mig på ny. Smelt mit stive sind, form mig, fyld mig, brug mig. Hellige Ånd, du den levende Gud.’ Og mens du beder denne bøn, skal du ruste dig med tålmodig, udholdenhed og vente, komme i det kristne fællesskab og læse i din bibel.

Så sker der noget. Hvad tror du, der ville ske med en helt almindelig ikke troende dansker, hvis han gennem to år bad, læste i Bibelen og kom til gudstjeneste og deltog i nadveren? Hvad ville der så ske? Jo, al sandsynlighed siger, at et sådant menneske ville blive fyldt mere og mere af Helligånden.

Og det samme ville ske for dig.

Udfordringen

Har du tid til at vente på Helligånden? Og beder du Gud om at sende en ny pinse til hele sin kirke?

Af

Jesus sagde:

»Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.

Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Johannesevangeliet 14,15-21

Helligånden – Guds joker

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Mange kristne tænker alt for småt om Helligånden. De tænker: ‘Når nu Jesus ikke kunne være hos os mere, så må vi jo nøjes med Helligånden.’ Men Helligånden er ingen bleg erstatning for Jesu nærvær. Han er nemlig sandhedens ånd, Talsmanden, som vil føre Guds riges sag videre her på jorden. Ja, han skal ikke blot være hos os, han skal være i os. Helt inde i det inderste og mest personlige i et menneske. I vore hjerter. Vi er på ingen måde faderløse børn, der må leve deres liv adskilt fra hjemmets trygge rammer. Nej, Jesus bor i os ved sin hellige ånd.

Troen

Det fortælles, at engang i 1800-tallet fandt en englænder em masse guld i Californien. På vej hjem gjorde han ophold i New Orleans. Her blev han vidne til en auktion for sorte slaver. En meget smuk sort ung kvinde blev overbegloet af nogle sjofle mænd. Der var ingen tvivl om, hvad de ville bruge hende til.

Buddene faldt hurtigt. Til sidst var der to tilbage til at kæmpe om hende. Auktionarius råbte til sidst: første gang, anden gang… Men inden han havde fået afsluttet med sit tredje gang, bød englænderen det dobbelte for slavinden. Han havde jo guld nok at betale med. Da kvinden blev givet til sin nye ejer, spyttede hun ham i ansigtet og udbrød: ‘Jeg hader dig.’

Englænderen gik nu hen til et kontor. Hun blev stående udenfor, mens hun så, hvordan denne mærkelige mand diskuterede med en embedsmand. På et tidspunkt så hun guldgraveren hælde alt sit guld ud på bordet. Til gengæld fik han et stykke papir: ‘Her er dit frigivelsespapir. Du er fri’, siger han til kvinden. Hun reagerer ikke, og guldgraveren gentager sit: ‘Du er fri.’ Kvinden spytter ham igen i ansigtet og spørger, hvorfor han gør hende til grin. Men manden gentager sit: ‘Du er fri’ og rækker hende papiret. Endelig går det op for kvinden, at han mener det. Forundret udbryder hun: ‘Du har lige betalt for mig, og så sætter du mig fri!’ ‘Ja, det var jo derfor, jeg købte dig,’ siger guldgraveren. Da udbryder kvinden: ‘Alt, hvad jeg ønsker, er at tjene dig fra nu af, for du købte mig og satte mig fri.’

Denne beretning viser os Guds store kærlighed til os. Han købte os fri med sit blod på korset, og derfor er vi nu frie til at elske ham, tjene ham og holde os til ham. Og det er Helligånden, der alene kan skabe denne taknemmelighed hos et menneske og få os til kun at ville tjene ham.

Vores lutherske kirke er bygget op omkring nogle dogmer og trossætninger, og det er meget godt, for kristentro er jo ikke hvad som helst. Men hvis kristentro bare bliver nogle læresætninger, eller en teoretisk ballast jeg har med mig, så må jeg bøje mine knæ og vende om til ham igen. For jeg kender ikke Gud ved at kunne sige noget klogt og rigtigt om ham og kunne lære udenad. Gud kender jeg ved at leve med ham. Det er, hvad pinse handler om. Helligånden er den, som åbenbarer Gud for os, så mødet med ham ikke stivner i traditioner og gamle normer.

Jeg har hørt om en kirke i Chicago, som på sin altertavle har en masse sommerfugle til pinse. Hvad er mon meningen med alle de sommerfugle? Jo, de minder os om, at kirken forpupper sig pinsedag. Pinsedag forvandles den og får vinger, så den kan flyve. Pinsedag kommer kirken ud af sit sikre hylster og træder ud i den verden, som venter på, at de kristne skal fortælle om den opstandne og himmelfarne Jesus, verdens frelser og befrier.

Pinsedag stiftes den kristne kirke og kommer frit frem. Disciplene havde fået besked på at vente i Jerusalem, indtil de bliver iført kraft fra det høje, Helligånden. Indtil da skal de forholde sig i ro, for uden Helligånd formår de ingen ting. Men iført Helligåndens kraft, formår de utrolige ting. Helligånden er den skjulte, men ikke desto mindre reelle joker, der får disciplene til at gå ud i bogstavelig talt hele den kendte verden med de gode nyheder om Jesus. Den første bog lige efter de fire evangelier kalder vi Apostlenes gerninger, fordi der i denne bog berettes om de utrolige virkninger, apostlenes forkyndelse og vidnesbyrd fik. Men egentlige burde bogen hedde Helligåndens gerninger. For det var jo ham, der virkede igennem apostlenes liv og ord. Helligåndens gerninger – Helligåndens utrolige gerninger. Jo, sandelig er Helligånden Guds joker, ham der gang på gang overrasker os med sine fantastiske og overraskende handlinger.

Og vi har adgang til den samme Helligånd i dag! Helligånden er nøjagtig den samme Ånd, som fik apostlene til at gå ud i hele verden med sejrsbudskabet om den opstandne og himmelfarne Jesus. Så lad os da bøje os og takke for denne store gave, Gud vil give os i dag. Lad os leve og vandre i Ånden!

Udfordringen

Regner du også med Helligånden som Guds joker i dit liv og i din tjeneste for ham?

Af
Agony in the Garden. Maleri af Giorgio Vasari.

Jesus sagde:

»Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

Johannesevangeliet 17,20-26

Meget mere tilfælles, end vi tror

Af Mogens G. Jensen

Tanken 

Jesus beder for os. Og især beder han om en ting: vi kristnes enhed i troen på ham. Men ser vi ud over kristenheden i dag, ser vi, hvor meget splittelse, det er lykkedes Djævelen at så iblandt os kristne. Vi er delt i kirker med forskellige bekendelser. Og inden for de enkelte kirker er der stor uenighed om, hvad kirken står for. Helt ned i den lokale menighed er der splittelse mellem os. Og hvad gør det ved det kristne vidnesbyrd? Ja, det fremmer ikke ligefrem vidnesbyrdet over for hr. og fru Jensen. 

Troen 

Nu bede vi den Helligånd at sammenknytte os ved troens bånd og til verdens ende kirken at bevare, nådig at afvende al dens nød og fare. Herre, hør vor bøn! (DDS 289,1).

Det er lige nøjagtig det, Jesus beder om for sine venner her den sidste aften før sin død. Det er Jesu testamente, hans sidste vilje, vi her lytter til. Og det, som et menneske giver udtryk for på sit dødsleje, det ved vi, er ladet med en særlig betydning. Her er ikke plads til småting, men kun ting, der virkelig betyder noget. Og det her med de kristnes enhed og indbyrdes kærlighed er altså Jesu sidste vilje, hans livstestamente.

’Du kærlighedens Ånd! indgyd i Herrens samfund kærlighedens fryd, så vi glade vandre, Jesus, mellem dine, elskende hverandre, som Gud elsker sine! Herre, hør vor bøn!’ (DDS 289.3) 

Det er vores enhed som kristne, Jesus beder om. Han ønsker inderligt, at vi, som tror på ham, må være et. Som enheden i en familie, hvor mor og far er et, børnene er et med hinanden, ligesom de er et med mor og et med far. Og sammen er de indesluttet af en fælles kærlighed og enhed. Vi ser, at Jesus her kæder den enhed, der findes mellem dem, som tror på han, sammen med den enhed, der eksisterer mellem Gud fader i himlen og hans søn her på jorden.  

‘Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være et, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, så verden skal tro, at du har udsendt mig.’

Når Jesus har bedt en sådan bøn til sin far, er den naturligvis allerede opfyldt. Kirkens enhed er ikke noget, der ligger og venter forude, men den er allerede en realitet. Jesu Kristi kirke er allerede et.

Vi kan anskueliggøre det med et billede. Hvis et isbjerg ligger og flyder i havet, ved vi, at det er meget større, end det blotte øje lige kan se: ni gange større, for det er kun en 1/10, der rager op over vandet. De 9/10 ligger og gemmer sig neden under havoverfladen. Lad os udvide billedet lidt og sige, at vi ser syv eller ni eller 17 små og store isbjerge ligge i havet, og de har tilsyneladende ingen indbyrdes forbindelse. Men det er jo noget, vi tror. For her er mere, end du ser. Går vi i dybden, vil vi med undren opdage noget andet, nemlig at det er et stort isbjerg, der bare stikker op af vandet syv eller ni eller 17 gange forskellige steder. I virkeligheden er det et kæmpestort isbjerg.

Det er et billede, der godt kan sige noget om kirkens enhed. Nede i dybden af den stakkels splittede kristenhed er der en enhed, som øjet ikke umiddelbart ser. Vi har samme Gud, samme Jesus og samme helligånd. Vi har samme Golgata, samme grav i Josef af Arimatæas have, samme påskemorgen at se tilbage på, og samme legemlige opstandelse at se frem til. Vi har samme bibel at læse og høre. Vi har samme trosbekendelse, samme Fadervor at bede. Vi er døbt med den samme dåb, selv om vi forvalter den forskelligt, og vi har samme nadver at leve af, indtil Herren kommer tilbage (selv om vi fortolker den forskelligt. Vi har faktisk rigtig meget tilfælles, når vi ser, hvad der skjuler sig under overfladen. 

Hvordan skal kirken da reagere, når den ser på sig selv og sin splittethed? Skal vi sige til os selv, at nu må vi altså langt om længe se at opfylde Jesu bøn. Nej, for det er jo ikke en bøn, der er bedt til os, men en bøn, der er bedt til Gud, og som for længst er opfyldt. Hvad skal vi så gøre? Jo, vi skal blive det, vi allerede er, nemlig et i troen på Jesus. Og så skal vi lade være med at bygge nye skanser og volde op omkring vores kirke og slutte med at behandle andre med mistro og mistillid. Og denne enhed begynder i det enkelte sogn og i den enkelte menighed.

Hvornår har du fx. sidst bedt og takket for din lokale menighed og sogn og bedt:

‘Herre giv nyt liv til min menighed, styrk den og saml den, foren dens modsætninger. Herre, gør din kirke til et, ligesom du er et. .. så vi glade vandre, Jesus, mellem dine, elskende hverandre, som Gud elsker sine.’

Udfordringen 

Har du tænkt på, hvor meget vi har til fælles som kristne? 

Af

Jesus sagde til dem:

»Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«

Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.

Lukasevangeliet 24,46-53

Afsked og nærvær

Af Mogens G. Jensen

Tanken 

Kristi himmelfartsdag er dagen, hvor Jesus fuldender sin gerning her på jorden. Han steg ned til os, og nu vender han tilbage til sin far efter veludført arbejde. Til trods for at Jesus forlod sine disciple, så handler Kristi himmelfart ikke om afsked og farvel, men om afsked og nærvær. Dagens nerve er afsked og en ny begyndelse. Begyndelsen på den kristne verdensmission og begyndelsen på disciplenes vandring og liv sammen med den opstandne Jesus. 

Troen 

Der er blevet sagt mange dumme vittigheder om Kristi himmelfart. Derfor må vi begynde med at slå fast, at himlen ikke er et sted, en lokation ude i himmelrummet. Hvad er himlen så? Ja, her står vi ved grænsen for vores menneskelige erkendelse. Den er nemlig bundet til denne verden, hvor der altid er noget, der hedder tid, sted, vægt, rum og afstand. Inden for de rammer kan vi forklare os og er på hjemmebane. Men når der er tale om himlen, er vi bogstaveligt talt på Herrens mark. For med himlen er det helt anderledes. Himlen er, som Paulus siger:

‘Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte…’ (1. Kor. 2,9).

Vi skal derfor tænke om himlen som Guds usynlige verden. Ved sin himmelfart fløj Jesus altså ikke op i luften, for der var hverken tale om luftfart eller rumfart. Men han gik over i Guds usynlige verden. Han var udgået fra Gud, og nu vender han tilbage til sin far. (Joh. 16,28) 

Afsked kender vi til. Den har ofte sat sine spor. Der er beretninger om mennesker, som bliver mødt af en lysende skikkelse i dødsøjeblikket. Andre hører en stemme fra himlen. Eller bare et sidste smil eller et lille klem med hånden. Andre gange er der tale om en urolig afsked præget af smerter, uro og angst. 

Der er en særlig stemning over Kristi himmelfartsdag. En stemning af både afsked og glæde. Der står, at Jesus skiltes fra dem og blev båret op til himlen. Men disciplene tilbad ham og vendte tilbage til Jerusalem med glæde. Hvordan kunne de glæde sig over, at Jesus blev taget fra dem? Det kunne de kun, fordi Jesus havde fortalt dem, at han selv ville komme til dem og være sammen med dem i Helligånden. De må have forstået, at Jesu fysiske fravær betød, at han kunne være sammen med dem på en ny og helt anderledes måde, nemlig i det fællesskab, de nu fik med ham som den himmelfarne og i det fællesskab, han havde lovet dem i Helligånden. Kristi himmelfart er ikke Kristi verdensflugt, men Kristi nærvær.  

‘Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.’

Her finder vi befalingen om at gå ud i hele verden og gøre mennesker til hans disciple. Det er den opstandne og himmelfarne Herre, der befaler sine venner at gå ud med budskabet om ham: at han døde for vores skyld, og at han er opstået igen. Det er befalingen. Men der er også et løfte knyttet hertil.

‘Og se, jeg sender det, min Fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.’

Det er Helligånden, Jesus her sigter til. Jokeren i al mission og evangelisation. Jokeren som sprænger alle sandsynlighedsberegninger og alle prognoser. Helligånden er den, som gør det meningsfuldt at gå ud med evangeliet endnu en gang og række ud til moderne mennesker. Her er Helligånden ganske enkelt den usynlige men virksomme joker, der kan åbne menneskesind og åbne døre, der før var lukket forsvarligt til. Helligånden er jokeren, vi som kristen menighed må regne med som en reel medarbejder. 

Bare en som har al magt kan satse på afmægtige. Det er hasard at sætte 11 personer i missionsbevægelse, hvis ikke al magt står bag. Hvis ikke kraften fra det høje er med. Kort og præcist får vi at vide, hvad kristen mission går ud på. Der er ikke tale om mellemfolkelig ulandsbistand eller religionsdialog. Nej, der er tale om omvendelse og syndsforladelse i Jesu navn. Intet mindre end dette. Det må vi aldrig glemme, når vi taler om mission. 

Udfordringen 

Hvordan mærker du Jesu nærhed i din dagligdag? Lever du med Helligånden, og erfarer du hans rolle i den verdensmission, du tager del i? 

Af

Sommeren 2025 får MF en ny nabo med kontorer til op til 7 kirkelige organisationer og 55 lejligheder.

Således kommer bygningen til at se ud set fra syd. I stueetagen vil der være kontorer og på de fem etager ovenover vil der være lejligheder. Den hvide bygning til højre i billedet forestiller Menighedsfakultetet.

På den modsatte side af bygningen vil der være nedkørsel til kælder.

Stueetagen set lidt tættere på.

De fleste af lejlighederne vil have egen altan.

I stueplan vil der være en blanding af både mindre og større kontorer samt mindre og større mødelokaler. Der regnes med at være plads til op til syv kirkelige organisationer og 35 medarbejdere. Foreløbig har Kristeligt Forbund for Studerende, Open Doors og Kristelig Handicapforening besluttet at flytte ind.

På de øvrige etager vil der være 55 mindre og større lejligheder. Det er en blanding af 1-værelses og delevenlige 2-4 værelses lejligheder. Alle lejligheder af køkken og bad med plads til en vaskesøjle.

Af
Jesus beder. Illustration: Long Thiên

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:

»Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.

Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.«

Johannesevangeliet 17,1-11

Det evige liv er at kende Gud

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Det var den lutherske teolog David Chytræus (fra Erik Aagård), der i 1500-tallet fandt på at kalde Johannes evangeliet kap.17 for Jesu ypperstepræstelige bøn. Evangeliet i dag er første halvdel af denne bøn, sidste halvdel følger næste søndag. Jesus træder nu frem som ypperstepræsten på den store forsoningsdag og går i forbøn for sine disciple.

Det er skærtorsdag aften lige inden langfredag, som for kristne er den store og egentlige forsoningsdag. Jesus går i forbøn for sine venner om aftenen, lige før han blev pågrebet i Getsemane have og ført til domfældelse og død. Der, på randen af sin grav, beder Jesus for sine venner. Så stor en kærlighed har han til os, at han på vej mod sin egen død prioriterer at bede for os. Her, den allersidste aften i sit liv, beder Jesus for sine disciple. Han beder om, at de må blive bevaret i det evige liv.

Troen

‘Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.’

Det evige liv består således i at kende Gud og hans søn Jesus. Hermed angiver Jesus en forståelse af det evige liv, som er noget anderledes end den forståelse, vi normalt har af det evige liv. Vi tænker lineært: Først lever vi vort liv her på jorden, og så dør vi, og først derefter begynder det evige liv. Vi tænker tidsmæssigt om det evige liv som et uendeligt langt liv. Ikke så mærkeligt, hvis nogen tænker: ‘Nej, ellers tak. Hvis det evige liv bare er en forlængelse af det her liv i en lang uendelighed, så nej tak. Det bliver for kedeligt, eller det bliver uudholdeligt at skulle forsætte det smertefulde liv, jeg fører nu.’

Måske skulle vi bruge ordet ‘evighedens liv,’ i stedet for det evige liv. Så får vi måske udtrykt den virkelighed, at det evige liv er en tilstand allerede her og nu, og ikke blot en forlængelse af det nuværende liv i en uendelighed. Det evige liv er en virkelighed, vi står i allerede her og nu.

Jesus siger jo:
‘Og dette er det evige liv, at de kender dig den eneste sande Gud, og ham du har udsendt, Jesus Kristus.’

Det evige liv er altså en dimension ved det helt almindelige liv, vi lever her på jorden – allerede her og nu. Og som fortsætter ind i den evighed, der ligger foran os. Og den evighed er alt andet end kedsommelig. Her skal jeg spille fodbold igen til trods for mit handicap nu. Og alt hvad der er smukt, sandt og ægte her og nu, skal vi få lov til at opleve i Guds evige rige. Her skal der ingen smerte være mere, ingen sygdom og ingen død. Her skal der ingen tårer være mere, og her skal der ingen sorg være mere. Og det bliver ikke kedeligt at være i Guds himmel. Jeg tror nemlig, at vi skal være totalt optaget af at se Gud ansigt til ansigt og se, hvem han virkelig er. Se ind i hans ansigt og se os mætte i hans herlighed og kærlighed. Der bliver slet ikke plads og tid til at kede sig.

Jesus bruger her ordet herliggøre mange gange. Det er mærkeligt med det ord: herliggøre. Det er lidt svært helt at fange ind. Det er sådan lidt fluffy. Svært helt at få hold på. Men faktisk herliggør vi nogen hele tiden. Reklamerne herliggør det produkt, de reklamerer for, alt lige fra tyggegummi til dyre biler. Sportsudøvere, skuespillere og kunstnere bliver herliggjort på forskellige platforme. Helt almindelige mennesker herliggøres i talentshows og reality serier. Og på de digitale medier herliggøres bloggere, og de måles ud fra, hvor mange følgere de har.

Som mennesker er vi skabte til at herliggøre Gud og ham alene, at elske og ære ham. Men når vi møder denne herliggørelse af det skabte og af hinanden, står vi i fare for at rette vores tilbedelse imod det skabte i stedet for imod Skaberen. Ja, det er ikke blot en fare, det er en reel afgudsdyrkelse, vi bedriver igen og igen. Men ingen af disse afguder kan give os del i det evige liv, den evige glæde og tilfredsstillelse af vores dybeste længsler. De kan allerhøjest dulme vores længsler for en tid, og bagefter sidder vi tilbage med en følelse af tomhed og ligegyldighed.

Det er Gud, vi er skabt til at herliggøre, til at tilbede, ære og elske. Det evige liv findes kun hos ham. Derfor blev Jesus sendt her til vores jord, for at herliggøre ham, den eneste sande Gud. Ikke ved at iscenesætte ham i en reklame eller i et talentshow. Nej, Jesu herliggørelse af sin far sker ved, at han dør på et kors. Her, hvor Guds søn rammer bunden, netop her herliggøres Gud allertydeligst. Og Gud herliggør sin søn ved at lade ham stå op fra de døde og indtage tronen i himlen ved sin højre hånd. Hos Gud er det evige liv, den evige glæde og fulde tilfredsstillelse af vores dybeste behov og længsler. Lad os derfor tilbede ham og give ham den ære, han alene fortjener.

Og den virkelighed får vi lov til at tage del i allerede her og nu. At kende Gud og hans søn Jesus, det er det evige liv. Som vi synger i en nyere sang: ‘Kende dig, Jesus! Kende dig, det er det største, ja! Du er alt, du er fred, du er min retfærdighed! Ja, jeg elsker dig.’ (nr. 131 i Kristen sang 3. udgave)

Udfordringen

Mærker du, at det evige liv er begyndt allerede her på jorden? Og hvad betyder det for den måde, du lever dit liv på?

Af

– Der er grund til håb for fremtiden, men der er også behov for at prioritere anderledes. Sådan lød det fra Thomas Bjerg Mikkelsen ved lørdagens medlemsmøde. Læs beretningen her.

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder

Netop i disse år bliver mange præster og teologer med baggrund i MF ansat til tjeneste i folkekirken eller andre steder. For der er mangel på teologer, som både har en solid uddannelsesmæssig baggrund og har erfaring med kirkeligt arbejde.

Ser vi fremad, er der også grund til optimisme: For vi har lige nu et højt antal studerende og et meget lavt frafald. Desuden har vi et stort og aktivt bagland, som ønsker at være involveret i arbejdet på forskellig vis.

Sidst, men ikke mindst, indgår vi i et stærkt strategisk partnerskab med Fjellhaug International University College (FIUC) om at udbyde en uddannelse, som der både er stor interesse om og stort behov for.

Der er altså grund til håb for fremtiden!

Den aktuelle situation

For snart seks år siden identificerede bestyrelsen fire indsatsområder. Vi skulle:

  1. kvalitetssikre uddannelsen
  2. styrke det faglige forsknings- og undervisningsmiljø
  3. sikre et sundt økonomisk fundament for MF’s aktiviteter
  4. styrke relationer til folkekirken, frimenigheder og de kirkelige organisationer

Mange vigtige ting er faldet på plads siden 2018. Men der er fortsat meget at gøre.

1. Uddannelsen

Vores nuværende studerende er indskrevet som studerende ved både AU og FIUC. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har dog ændret fortolkningen af reglerne. Derfor kommer vi til at kigge på uddannelsestilbuddet fremadrettet. Det har ingen betydning for nuværende studerende, og studerende ved et dansk universitet kan også fremadrettet læse en række fag ved FIUC.

Uden en officiel status i Danmark må vi henholde os til regler om universitetssamarbejde i Europa. Ifølge dansk lovgivning er det i dag tilladt at oprette et private universitet i Danmark. Men det er desværre ikke muligt at opnå dansk akkreditering af en sådan uddannelse. Det er der ikke noget nyt i. Derfor vil vi fortsat bruge ressourcer på at fastholde et attraktivt uddannelsestilbud af høj kvalitet, som kan fungere på en tillidsvækkende måde inden for den danske lovgivning.

2. Fagligt forsknings- og undervisningsmiljø

FIUC er vores primære samarbejdspartner. Den norske ledelse har udarbejdet en fælles strategi for alle afdelinger, som MF har tilsluttet sig.

Vores fælles vision er at etablere et teologisk kraftcenter for bibelsk-luthersk teologi i Norden, baseret på tre fælles værdier: Tillid til Bibelen, kærlighed til mennesker og passion for mission.

Ifølge strategien skal FIUC i 2040:

  1. Være en stærk teologisk uddannelsesinstitution, der uddanner studerende fra hele verden til tjeneste globalt.
  2. Uddanne et betydeligt antal præster, lærere, menighedsplantere og andre menig-hedsarbejdere.
  3. Tilbyde studier på alle niveauer, herunder ph.d.-programmer.
  4. Være et førende center for missionsvidenskab, både i kvalitet og kvantitet.

Strategien inkluderer et delmål om, at vi i Aarhus skal nå op på 100 studerende inden 2040. I øjeblikket har vi 56 studerende, hvoraf 49 læser på bacheloruddannelsen, mens syv læser enkeltfag online.

Desuden fremhæver strategien vigtigheden af at opbygge stærke fagmiljøer inden for bibel- og missionsfag samt at fokusere på netværksopbygning og valg af strategiske samarbejdspartnere inden for organisations- og kirkelandskabet.

Disse mål kan kun opnås gennem et stærkt fagligt forsknings- og undervisningsmiljø. Og der ligger en stor styrke i, at vi kan samarbejde på tværs af afdelingerne. Forskerne kan indgå i et tættere samarbejde, og mangler vi en underviser til et fag, kan vi trække på ressourcer fra de andre afdelinger.

MF’s mål kan ikke nås uden strategiske partnerskaber, og vi har nu samarbejdet så tilstrækkelig længe med FIUC, at vi bedre er i stand til at ud-nytte de synergier, som ligger i dette strategiske partnerskab.

Generationsskifte

Det skal også nævnes, at generationsskiftet i lærerstaben er tæt på at være gennemført. Siden det sidste medlemsmøde er tre ansatte gået på pension. Det drejer sig om lektor Carsten Vang og lektor Leif Andersen, som har undervist i henholdsvis Gammel Testamente og praktisk teologi. Senest er vores landssekretær gennem mange år Nils Andersen gået på pension.

Carsten Vang afløses af Anja S. Christensen, som afslutter sin ph.d.-uddannelse til sommer. Michael M. Thunbo skal efter planen skal overtage en del af Leif Andersens undervisning, når han afslutter den ph.d.-uddannelse, som han påbegyndte sidste sommer. Stefan Vase er ny kommunikationsleder.

Meritering og doktorforsvar

Professor i Ny Testamente Morten Hørning Jensen forsvarede fredag den 26. januar sin doktordisputats om evangeliet i Markusevangeliet på Aarhus Universitet med opponenter fra USA, Tyskland og Danmark. Dermed kan han føje et. ‘dr.theol.’ til sin professortitel, og MF har fået endnu en teologisk doktor på sit hold.

Doktorforsvaret er et tydeligt eksempel på, at selv en lille institution som MF kan levere fremragende forskning. Og heldigvis går det også godt for de øvrige lærere.

Peter Søes og Klaus Vibe kan forventeligt snart lektorbedømmes, Anja Smedstrup Christensen indleverer din ph.d.-afhandling til bedømmelse denne sommer, og Michael Mørch Thunbo har påbegyndt sit ph.d.-studium ved Aarhus Universitet.

3: Det økonomiske fundament

I de senere år har gaveindtægterne ikke kunnet følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Likviditeten er tilmed skrøbelig, hvilket i perioder har gjort det nødvendigt at optage lån. Det er en uholdbar situation, og vi må derfor både styrke indsamlingsarbejdet og finde nye kilder til finansiering.

I den forbindelse ligger der en stor mulighed i, at vi har opnået godkendelse efter ligningslovens §8H, så vi kan modtage øremærkede gaver til forskning med ubegrænset fradragsret.

Vi har også implementeret et nyt indsamlingsværktøj, som giver os bedre mulighed for målrettede indsamlinger og evaluering af effekten af kampagner. Ved at anvende dette enkle værktøj kan vi forventeligt forbedre indsamlingsresultatet uden at øge de samlede udgifter til fundraisingak-tiviteter per indsamlet krone.

Byggeri

På sigt ligger der en økonomisk mulighed i den nye erhvervsejendom, som MF Aarhus Fond opfø-rer med det formål at tilvejebringe øget finansie-ring af MF. Men der vil gå en årrække endnu, in-den vi kan regne med et årligt udbytte.

Byggeriet gik i stå i 2022, fordi hovedentre-prenøren gik konkurs. En gruppe erhvervsfolk med hjerte for MF’s sag har hjulpet projektet videre ved enten at investere i det nye ejendomssel-skab eller stille kapital til rådighed i form af lån. Der er tale om ekstra finansiering på godt 30 mio. kr. Vi er meget taknemmelige over denne store opbakning, som er med til at fremtidssikre vores uddannelse – og som i det hele taget åbner op for mange nye muligheder.

4: Relationen til folkekirken, frimenigheder og de kirkelige organisationer

En fremskrivning viser, at 750 præster vil være gået på pension om ti år. I den mellemliggende periode vil der kun blive uddannet 420. Fra 2027 kommer der for alvor ubalance mellem antallet af ansøgere til og pensioneringer fra præstestillinger. Det er en stor udfordring for folkekirken og i det hele taget for kristen forkyndelse i Danmark. Manglen på teologer vil i sagens natur også ramme frimenighederne og de kirkelige organisationer.

Det kalder på en helt særlig indsats, som ikke bliver mindre af, at faldende ungdomsårgange vil præge optaget frem mod 2030. Hvis vi vil leve op til vores eget slogan om at levere ”teologi for kirkens skyld”, må vi gøre, hvad vi kan for at finde og rekruttere studerende til vores uddannelse.

Politikerne har forsøgt at finde en løsning ved at indføre en efteruddannelse for ikketeologiske kandidater med henblik på præstestilling. Denne ordning virker imidlertid ikke efter hensigten. Tæt ved 600 personer har fået en uddannelsesplan, men der er kun 18, der er optaget på Aarhus Universitet og 20 på Københavns Universitet. Da deres uddannelse blandt andet er afhængig af tompladsordning, er det uvist, hvornår de afslutter deres uddannelse.

MF og DBI har i fællesskab forsøgt at bidrage til efteruddannelsen af ikketeologiske kandidater ved at pege på de fag, som man forventeligt kan opnå merit for. Før vi rigtigt kan få hul på det, har vi brug for en mere præcis vejledning fra Kirkeministeriet. Vi har indsendt nogle spørgsmål, men svarene lader vente på sig.

MF som ressourcested

En anden central kerneopgave er at være ressourcested for kirker og menigheder. Her tænker vi både på det nære bagland, som støtter arbejdet, men også på det bredere menighedsliv. Vi har en forpligtelse til at formidle teologien på en måde, som kan engagere lægfolk uden for det akademiske rum. Derfor bruger vi hvert år ressourcer på formidling gennem bøger, podcasts, artikler, foredrag, kurser og forkyndende møder i kirker og missionshuse. Vores kirkehøjskole er også et væsentligt bidrag.

Bibelselskabets valg af Morten Hørning Jensen som faglig leder af oversættelsesarbejdet af Ny Testamente vidner også om, at MF i dag betragtes som et fagligt ressourcested i en bredere kirkelig sammenhænge. Ansatte fra MF inviteres også ganske hyppigt med i det folkekirkelige udvalgsarbejde, og flere af underviserne har også haft undervisningsopgaver ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV). Vi bidrager også til provsti og stiftsundervisning. Professor Kurt E. Larsen sidder også med i den dåbskommission, som daværende kirkeminister, Louise Schack Elholm, nedsatte i 2023.

Kirkelige forskydninger

Demografien i det kirkelige bagland ændrer sig i disse år. Indre Mission har færre missionshusfællesskaber, fordi nogle af aktiviteterne er flyttet over i valg og frimenigheder. En del unge familier ser i det hele taget ud til at vælge missionshusfællesskaberne fra til fordel for helmenigheder i og uden for folkekirken.

Konsekvensen af denne udvikling er blandt andet, at det kan blive vanskeligere at vedligeholde de traditionelle kontakter til baglandet via forkyndende møder. Derfor skal vi udvikle nye veje til at vedligeholde forbindelsen til MF’s støtter og til at vinde nye. Samtidig med at vi vedligeholder relationen til missionsbevægelserne, må vi sørge for at skabe en forbindelse til de mange mennesker, som knytter an til andre typer af fællesskaber. Det er en vanskelig opgave.

Medlemsundersøgelse

Vi har i februar 2024 gennemført en simpel medlemsundersøgelse. Her har vi blandt andet forsøgt at danne os et billede af baglandets sammensætning, og hvordan medlemmerne aktuelt vurderer vores indsats. Vi har modtaget 350 svar ud af 900 mulige. Her er, hvad jeg anser for de vigtigste resultater:

  • 98% af respondenterne angiver, at MF i høj grad eller nogen grad ”fremstår som en troværdig og pålidelig organisation.”
  • 83% af alle respondenter angiver, at de knytter an ved en sognemenighed.
  • 67% af respondenterne angiver, at de føler sig forbundet med Indre Mission. 90% af denne gruppe svarer desuden, at de knytter an til en sognemenighed i folkekirken.
  • 53% af respondenterne deltager i et møde i et missionshus 24 gange om året.
  • 10% angiver, at de er en del af en menighedssammenhæng uden for folkekirken.
  • Cirka 58% af respondenterne svarer, at de er ældre end 60 år, og ud af dem er 29% fyldt 70 år. Blot 19% af respondenterne er under 50 år.
  • De fleste af respondenterne henter primært deres information om MF via MFbladet og nyhedsmailen.
  • Analysen giver grund til at konkludere, at respondenterne i langt overvejende grad er enig i den kirkepolitiske og teologiske linje.

Med udgangspunkt i analysen vil jeg pege på følgende opmærksomhedspunkter:

  1. Indre Mission har meldt ud, at de har mistet 20% af deres givere i løbet af de seneste fem år. Det er en udvikling, som vi må tage højde for.
  2. Ca. 90 procent af vores medlemmer er medlemmer af folkekirken (sogne eller valgmenighed), mens et stort mindretal af medlemmer står uden for folkekirken.
  3. Blot ca. 20% af respondenterne henter information om MF i forbindelse med et besøg fra MF i deres menighed. Det kalder på en fornyet indsats i forhold til at skabe fysisk kontakt, men også på øget brug af digitale og trykte medier.
  4. Der ligger en udfordring i at få den yngre generation mere på banen. Hvis ikke det sker, risikerer vi, at den økonomiske opbakning svinder ind i takt med, at den ældre generation dør ud. Antallet af både medlemmer og givere har været stabil over de seneste fem år, men den situation kan let ændre sig. Følgende diagram viser medlemmernes alder afrundet til nærmeste tiår:

De vigtigste kerneopgaver

Bestyrelsen har taget initiativ til et nyt strategiarbejde med det formål at sikre stabilitet, forudsigelighed og konsistens i organisationens aktiviteter og resultater efter en urolig periode – samtidig med at der skabes plads til nye planer og visioner for vores uddannelse. Strategien skal sigte på kerneopgaverne – nemlig at

  • uddanne til præstetjeneste, mission og andre opgaver i kirke og samfund gennem varetagelse af videnskabelig, teologisk forskning og undervisning på højeste akademiske niveau
  • udfordre og udruste de studerende til kristen tro og praksis
  • formidle evangeliskluthersk tro og teologi i kirke, kultur og skole.

Jeg kan selvfølgelig ikke foregribe resultatet af dette strategiarbejde, som forventes afsluttet til november. Her vil jeg nøjes med at fremhæve de tre tematikker, som jeg selv har særligt øje for:

  1. Behovet for flere uddannede teologer: Vi skal hele tiden arbejde frem mod en robust uddannelsesvej, som kan fungere i samspil med Aarhus Universitet. Samtidig må vi identificere strategier til at tiltrække flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, især med fokus på at imødekomme den stigende mangel på præster og teologer i det hele taget
  2. Behovet for flere unge til at støtte op omkring MF: Vi må implementere en medlemsstrategi, som tager højde for udviklingen i det kirkelige bagland, og som kan motivere flere unge til at støtte op om MF’s vision.
  3. Behovet for økonomisk stabilitet og bæredygtighed: Vi har behov for at udvikle og implementere en økonomisk strategi, der sikrer langsigtet stabilitet, det indebærer at gaveindtægter og finde nye indtægtskilder.

Tak!

Sidste år afsluttede jeg min beretning med at konstatere, at vi ser frem om en intens periode, hvor vi skal finde svar på de organisatoriske og økonomiske udfordringer. Den konklusion gælder fortsat. Mange udfordringer er blevet løst i de senere år, men vi står fortsat i en situation, hvor vi skal arbejde på at skabe en mere stabil og sammenhængende helhed.

Tak til alle medlemmer og støtter for trofast opbakning gennem mange år!

Af
Kæde. Foto: Aqua Mechanical (CC BY)

Jesus sagde da til dem:
»Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.«

Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham:
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«

De svarede ham:
»Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«

Jesus svarede dem:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«

Johannesevangeliet 8,28-36

Frihed jeg ved Jesus ejer

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Vi bevæger os fra påske mod pinse. Og i dag taler Jesus med en stor flok jøder, der er kommet til tro på ham. Men de har endnu ikke sluppet deres egen selvforståelse, nemlig at de frie mennesker. Det er jo ganske grotesk, det der her påstås af jøderne: ‘Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen.’ Det siger det folk, som var slaver i Ægypten, trællede under filistrene, blev ført i eksil i Babylon, og som nu levede under romernes besættelse. Hvor stor kan selvbedraget blive? Jesus sætter her fingeren på det ømme sted i vores forståelse af os selv som frie og oplyste mennesker, som selv mener, at vi har kontrol over vores liv og valg. 

Troen 

Kristentro er frihed – virkelig og sand frihed. Med det emne er vi ikke i periferien, men i centrum af det, Jesus bragte. ‘Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.’ Men mennesker bliver vrede, når de hører den tale. De kan ikke forstå, at de havde brug for befrielse. De indser slet ikke, at de er fangne. Men Jesus forblev tro mod sit kald og sin opgave. Han blev befrieren. Langfredag og påskemorgen er befrielsesaktionen i forhold til syndens magt og syndens skyld.  Det er en frihed, der kan ejes uanset ydre livsvilkår – friheden kan være en realitet både blandt veletablerede og privilegerede, blandt sultende og underpriviligerede. I mondæne kvarterer og i storbyens slumområder. 

Hans frihed er anderledes – det er ikke nødvendigvis frihed fra sult, krig, overbefolkning eller problemer på det personlige, politiske eller nationale plan. Den slags frihed higer mennesker altid efter. Men den frihed, Kristus kommer med, er anderledes. Han er ikke bare medhjælper i alle mulige befrielsesbevægelser. Nej, han er anderledes. Det er noget helt andet, han kommer med. Det er frihed fra den virkelige tvang. Det virkelige og altomfattende fangenskab, som alle mennesker sidder fast i. Det er ikke bare en række onder, men det er dét onde, han vil befri os fra. Syndens trældom. Syndens fangenskab. Rom. 3,23’ … for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud …’ Der er ingen forskel. Alle har syndet, siger Paulus. Han går til roden af alle lidelser – oprøret mod Gud. Hvor alle andre bekæmper og behandler symptomer, kom Jesus for at befri os fra selve den dødelige sygdom, som ingen kan stille noget op imod. 

I dag er budskabet det samme. Og det er fuldstændig lige så eksklusivt knyttet til ham. Og det er også i dag forbundet med de samme reaktioner. Når Jesus forkyndes som sandheden, der alene frigør mennesker, så kommer vreden. 

‘En kristen følger Guds love og holder omhyggeligt Guds bud.’ Et sådant udsagn kan få det til at gibbe i enhver kristen. For erfaringen fra vort liv taler sit eget tydelige sprog om, at selv om jeg er kristen og kender Guds lov og Guds bud, så lykkes det mig gang på gang at bryde dem alligevel. Ja, der findes vel ikke det bud i Guds lov, som jeg ikke har overtrådt i ord, tanke eller handling. Der er stort set ingen huller i min ulydighed imod Guds bud. 

Det er det, de jøder, der var kommet til tro på Jesus, ikke havde indset. Hvis Jesus ikke får lov til at gøre et menneske helt frit, bliver det aldrig til nogen reel frihed. Mennesker kan være bundet af så mange ting. Det kan være omsorgssvigt i den tidlige barndom. Mennesker kan være bundet af mindreværdskomplekser: Jeg duer ikke til noget, alle andre er smukkere og mere lykkelig end mig. Det kan være seksuelle bindinger, og det kan være hævntanker, der binder en. Mistillid til andre kan også være noget, der gør et menneske ufrit.   

Førend disse bindinger erkendes og bekendes, kan et menneske ikke blive sat fri. Vil du teste, om du er fri, kan du jo blot prøve at bekæmpe disse sorte pletter i dit liv. Og så vil du opleve, hvor bundet du i virkeligheden er. Hvis du har det som jeg, så har du svært ved at indrømme over for dig selv, hvor dybt synden er rodfæstet i dig. Det er en bitter pille at sluge, når Jesus siger, at de, som gør synden, er syndens træl. Jo, jeg vil nok indrømme, at jeg synder ind imellem, men jeg bevarer ofte en restfølelse af kontrol. Hvis bare jeg får bugt med den dårlige vane, så skal det nok lykkes mig at blive en anden. Hvis blot jeg får lidt mere tid og overskud til at gøre op med den uhensigtsmæssige måde at reagere på, så skal jeg nok blive fri, tænker jeg. 

‘Enhver, som gør synden, er syndens træl,’ siger Jesus. Derned fratager han mig al kontrol. Jeg kontrollerer ikke synden, men synden kontrollerer mig. Førend jeg indser det, kan Jesus ikke gøre mig fri. Ved at gøre synden har jeg låst mig selv inde i dens fængsel og har kastet nøglerne væk. Det er nok den sandhed i den kristne tro, mange moderne mennesker har aller sværest ved at acceptere. Men vejen til frihed begynder med, at vi indser, at vi er trælle under synden og lader Jesus befri os.  

Udfordringen 

Har du indset, hvor bundet du er af synden, og at du ikke selv kan vikle dig ud af den? 

Af

På det kommende årsmøde i Dansk homiletisk Netværk vil Michael Mørch Thunbo, ph.d. studerende ved Menighedsfakultetet og Århus Universitet, sætte fokus på prædikener i en krisetid.

I en tid præget af stigende bekymringer og usikkerhed søger præster og forkyndere veje til at trøste og inspirere deres menigheder. På det kommende årsmøde i Dansk homiletisk Netværk den 21. juni 2024 i Odense bliver dette centrale emne udforsket med fokus på prædikenernes rolle i en verden fyldt med udfordringer.

Et af oplæggene på årsmødet vil blive præsenteret af Michael Mørch Thunbo, ph.d.-studerende fra Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet. Thunbo, der forsker i prædikener i krisetider, vil dele ud af sin viden om, hvordan prædikener forholder sig til tider præget af frygt og rådvildhed.

Derudover medvirker også følgende:

  • Lektor, ph.d Marlene Ringgaard Lorensen, afdeling for systematisk teologi, Københavns Universitet:
    Hvad blev der forkyndt? Flygtningekrisen 2015-16 i danske prædikener
  • Søren Holst, kursusleder ved FUV, oversætter og foredragsholder:
    Som i ældgamle dage – kriser og håb i Det gamle Testamente
  • Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen, Vor Frue Kirke, København:
    Vor Frue kirke som det officielle Danmarks krisecenter

Årsmødet er åbent for præster og teologer med interesse for homiletik, hvor der vil blive diskuteret og reflekteret over, hvordan prædikener kan bidrage til at trøste og opmuntre i en turbulent verden.

Læs mere om arrangementet på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters hjemmeside.

Af

Den kristne kirke har potentiale til at formidle håb til en lidende verden. Det gælder også sognemenigheder i Danmark. Hvordan det kan gå for sig, vil der blive givet et kvalificeret bud på til sognekirkekonferencen fredag den 24. maj i Kristkirken i Kolding, hvor Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut samt Menighedsfakultetet er indbydere og arrangører.

Konferencen vil bestå af foredrag ved sognepræst Thomas Kofoed Nedergaard, Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, om Håbets Gud og sognepræst Jens Ole Christensen, Fredens-Nazaret Kirker i København om Menneskers håb efterfulgt af i alt to workshop moduler med hele 7 valgmuligheder: håb i liturgien, håb i Bibelen, håb i mission og så videre.

Læs mere i denne folder

Åbn tilmelding.